Ny blog…

24 04 2010

I fremtiden vil I kunne finde mig på domænet www.lindakristiansen.dk – siden er dags dato ikke pudset helt af, men jeg håber I vil kunne lide den 🙂

Jeg lukker ikke denne blog, men opdaterer den heller ikke.





Generelle principper

21 04 2010

GlødepæreSå er tiden kommet til de generelle principper for konventionen. Første gang jeg læste dem, tænkte jeg at det var klart og tydeligt for enhver hvad der mentes, men så sent som i lørdags oplevede jeg igen forskellige tolkninger af hvad eksempelvis ligestilling er.

Og jeg er da også efterfølgende blevet en smule forvirret over hvorfor der står ”Ligestilling mellem mænd og kvinder” – og ikke bare ”Ligestilling”, hvorfor skal den begrænses til det kønslige? Punktet ”Lige muligheder” er ikke begrænset og det synes jeg er langt mere hensigtsmæssigt.

Et eksempel på, at jeg mener det er forkert at begrænse, er lønområdet. Når vi snakker ligestilling mellem mænd og kvinder snakkes der også meget om lige løn for lige arbejde… Skal handicappede ikke have samme løn som andre, hvis de laver det samme arbejde?

Artikel 3 – Generelle principper

Konventionens principper er:

a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer

b) Ikke-diskrimination

c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet

d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden

e) Lige muligheder

f) Tilgængelighed

g) Ligestilling mellem mænd og kvinder

h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.





Kvalifikation: Bryster

18 04 2010

power-woman

Udkast til nyt CV

Kromosomsammensætning: XX
Østrogenniveau: 75  pg /ml
Brystmål: 75E
Andet: Jeg barberer dagligt ben og armhuler, klæder mig feminint og bruger make-up ved festlige lejligheder

Som radikal ser jeg jo gerne Det Radikale Venstre ved magten – men i går måtte jeg jo også sande at når det sker, så skal mit CV ændres. I den radikale fremtid (og SF’s og S’s) handler det nemlig ikke om faglige kvalifikationer, men biologiske kvalifikationer.
På vores møde i Erhvervs- og økonomiudvalget i går blev det nemlig slået fast at selvom store dele af udvalget ikke gik ind for kønskvoter i bestyrelser, så gør vores Folketingsgruppe.

Jeg er endnu ikke medlem af en ”rigtig” bestyrelse. Faktisk har jeg aldrig rigtig tænkt så meget over det eller følt at det var et problem, men jeg kan forstå på rigtig mange, at det er det. Derfor vil jeg nu ændre lidt i min 15-års strategi og bl.a. tilføje et mål om at komme med i en ”rigtig” bestyrelse.

Overskrifter i Magenta

I hverdagen føler jeg mig enormt feminin, men med tonerne fra folketingsgruppen tror jeg, at jeg vil ændre arbejdsstil, for jeg lever bestemt ikke op til den rolle som skal gøre mig kvalificeret til en bestyrelsespost i deres øjne. Igen og igen får jeg at vide at kvinder har noget helt særligt at bidrage med alene pga. af deres køn. Jeg er bange for, at jeg så ikke er kvindelig nok!

Min arbejdsstil minder i høj grad om mine mandlige chefers, for det er mig der laver mange af deres oplæg, udkast osv. Jeg har ikke tænkt over om det så maskulint eller feminint ud, men sørget for at det så professionelt ud. Fremover tror jeg alle overskrifter skal være i farven Magenta – mon det er det der vil gøre udslaget?

At jeg ikke har haft en ”rigtig” bestyrelsespost i min 15 års plan, betyder ikke at jeg ikke er ambitiøs. Jeg har skam tænkt mig at blive chef en dag. Men den plan er nok lidt nemmere at realisere for der er endnu ikke forslag om 40 % østrogen på arbejdsmarkedet, og jeg er bange for at mit østrogenniveau ligger lidt lavt (normalen er vist mellem 50 og 400 pg /ml).

Kvinder virker

Men for at hoppe fra spøg til skæmt (eller skulle jeg skrive skræmt), så vil jeg da lige tilføje, at jeg i går til frokosten, med store ord, fik besked fra et af vores kvindelige (det havde jeg nær glemt at skrive) folketingsmedlemmer om at ordningen jo virker i Norge.

Jamen, jeg er skam ikke i tvivl om at kvinder er gode – og jeg er skam heller ikke imod at vi skal bestræbe os på at have samfundsmæssig repræsentative bestyrelser (ikke kun på køn!). Men jeg er imod metoden (kønslovgivning), for den synes jeg bestemt ikke virker – tværtimod – jeg synes den er nedværdigende og et tilbageskridt for tilliden til kvinder.

Og så mener jeg ikke at 40 % er et resultat der kan fremtvinge stemplet ”Virker”. Det svarer lidt til at sige at folkeskolerne virker fordi de har optaget 95 % af børnene i nærområdet. Det ville vi aldrig gøre – her vil vi gå ind og kigge på resultater – lærer børnene noget, så virker skolen! For bestyrelser må det altså være resultaterne der er afgørende for om ”det virker” og ikke antallet af siddende kvinder.

Kvinder er kvinder værst

Ja, måske er det bare mig og nej, det er bestemt ikke ok, men ikke desto mindre – Jeg er ikke overbevist om at de kvinder der er i de norske bestyrelser er fagligt kvalificeret!

Måske er de bare valgt som fyld? Måske har man bevidst fundet nogen som ”bare kunne placeres” og så har man kunnet skabe en mere effektiv bestyrelse fordi det ofte er nemmere at få beslutninger igennem, hvis der kun er lille aktiv gruppe.

Jeg hader den tvivl. Jeg hader at tænke sådan om andre mennesker og allermest, jeg hader tanken om at min datter risikerer at blive udsat for en tilsvarende tvivl, hvis vi reelt får et lovkrav om kønskvoter.

Hvordan er det på nogen måde gavnligt for ligestillingen at skabe grobund for tvivl om kvalifikationer? For mig at se er det et tilbageskridt. Hvornår begynder vi at forstå at ligestilling handler om at skabe tillid til hinanden. Jep – det lyder 60’er-agtigt, men hvis vi vil reel ligestilling, så tror jeg vi skal satse på at skabe tiltro, ikke mistro!

Skaber loven selvtillid eller mistillid?

Jeg er ikke sikker på hvad det er der er så særligt ved kvinder at de har en speciel ret til bestyrelsesposter. Jeg er enig i at der er forskel på kvinder og mænd – og tak for det. Jeg er også enig i at vi generelt i vores samfund bør have fokus på repræsentative sammensætninger, da der ofte kan give bedre synergieffekter.

På mit arbejde har vi særlig fokus på at ansætte personer med handicap, da de er rollemodeller for vores elever på en anden måde en ”den gængse pædagog”. Jeg er helt overbevist om at det har en effekt at vi har forskellige tilgange, livssyn, politiske holdninger, fysiske udfordringer osv. for vores daglige arbejde.

Vores elever ved at de handicappede vi har ansat, de er der fordi de er kvalificeret og ikke fordi loven siger det. Det giver dem en tro på at de også kan skabe deres eget liv. Ikke et liv hvor de er en procent i en lov, men et liv hvor de kan vise deres værd uden mistillid til om det nu bare er en ”god gerning”.





Definition: “Lige adgang”

14 04 2010

Gammelt fjernsynSå er tiden kommet til artikel 2 i FN’s handicapkonvention. Denne artikel handler om definitioner, og at det lige skulle være emnet i dag er ret passende. Det er nemlig i dag at Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har offentliggjort deres Fælles medieudspil: Frihed fællesskab kvalitet. Og her synes jeg desværre der mangler lidt definition.

Jeg har været med i en lille arbejdsgruppe med bl.a. Jørgen Poulsen, for at få lavet Det Radikale Venstres medieudspil – og meget er heldigvis kommet med i dette fælles udspil 🙂 Men desværre er der ikke meget fokus på tilgængelighed (ikke som vi oprindelig havde lagt op til). Jeg prøvede at søge på ordet i det 17 sider lange dokument og kun 5 gange poppede dette ord op – heraf kun én gang i den forståelse, som der bruges i FN’s handicapkonvention!

”Partiernes mediepolitiske oplæg for elektroniske medier bygger på følgende principper:
(…)
Tilgængelighed: Der skal være lige adgang for alle mediebrugere til medieudbuddet. Medierne kan og skal være en drivende faktor i at bygge bro over såvel sociale som kulturelle skel.” (side 3)

Jeg håber at der med udtrykket ”lige adgang” lægges op til at

  • Kommunikation opfattes lige så varierende som i nedenstående definition
  • Sprog tænkes bredere end blot talesprog (f.eks. også tegnsprog)
  • Medierne tilpasses rimeligt, så ingen diskrimineres og personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre
  • Altid bruge universelt design

 

Artikel 2: Definitioner

I denne konvention: 

       omfatter ”kommunikation” sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, 

       omfatter ”sprog” talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog, 

       betyder ”diskrimination på grund af handicap” enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning, 

       betyder ”rimelig tilpasning” nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. 

       betyder ”universelt design” udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. ”Universelt design” udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor.





Budskabsspredning: FN’s handicapkonvention

6 04 2010

Frø i kørestolHar i dag været til fællesdag på IBOS (Institut for blinde og svagsynede). Fællesdagen er en årlig begivenhed mellem Synscenter Refsnæs, IBOS, Dansk Blindesamfund Videncenter for Synshandicap og de regionale synskonsulenter – og altså derfor en del af mit arbejde. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan bruge det jeg suger til mig her andre steder. Normalt plejer jeg at tage politikken med mig på arbejde, i dag bliver det omvendt [Programmet for dagen kan ses her: http://www.ibos.dk/media/invitationfagligdagweb.pdf].

Emnet på fællesdagen var FN’s handicapkonvention, som jeg jo ofte har skrevet om.

Dagen har været spændende og lærerig – en af de ting der blev nævnt var at vi skulle bruge, slide og citere konventionen hver gang vi fik lejlighed til det, for så kunne det være at den til sidst blev dagligdag. Derfor vil jeg her på bloggen hver onsdag offentliggøre en artikel fra konventionen – nogle gange bare den, andre gange suppleret med mine kommentarer. Og samtidig vil jeg opfordrer jer til at sprede budskabet 🙂 Den er faktisk skrevet i et ok sprog, så alle kan være med.

Artikel 1

Formål

Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.





Design og kommunikation, der begejstrer?

20 03 2010
  • BegejstretBegejstring
  • Sammenhold
  • Engagement
  • Samarbejde
  • Involvering
  • Medejerskab
  • Fællesskab

Flotte ord, der alle har været brugt flittigt på dagens HB-møde.

Et HB-møde, hvor jeg havde sørget for at have mit blodsukker i top! Men jeg blev så paf, over udtalelser fra vores kommunikationsansvarlige at jeg fuldstændig mistede fodfæstet. Jeg havde ellers skrevet noget pænt fornuftigt på mit papir.

Der hvor plakaten – undskyld klappen – faldt ned for mit vedkommende var, da det nye design skulle præsenteres og der blev sagt at vi ikke skulle underkende at ”lækkerheden” også havde effekt, og at den bedste kontrast jo var sort/hvid = kedelig og grim (jeg anerkender, at det ikke blev sagt direkte, men det var ualmindelig svært at tolke det som andet end at vi ikke kunne være tilgængelige med mindre vi var sort/hvide, kedelige og grimme).

Jeg er helt enig i, at vi skal være lækre. Men voldsomt uenig i at det ikke kan kombineres med tilgængelighed. Det virker mest af alt som om der var brug for en undskyldning for ikke at skulle lytte på indvendinger – hvilket minder mig om denne stribe:
Dilbert lancerer ny IT-sytrategi

Og sjovere blev det da det efterfølgende blev påstået, at det er praktisk umuligt at lave hjemmesider tilgængelige! Da jeg påpegede to ret kendte hjemmesider, der var ret godt tilgængelig, så blev økonomi-kortet smidt. Jeg har ikke på samme måde som parti-ledelsen mulighed for at gå op på talerstolen og rette hvis der siges noget forkert, så desværre fik denne afslutning lov til at blive stående uimodsagt. Men det er altså IKKE korrekt at man ikke kan lave hjemmesider tilgængelige uden at være millionær. WordPress, som faktisk er et gratis blogging-system, er ret godt tilgængeligt og der er mange design-muligheder. Så det handler altså ikke kun om midler, men om vilje. Og den ser desværre ikke ud til at være tilstede.

Jeg synes det er ret trist, da DRV jo faktisk har været et af de partier, der har kæmpet mest for at Danmark skulle ratificere FN’s handicapkonvention. Men det er måske fint nok at prædike et og gøre noget andet? Morale er godt – dobbeltmorale er dobbelt så godt.

Hvis vi seriøst mener, at de tilgængelighedskrav, der stilles til offentlig kommunikation ikke i praksis er mulige at leve op til, hvorfor har vi så arbejdet politisk for det?
Nå, men for at vende tilbage til det jeg egentlig ville have sagt vedr. vores nye design [inden min hjerneblødning blev fremkaldt]:

Mit første indtryk: Wauw – dejlige, glade farver – det virker positivt.

Mit andet indtryk: Hm… Lidt for mange farver – mangler en ”Rød tråd”. Jeg er helt enig i at det er meget moderne og effektivt på mange områder at farveinddele efter emner – men det er ikke altid praktisk. Jeg har selv brugt det mange steder i mit arbejde (bruger det stadig i forhold til webarbejde, da det er en god måde at lave brugervenlighed på, hvis det bruges fornuftigt), men ville aldrig vælge at bruge det på plakater, da det er yderst sjældent at man kan hænge nok plakater op til at de kan skabe forståelse for farve-emnerne.

Mit tredje indtryk: Tjah, der er da grundlag for at kaldes os de radikale halvaber, hvis vi skal halveres, men det kan jeg leve med for det handler jo om at skabe en fælles profil og så handler det mindre om hvorvidt man synes det er kønt. Derfor vil jeg ikke fravælge et design pga. af smag og æstetik, men alene pga. anvendelighed.

Mit fjerde indtryk: SHIT! De har ikke gidet læse det jeg har sendt vedr. tilgængelighed. Kontrasterne er til rotterne og skriftstørrelsen er for lille. Når jeg til dagligt på arbejdet fortæller op og ned om at vi skal være tilgængelige, så vil jeg jo miste al troværdighed, hvis jeg bruger det design. Pis – endnu en dyr valgkamp, fordi jeg skal betale for egne plakater igen. Og pis, fordi jeg endnu engang vil gøre Margrethe og Klaus sure over at jeg ikke bakker op om en fælles linje, som jeg jo havde sagt jeg ville (jeg havde dog også sagt under forudsætning af at den var tilgængelig).

Og så kan det godt være at de andre partier ikke er mere tilgængelige end os, men det er vel ikke et OK argument for at vi skal undlade at gå forrest?

Dåser med snor imellem (intern kommunikation)Nå, men til næste punkt er jeg lidt mere afbalanceret da jeg er på talerstolen – i hvert tilfælde indtil Margrethe Vestager hyler mig ud af den ved at sidde og ryste surt på hovedet af mig.

Punktet handler om ”intern kommunikation” – et punkt jeg fuldt ud kan forstå og støtte op om at vi skal tage op. Specielt efter at det er blevet besluttet at flytte rigtig mange af vores midler fra den interne kommunikation til den eksterne kommunikation (hvem var det der sagde at vælgere er vigtigere end medlemmer).

Jeg læser med stor interesse dokumentet, som indeholder rigtigt mange flotte ord fra den indledende liste – specielt går begejstring igen mange gange.

Og jeg er da begejstret for at vi tager emnet op, men så forsvinder begejstringen desværre også. Kun 1/3-del af dokumentet handler om intern kommunikation – resten handler om at begejstringen på de indre linjer kommer gennem ekstern kommunikation, bl.a. annoncer.

Hvis begejstringen skal skabe engagement, så kræver det at medlemmerne føler medejerskab og det kræver involvering – ikke kun skin-høringer (de skaber i stedet frustration), men reel involvering.

Jeg håber meget, at forretningsudvalget vil sætte lidt mere fokus på hvordan vi gennem den interne kommunikation kan skabe en følelse, der gør at vi har lyst til at engagere os, føler medejerskab for partiets udmeldelser og generelt er begejstrede radikale. Og ikke som der står i udspillet føler at vi skal ”forsvare partiets politik”. Lad os dog komme derhen hvor det ikke er en forsvarstale, men en begejstret salgstale vi holder.

Egentlig burde jeg her komme med positive eksempler på hvordan god ekstern og intern kommunikation burde være, men desværre falder det mig lige nu meget lettere at finde to eksempler på hvordan jeg mener vi IKKE bør kommunikere. 

Jeg bliver ikke begejstret når jeg ser hvordan kommunikationen af vores roadpricingudspil er – faktisk synes jeg det er nedladende (og med til at styrke vores ry om at være højrøvede og elitære) at lave eksempler på konsekvenser af udspillet, der alene bygger på at man kan anskaffe en ny bil. Det er i min verden grim manipulation og bør aldrig være radikal stil. Lad os dog være ærlige – vores udspil har negative konsekvenser for nogle familier. Det er ikke populært, men jeg vil langt hellere en ærlig og ligefrem kommunikation, end prøve at feje ting ind under gulvtæppet og sælge populistiske budskaber, der ikke holder vand i praksis.

Jeg er heller ikke begejstret for den måde medlemmerne er blevet orienteret om ændringerne i antal årlige udgivelser af Radikal Politik (er det overhovedet kommunikeret ud til medlemmerne?).

To eksempler, jeg håber, illustrerer hvordan man ikke skal gøre!

Nå, ja – det tredje eksempel på elendig kommunikation er mig selv første gang på talerstolen i dag… Jeg er bare ikke så god til at tackle når nogen udtaler sig mod bedre vidende – eller burde have vidst bedre.





Hvilke undersøgelser, Pernille?

21 02 2010

Har lige set debat om sexarbejdere på DR2 fra d. 18. februar og det har afledt følgende spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil (via hendes facebook-fanside):

”Kære Pernille, jeg har lige set debatten fra DR2 d. 18. om sexkøb og du henviser flere gange til nogle undersøgelser af danske forhold – bl.a. 10 minutter inde i programmet henviser du til en undersøgelse, der viser at omkring 80 % af de der arbejder med prostitution har været udsat for voldtægt (SFI) – og senere henviser du til at pro-centret har lavet en undersøgelse der viser at 3/4-dele af dem der arbejder med prostitution har været udsat for vold.
Jeg håber du vil specificere de konkrete kilder, meget gerne med henvisning til sidetal.
Ser frem til svaret
Mange hilsner
Linda”

Spændende om jeg får svar.

Og så er det så rart at høre Claus Lautrup slå fast at et sexkøbsforbud IKKE er for kvinderne i prostitutions skyld.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen – et sexkøbsforbud gør det bare svære at hjælpe dem der har brug for hjælp. Det svarer til at feje et problem ind under gulvtæppet og derefter tape det fast med gaffa. Ude af syne – ude af rækkevidde.

Og endnu bedre er det at høre Jacob Mchangama henvise til New Zealand. Jep – han er tæt på at blive mit idol 🙂