I morges vågnede jeg op til at den nye rapport fra SFI om 300-timers-reglen var kommet. Og straks løber jeg ind i stuen, tænder for TV2 og hører Claus Hjort Frederiksen udtale:
”Vi kan jo ikke ændre tyngdekraften, hvis en familie beslutter at konen skal være hjemmegående, så kan intet ændre det”.
Nå, hen til computeren, tænde og vente utålmodigt på at den får startet op. Langt om længe lykkes det at finde rapporten og jeg har nu læst den. Og det er jo dejligt, at en ca. 1/3-del er kommet i beskæftigelse.
Jeg er dog forundret over at Claus Hjort knap kunne få armene ned over det ”høje tal”. Havde han forventet andet? Altså hvis man bliver presset på sin økonomi, sin eksistens, så tror jeg da at langt størstedelen gør noget aktivt for at ændre situationen. Jeg kan kun konstatere, at her er det ikke langt størstedelen, der gør noget. Vi har at gøre med en gruppe som er udsatte – en meget stor del af personerne befinder sig i matchgruppe 4 og ”40 pct. af de frakendte kontanthjælpsmodtagere er selv flygtninge. (…) Der er ca. 40 pct. af de frakendte kontanthjælpsmodtagere, der enten har ringe (svært forståelige) danskkundskaber eller slet ikke taler dansk.” (s. 40). Det er altså ikke bare lige at gå ud og finde sig et job. Så, jo det er fint at en del er kommet i beskæftigelse, MEN jeg synes ikke det er fint at det sker på bekostning af personer med få menneskelige ressourcer – for det er jo dem der bliver tabt på gulvet her. 1/3-del har nemlig fået frakendt kontanthjælpen og er IKKE kommet i beskæftigelse, men er blevet fattigere.
”20 pct. af de frakendte har undladt at betale husleje inden for de seneste tre måneder, og 57 pct. har lånt penge af familie og venner.” (s. 14)
Det kan også konstateres at over halvdelen har tre eller flere børn. Og at de selv vurderer at deres økonomi er dårlig eller særdeles dårlig (s. 122). Kan vi være det bekendt? Hvem er det lige vi rammer? Bør vi ikke i stedet gå ind og lave en målrettet hjælp frem for at piske svage og dermed gøre dem endnu svagere?
Nå, men for at vende tilbage til Claus Hjorts citat ”Vi kan jo ikke ændre tyngdekraften, hvis en familie beslutter at konen skal være hjemmegående, så kan intet ændre det”, så er dette faktisk også undersøgt og – tadaaa – i tabel 7.12 er der 0 % af dem der har fået frataget kontanthjælpen, der ikke søger et job, fordi vedkommende ikke ønsker et job! I tabel 8.9 kan vi se at 9 personer mener at ægtefællen ”Har nok i børnepasning og husførelse” (s. 115).
Og ja, der er også tabeller, der viser at nogen ikke ønsker arbejde – jeg har intet problem med at smække pengekassen i overfor dem, men jeg vil hellere lade 1/3-del få uretmæssig kontanthjælp, end at kaste 2/3-dele ud i mere fattigdom. Vi bør måske overveje at tænke helt nyt. Mit første forslag er at afskaffe 300-timers-reglen og have tillid til at sagsbehandlerne godt kan vurdere hvem der kan arbejde og hvem der nasser på systemet og bør have frakendt deres kontanthjælp.
PS: alle sidehenvisninger er til SFI’s rapport, du kan finde her: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2008/0817%20300-timers%20reglen.pdf
Linda Kristiansen - ganske radikal 
Da jeg inde på http://www.180grader.dk læste at Ole Pass, Socialchefernes formand, udtaler:
“Et af formålene med loven var jo at lægge pres på den gruppe kontantshjælpsmodtagere for at få dem til at arbejde. Og at det så også er lykkedes for cirka en tredjedel, det synes jeg er pænt”
Og at reglen flere steder beskrives som en succes, kom jeg i tanke om at jeg havde glemt at oplyse om dette fra rapporten:
“De virkninger i form af andele af involverede kontanthjælpsmodtagere, der er i beskæftigelse, hjemmearbejdende og modtagere eller fortsat modtagere af kontanthjælp på interviewtidspunktet, skal ikke forveksles med egentlige effekter af 300-timers-reglen. Sådanne effekter ville ideelt set forudsætte, at vi kendte samtlige involveredes situation på samme tidspunkt uden eksistensen af en 300-timers-regel. I praksis skulle vi kunne konstruere en kontrolgruppe, som var magen til dem, der faktisk har fået frakendt kontanthjælpen eller er i risiko herfor. En sådan kontrolgruppes hyppighed af beskæftigelse, gennemsnitlige løn mv. ville så være sammenligningsgrundlag.” (s.82-83)
Altså kan man ikke være helt sikre på, at det er reglens skyld at 1/3-del er kommet i beskæftigelse. Jeg tror dog at reglen er medvirkende, men jeg ser det ikke som en succes at 1/3-del får frataget en kontanthjælp (uretmæssigt i min optik), for at en mindre gruppe ikke skal snyde.
Nu har P1 også kigget på undersøgelsen – lyt med her:
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/06/24/171947.htm
Reglen blev indført for at få raske indvandrer og flytningekvinder ud på arbejdsmarkedet … Det er ikke sket. Tvært imod er disse kvinder tvunget ud i fattigdom og isolation.
Der er desuden den effekt af reglen, at meget syge mennesker i matchgruppe 5 også ryger ud af systemet..
Det er virkelig en flot og effektiv lov ….. !!!!!!!!!
Jeg kiggede lige på din blog (specifikt dette indlæg: http://fruenssider.wordpress.com/2008/06/30/fattigdom-og-f%c3%b8rtidspension/) – og synes faktisk det kunne være interessant at høre den nærmere begrundelse på hvorfor ydelsen sættes ned når man flytter sammen. Hvis du støder på svaret før mig, så må du gerne sende en mail 🙂
[…] og mit indlæg, viste det sig at effekten af 300-timers reglen var intet mindre end fantastisk (det har jeg skrevet om her: https://lindakristiansen.wordpress.com/2008/06/24/300-timers-reglens-kons…). Mange var kommet i arbejde og resten havde selv valgt at gå hjemme uden en krone på […]