Definition: “Lige adgang”

14 04 2010

Gammelt fjernsynSå er tiden kommet til artikel 2 i FN’s handicapkonvention. Denne artikel handler om definitioner, og at det lige skulle være emnet i dag er ret passende. Det er nemlig i dag at Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har offentliggjort deres Fælles medieudspil: Frihed fællesskab kvalitet. Og her synes jeg desværre der mangler lidt definition.

Jeg har været med i en lille arbejdsgruppe med bl.a. Jørgen Poulsen, for at få lavet Det Radikale Venstres medieudspil – og meget er heldigvis kommet med i dette fælles udspil 🙂 Men desværre er der ikke meget fokus på tilgængelighed (ikke som vi oprindelig havde lagt op til). Jeg prøvede at søge på ordet i det 17 sider lange dokument og kun 5 gange poppede dette ord op – heraf kun én gang i den forståelse, som der bruges i FN’s handicapkonvention!

”Partiernes mediepolitiske oplæg for elektroniske medier bygger på følgende principper:
(…)
Tilgængelighed: Der skal være lige adgang for alle mediebrugere til medieudbuddet. Medierne kan og skal være en drivende faktor i at bygge bro over såvel sociale som kulturelle skel.” (side 3)

Jeg håber at der med udtrykket ”lige adgang” lægges op til at

  • Kommunikation opfattes lige så varierende som i nedenstående definition
  • Sprog tænkes bredere end blot talesprog (f.eks. også tegnsprog)
  • Medierne tilpasses rimeligt, så ingen diskrimineres og personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre
  • Altid bruge universelt design

 

Artikel 2: Definitioner

I denne konvention: 

       omfatter ”kommunikation” sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, 

       omfatter ”sprog” talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog, 

       betyder ”diskrimination på grund af handicap” enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning, 

       betyder ”rimelig tilpasning” nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. 

       betyder ”universelt design” udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. ”Universelt design” udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor.

Reklamer




Du inviteres hermed til tilgængelig paneldebat

2 11 2009

Billede af labyrint med kørestols-/handicap-symbolDet er ikke altid lige nemt at følge med i en valgkamp som handicappet – Hvis man er blind kan man ikke læse de mange pjecer der bliver delt ud, hvis man er døv er der ikke meget grund til at gå til paneldebatter og er man i kørestol er der desværre mange steder der er utilgængelige.

Derfor har jeg besluttet at arrangere to tilgængelige paneldebatter (se nærmere info nedenfor).

Debatterne indledes af den radikale MF’er Anne Marie Geisler Andersen og paneldeltagerne er kandidater til Regionsråd Sjælland.

Møderne er åbne for alle og emnet er regionalpolitik.

Jeg håber, at I vil være med til at sprede budskabet om de to debatter og I er selvfølgelig også meget velkommen til at deltage.

Ønsker I yderligere informationer eller andet er I meget velkomne til at kontakte mig

Mange hilsner

Linda Kristiansen
Radikal kandidat til Regionsråd Sjælland
31 14 33 77
x@lindakristiansen.dk
www.lindakristiansen.dk 

 

Et tilgængeligt regionsvalg

– Nu skal vi ikke kun snakke om, men med handicappede!

For kort tid siden blev FN’s handicapkonvention ratificeret her i Danmark. Det var et stort og betydningsfuldt skridt for handicappedes rettigheder

D. 17. november skal vi alle til stemmeurnerne – og her er det vigtigt, at alle har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad vi stemmer om. Også som handicappet.

Derfor vil vi gerne invitere til tilgængelig paneldebat d. 13. november:

Kl. 11.00
Kildegården, lokale 454
Helligkorsvej 5
4000 Roskilde

A: Kirsten Rask
B: Linda Kristiansen
C: Brigitte Klintskov Jerkel
F: Tina Boel
I: Torben Bækkel Kjær
V: Jens Stenbæk 

Og

Kl. 15.30
Medborgerhuset
Skovvej 2
4760 Vordingborg

A: Kirsten Rask
B: Linda Kristiansen
C: Ellen Manelius Knudsen
F: Gyda Calundann
I: Torben Bækkel Kjær
K: Jacob Thyssen
V: [navn mangler] 

Mødet vil blive indledt af Det Radikale Venstres medlem af Folketinget Anne Marie Geisler Andersen. Herefter vil der være almindelig paneldebat med kandidater fra de forskellige partier til Regionsråd Sjælland.

Mødet er åbent for alle interesserede – både med og uden handicap. Og emnet er ikke handicap-politik, men regionspolitik.

Af hensyn til tolkebestilling mm. vil det være nødvendigt at give besked senest fredag d. 6. november klokken 12.00, hvis der er særlige behov. Det gøres ved at sende en e-mail til x@lindakristiansen.dk, med hvilken type tolk eller hvilket hjælpemiddel man har behov for, samt hvilket et af møderne man deltager i.

Der vil på mødet være materiale fra de forskellige partier på punktskrift til blinde og stor skrift til svagsynede.

 

FN’s Handicapkonvention – Artikel 21

Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information

Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved:

a)                      at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgængelige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger

b)                      at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige,

c)                      at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for personer med handicap,

d)                      at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap,

e)                      At anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog.





Grundlovstale 2009 – på Danmarks sydligste Grundlovsmøde ved Sydstenen

5 06 2009

[Youtube=http://www.youtube.com/watch?v=9-ej8PeAero]

I dag er dagen hvor vi fejrer vores demokrati og vores frihedsrettigheder. Vi har frihed til at sige, hvad vi vil. Vi har frihed til at organisere os, som vi vil, vi har pressefrihed og vi har forsamlingsfrihed.

Og denne dag hvert år står politikere rundt i hele landet og med stolthed holder taler om vores demokrati, om vores frihed, som regel krydret med aktuelle skrækeksempler på at disse rettigheder skal forsvares hver dag – eksempelvis har tørklæder, der sidste år var et stort tema – jeg undres stadig over at tørklæder kan være et skrækeksempel.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er trusler mod disse rettigheder – ikke kun i Danmark, men på verdensplan.

Jeg har dog valgt at bruge min taletid i dag på en rigtig god historie, som jeg synes har fået lidt for lidt spalteplads i medierne. En historie om hvordan Danmark nu har forpligtet sig til at sikre lige muligheder for at personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre.

– i dag vil jeg med stolthed  holde tale om at vi d. 28. maj kom vi et godt stykke tættere på at have lighed. En lighed, der er medvirkende til at handicappede nu  er langt bedre stillet når det handler om at udnytte deres frihedsrettigheder. En lighed, som vil gøre handicappede til en del af fællesskabet.

D. 28. maj ratificerede Danmark FN’s handicapkonvention.

Grundlovsdag1

Handicapspørgsmål blev tidligere i vidt omfang set som vel­gørenhed båret af medfølelse og omsorg og som et rent socialt anliggende, der drejede sig om forsorg. Men efter 1981, det internationale handicapår, blev gjort klart, at det drejer sig om ligestilling og integration.

Handicapkonventionen er ikke kommet nemt til verden. Siden slutningen af 80’erne har forskellige lande verden rundt, forsøgt at samle opbakning til en fælles konvention.

Den 13. December 2006 var der endelig en tekst FN’s generalforsamling kunne vedtage.

Nu, yderligere to ½ år senere, har Danmark, dog som et af de sidste lande ratificeret denne.

Handicapkonventionen cementerer et såkaldt paradigmeskifte i handicappolitikken: Handicappolitik handler ikke længere om god vilje men derimod om rettigheder, lige muligheder og ikke-diskrimination. Den fastslår, at alle menneskerettigheder også gælder for mennesker med handicap.

I hverdagen tænker vi at det nok ikke er det store problem, men for dem som i dag rammes af diskrimination er det.

Mange af jer der er tilstede i dag er politisk aktive – tænk hvis I blev forhindret i at deltage i det politiske liv pga. et handicap!

Jeg har en døv veninde, der er aktiv i enhedslisten, eller i hvert tilfælde gerne ville være det. Hun har brug for tolk for at deltage i møderne. Sidst hun søgte om at få tolk med til landsmødet, fik hun bevilliget tolk halvdelen af tiden – og skulle derfor vælge mellem at deltage i den politiske debat eller de politiske afstemninger. Hun var faktisk heldig. Mange får afslag! Eksempelvis i fredags til en begravelse sad en døv pige til sin bedstefars begravelse – uden tolk.

Generelt set diskrimineres handicappede dagligt når det gælder adgang til kulturarrangementer, adgang til tilgængelige undervisningsmaterialer, e-blanketter og diverse selvbetjeningsløsninger i det offentlige.

Med ratificeringen håber og tror jeg at disse daglige diskriminationer bliver færrere.

Ifølge konventionens artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet.

Handicapkonventionen giver ikke mennesker med handicap nye rettigheder. Den præciserer derimod, hvordan staterne skal sikre de eksisterende grundlæggende menneskerettigheder, når det handler om mennesker med handicap. Konventionen er derfor et vigtigt instrument, når man skal beskrive, hvordan de enkelte sektorer, kommune, region og stat, skal forhindre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret, og at deres rettigheder respekteres. Ratificeringen var første store skridt – nu foreligger der et stort arbejde med at få implementeret den.

Til konventionen hører også en tillægsprotokol, som er frivillig for landene at underskrive. Den giver mulighed for at klage til den internationale overvågningskomite.

Jeg ved at de partier, der i fællesskab har arrangeret dette Grundlovsmøde – også i fællesskab har kæmpet for at Danmark skulle undeskrive tillægsprotokollen, men desværre frygtede VKO, hvad det ville have af konsekvenser for Staten. Jeg tænker på hvad det kan have af konsekvenser for de handicappede.

Det havde selvfølgelig været en endnu bedre historie, hvis Danmark havde bakket konventionen op med denne klagemulighed. Men jeg er dog stadig glad og stolt over at Danmark nu har forpligtet sig til at sikre lige muligheder for at personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre.

GRundlovsdag2

På søndag skal vi til stemmeurnerne. Det ene kryds handler om ligestilling i kongehuset. I øjeblikket er der en heftig debat om denne afstemning, og jeg vil ikke her anbefale et ja, et nej eller en blank stemme – jeg vil, uanset udfaldet af søndagens afstemning, håbe og kæmpe for at vi kan få en debat om Gundloven. For selvom den sikre os frihed og demokratiske rettigheder, så kan den godt blive bedre.

Hvilket signal ville det ikke være hvis vores Grundlov også sikrede menneskerettighederne?!

Fortsat god Grundlovsdag!





Debatten om lyd og tegn

7 01 2009

Så er der atter gang i debatten om hvorvidt CI-operede skal tilknyttes et hørende miljø eller et tegnsprogligt miljø. Lad mig straks slå fast at jeg mener vi skal tage udgangspunkt i den enkelte. Nogle har glæde af en ting – andre af noget andet. Hvis vi kun satser på det flertallet har gavn af – hvad så med resten. Så nej – jeg ønsker ikke som Margrethe Wivel at CI-operede SKAL i et hørende miljø. Jeg ønsker at CI-operede børn KAN komme i enten et hørende miljø eller i et tegnsprogsmiljø.

Se debatten her: http://www.radikale.net/margrethe-wivel/indlaeg/2009/01/07/ci-boern-skal-i-almindeligt-hoerende-miljoeer-det-er-radikal-socialpolitik





Lille forbedring, men dog en forbedring

9 10 2008

Fik i dag en mail om at der er en lille udvidelse af hvornår man kan få bevilliget social tolk. Det er nu også muligt at få tolk til:

  • Møder samt sociale og kulturelle arrangementer i handicaporganisationer, herunder foredrag og ERFA-gruppemøder. Der kan fortsat ikke bevilges tolkning til kursusforløb. Der kan i forbindelse med et arrangement højst bevilges tolkning til et 3 timers forløb. Døvblinde kan dog bevilges op til 6 timer. Tidsrammen for den enkelte aktivitet gælder uanset om tolkebruger har behov for én eller to tolke i løbet af de tre/seks timer.
  • Forældremøder og samtaler i skoler og dagtilbud til børn, hvis der ikke kan findes en anden offentlig betaler
  • Møder og samtaler med præst i forbindelse med barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse

Personligt synes jeg stadig der er lang vej til det der står i FN’s handikapkonvention i f.eks. artikel 21:

Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information
Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddeleoplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg.

Men små skridt er bedre end ingen skridt 🙂





Tilgængelighed og public service

11 07 2008

I dag på Politiken kan man se overskriften ”DR misligholder tre public service-krav” og jeg tænker at det ene må være kravet til tekstning af genudsendelser for det overholder de i hvert tilfælde ikke – men nej.

Punkterne er:

 

·                          Nyheder på fremmedsprog

·                          Dansk musik på tv er faldet, selv om der skulle have været en mærkbar forøgelse

·                          Dækningen af mindre sportsgrene er ikke forøget

 

Selvfølgelig kan man godt sige at de nok overholder kontrakten vedr. tekstningen, hvis man alene ser på det der sendes via fjernsynet, men nu er Update jo også blevet en tv-kanal – og er der noget Update er så er det da genudsendelse på genudsendelse.

Men det er altså ikke kun DR der har problemer også TV2 kan ikke helt holde hvad de lover. F.eks. har de skrevet under på at der hver dag skal tegnsprogtolkes 2 nyhedsudsendelser. Det sker bare ikke om sommeren, der springer de weekender over – og kan man virkelig kalde de 10 minutter de sender fra 18.00 til 18.10 for en nyhedsudsendelse? Er det ikke mere at betragte som en præsentation af den senere udsendelse?

Nå, men godt er det da at der nu bliver holdt et særligt øje med hvordan fremtiden for tegnsprogstolkningen kommer til at se ud – jeg håber på mere, frygter mindre… Der skal jo spares og det er så nemt at spare på tilgængelighed.





Så er Norge på vej…

30 06 2008

Norsk tegnsprog er på vej til at blive anerkendt 

Hjertelig tillykke 🙂

I kan læse mere på

http://www.deafnet.no/nor/forsiden/nyheter/nyhetsarkiv/hva_sier_spraakmeldingen