Hvilke undersøgelser, Pernille?

21 02 2010

Har lige set debat om sexarbejdere på DR2 fra d. 18. februar og det har afledt følgende spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil (via hendes facebook-fanside):

”Kære Pernille, jeg har lige set debatten fra DR2 d. 18. om sexkøb og du henviser flere gange til nogle undersøgelser af danske forhold – bl.a. 10 minutter inde i programmet henviser du til en undersøgelse, der viser at omkring 80 % af de der arbejder med prostitution har været udsat for voldtægt (SFI) – og senere henviser du til at pro-centret har lavet en undersøgelse der viser at 3/4-dele af dem der arbejder med prostitution har været udsat for vold.
Jeg håber du vil specificere de konkrete kilder, meget gerne med henvisning til sidetal.
Ser frem til svaret
Mange hilsner
Linda”

Spændende om jeg får svar.

Og så er det så rart at høre Claus Lautrup slå fast at et sexkøbsforbud IKKE er for kvinderne i prostitutions skyld.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen – et sexkøbsforbud gør det bare svære at hjælpe dem der har brug for hjælp. Det svarer til at feje et problem ind under gulvtæppet og derefter tape det fast med gaffa. Ude af syne – ude af rækkevidde.

Og endnu bedre er det at høre Jacob Mchangama henvise til New Zealand. Jep – han er tæt på at blive mit idol 🙂





Gode argumenter for et sexkøbsforbud?

9 10 2008

I øjeblikket har jeg gang i en større intern debat om et sexkøbsforbud eller ej. Det startede med at en person bad mig skamme mig fordi jeg åbent indrømmede at jeg havde stemt med følelser og ikke logik da vi skulle stemme om kongehusets eventuelle afskaffelse på landsmødet. Lidt hurtigt meldte jeg retur at jeg så mente at han også burde skamme sig, da han jo i princippet havde gjort det samme da vi skulle stemme om at vi ikke ønskede et sexkøbsforbud.

Jeg er nu blevet beskyldt flere gange for ikke at godtage hans argumenter, men jeg har simpelthen ikke kunne forstå hvad hans argumenter var. Jeg kunne være med så langt at et forbud formodentlig ville stagnere udbuddet, men ingen undersøgelser (af mere seriøs art) viste at et forbud ville hjælpe – tværtimod. Hvilke øvrige argumenter der så skulle være havde jeg endnu ikke gennemskuet. Og derudover var det jo enormt forbløffende at han på ingen måde forholdt sig til mine argumenter eller de undersøgelser jeg henviste til.

Nu har jeg så fået hans argumenter og tillader mig at dele dem med jer (i den forkortede udgave) + selvfølgelig mit svar:

“Argumentationen er kort:

 1) At fortsætte den nuværende situation – uden både forbud og licens, er ikke holdbart, idet det fastholder prostituerede i en situation hvor det hverken anerkendes at de udsættes for et overgreb, eller at de bare driver forretning som alle andre.

 Dette tvinger os til at vælge mellem 2 muligheder:

Enten
1) Licens (personlig eller til bordellet), idet den løser problemet med en fuldstændig accept af at prostituerede ikke er ofre.

2) Forbud, idet det anerkender at de prostituerede rent faktisk udsættes for et overgreb, og derfor kan kræve hjælp fra samfundet.

Begge dele lider naturligvis under det problem, at ingen af de to påstande er fuldstændigt sande for alle prostituerede, og derfor i nogen tilfælde vil være urimelige overfor en del af gruppen: i tilfældet 1) de svage prostituerede, i tilfælde 2) de “stærke”.

(Her mener jeg så at det mindste onde er at lade det gå ud over de “stærke”.)”

Mit modsvar lyder så sådan her:

1. At fortsætte som nu er bedre end et forbud, da man så ikke spænder ben for socialt opsøgende arbejde, mørkelægger prostitutionsområdet yderligere, påfører prostituerede endnu mere stigmatisering og skaber mistillid fra prostituterede til offentlige myndigheder. Som det er nu er prostitution defineret som et socialt problem (dette er jeg ikke vild med, men kunne forestille mig at du var ganske enig i denne definition) hvorfor kan det så ikke anerkendes at nogen udsættes for overgreb – det anerkendes da nu, ligesom det anerkendes at nogle bare driver en forretning? Det kan jeg faktisk ikke se det store problem i. Problemet ved at “blive her” er at de prostituerede stadig er enormt stigmatiserede (specielt af den der “socialt problem”-ting) og at de ikke har nogen rettigheder – hvorfor skal de betale skat når de ikke kan være medlem af en a-kasse f.eks.?

2. Øh, det kan de jo allerede nu? Jeg kan ikke forstå argumentet. Vil du gøre alle til ofre? Hvad vil du så stille op med den prostituerede som bare ikke gider “hjælpes”? Jeg kan simpelthen ikke forstå hvad det ændre – udover alle ovenstående argumenter om at et forbud ville skade, så skal vi også lige huske at mange af dem som du kalder svage har taget dette valg særdeles bevidst – de havde problemer og valgte en løsning, der kun skadede dem selv og som ikke var forbudt – de fravalgte at kriminalisere sig selv og påfører andre skade. Lad os dog hellere hjælpe dem med problemet end at tage deres løsning fra dem. Hvis et sexkøbsforbud bliver en realitet er de jo stadig ikke kriminelle, men nødt til at gå andre veje – f.eks. få fat i mellemmænd (også kaldet bagmænd) for at få kontkt til kunderne. Hm – hvordan dælen er det lige det hjælper. Jeg er lost! I min optik er løsning to ganske skidt overfor såkaldt svage prostituerede.

Jeg kan faktisk se flere fordele for svage prostituerede ved en evt. licensordning: lys over området, større tillid, mindre stigmatisering (de svage tør måske ligefrem bede om hjælp fordi de ikke med det samme vil blive behandlet som en svag stakkel, der ikke kan tage selvbevidste valg, men faktisk er at betragte som et barn).

MEN når det er sagt, så er jeg stadig ikke afklaret i forhold til licens – jeg er afklaret med at jeg synes vi skal have afkriminaliseret prostitution, vi skal have givet prostituerede samme retttigheder som andre skatteydere og vi skal anerkende deres valg, men samtidig være der for dem som faktisk ikke havde et reelt valg eller har taget et fejlvalg.

Jeg synes det er beskæmmende at når undersøgelser viser at det faktisk er de svage prostituerede der lider under et sexkøbsforbud, man så ignorere disse og fortsat argumentere ud fra falske forudsætninger om at et forbud hjælper dem. HVORDAN? Fordi de nu kan bede om hjælp? Come on…

Jeg ønsker rufferiloven afskaffet, fordi jeg mener den skaber større problemer end den hjælper – udnyttelse af mennesker er forbudt! Her gør rufferiloven ingen forskel. Vi kan godt gøre en indsats mod menneskehandel uden en rufferilov (ham jeg debatterer med mener ikke det kan lade sig gøre!). Hvad er det lige præcis en rufferilovgivning gør? Den forhindre prostituerede i at kunne skaffe sig samarbejdspartnere, de kan ikke få lov at hyre en revisor til regnskabet, de må ikke få en vinduespudser og vagtpersonale er også noget skidt – de vil jo alle komme til at tjene på den prostitueredes arbejde!

Men for lige at vende retur til det med menneskehandel – i dag i Politiken har de følgende artikel: http://politiken.dk/indland/article580584.ece om at 13 prostituerede er blevet anholdt. Og nu vil politiet have dem ud af landet fordi de ikke havde pas eller arbejdede ulovligt. Hvis de kalder sig ofre for menneskehandel så kan de måske få lov at blive her i 90 dage. Det er bare så ekstremt at jeg slet ikke har ord for det. Ja, de fleste ofre for menneskehandel ved godt hvad de skulle handles til og har selv valgt det (alternativet i hjemlandet har været værre – og vi vil se dem returnere så snart muligheden byder sig). Men hvad med den person der så faktisk er et offer. Skal vi have samme kyniske holdning her og bare sende personen hjem efter 90 dage? Hjem til hvad? En bagmand, der straks sørger for en returtransport efter lige at have sørget for sig selv og vennerne eller? Det er godt nok umenneskeligt. Jeg håber vores politikere en dag vil skele til Belgien metode – de er noget mere humane.

For lige at slutte debatten med min moddebatør af vil jeg lige nævne endnu en fordom der ser ud til at være fremherskende og blot dokumentere min påstand om at han ikke har gidet at sætte sig ind i materialet eller undersøge hvad han snakker om – han påstår at et sexkøbsforbud vil have positiv effekt på trafficking. Nej – det ser desværre ud til at antallet af trafickingofre i Sverige er steget efter sexkøbsforbudets indførsel!

Og ja – kære moddebattør – jeg virker måske ret nedladende – beklager. Jeg er bare så enormt frustreret over at du ikke forholder dig til virkeligheden, men alene fokusere på tro. Det var det som startede debatten – og det ser ike ud til at vi er kommet videre (du påstår i hvert tilfælde uden nogen form for dokumentation at et forbud har indvirkning på traficking). Jeg spørger her som jeg også gjorde i starten af debatten: Hvorfor vil du gerne tage en rapport, der viser at CO2 er skadeligt seriøst og bruge den som argumentation i en eventuel miljødebat, men ikke tage en reel undersøgelse der viser at forbuddet nok ikke er så super godt seriøs uden i det mindste at argumentere for dens uvidenskabelighed eller hvad der nu er grundlag for at afvise den så blankt? Kan forresten spænde en sjov lille ting på – i Sverige har man faktisk besluttet at den store undersøgelse af prostitutionsområdet der skal laves de kommende år IKKE MÅ DANNE GRUNDLAG FOR AT ÆNDRE DEN NUVÆRENDE LOVGIVNING! Det virker på mig som om denne lov handler om moral og følelser – hvad synes du?





Prostitution og dobbeltmoral

19 09 2008

Læserbrev i Information i dag: 
http://www.information.dk/166146

Det Radikale Venstres Landsmøde nærmer sig og dermed også en debat om partiets holdning til spørgsmålet om et forbud mod køb af seksuelle ydelser.

Prostitution er i Danmark defineret som et socialt problem. Jeg mener ikke, vi løser sociale problemer gennem forbud.

I Sverige har de i snart 10 år haft et forbud mod sexkøb. Evalueringer af forbuddet har vist, at antallet af prostituerede ikke er faldet, at antallet af traffickingofre efter alt at dømme er vokset, at det socialt opsøgende hjælpearbejde er besværliggjort, og at de prostituerede føler sig mere stigmatiserede. For mig at se tyder det på, at et forbud øger det sociale problem i stedet for at afhjælpe det – til trods for, at de svenske myndigheder samtidig med forbuddet øgede det sociale hjælpearbejde. Kort sagt – det sociale hjælpearbejde vil blive amputeret, hvis vi samtidig indfører et forbud mod sexkøb.

Forbudstilhængerne argumenterer for, at et forbud vil sende et signal om, at køb af seksuelle ydelser ikke er acceptabelt. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at man som politiker mener, det er vigtigere at sende et signal, når signalet – som i dette tilfælde – har konsekvenser, der reelt besværliggør den hjælp, de påstår også at ville. Det er dobbeltmoralsk.

Det her handler ikke om signaler – det handler om mennesker. Så lad os komme væk fra spørgsmålet om et forbud og hen mod spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt hjælper, der hvor der er behov.





Tro og forbud hjælper ikke

30 08 2008

I dag var der hovedbestyrelsesmøde. Et møde hvor vi skulle gennemgå resolutionsudvalgets indstillinger til de indkomne resolutionsforslag. Desværre blev der rykket rundt på dagsordenen så behandlingen af resolutionerne igen i år lå til sidst, da en stor del af bestyrelsen var gået hjem!

 

To af mine forslag var indstillet til afvisning (O1: Det Radikale Venstre går ikke ind for et forbud mod køb og salg af seksuelle ydelser og O4: Det Radikale Venstre vil arbejde for at prostitution bliver anerkendt som erhverv og at der bliver etableret en licensordning i samarbejde med sexarbejderne. Se begrundelserne her: http://www.radikale.dk/lm08/upload/LM2008Resolutionsforslag27-08-08.pdf).

 

Forslagene er ikke stillet ud fra tankegangen ”for eller imod prostitution”, men fordi et forbud ikke vil gavne det sociale hjælpearbejde og en licensordning vil kunne give os mulighed for at forbedre prostitueredes forhold!

 

Den svenske socialstyrelse har lavet en undersøgelse (udkom november 2007 http://www.socialstyrelsen.se/Publicerat/2007/9843/2007-131-48.htm), hvor konklusionen fra politi og socialarbejdere er, at hverken efterspørgsel eller antallet af prostituerede er faldet, mørketallene vedr. prostitution er steget og hjælpearbejdet besværliggjort. Argumentet for at ønske et forbud lyder ellers altid at det er fordi et sådan vil mindske efterspørgslen og dermed også udbuddet. Jeg har endnu ikke set en eneste saglig undersøgelse, der dokumentere dette – tværtimod (har dog hørt/læst flere udtale sig i den retning, men mangler altså dokumentation). Men findes det vil jeg bestemt gerne præsenteres herfor.

 

Pga. reglerne for hvad man må referere fra et hovedbestyrelsesmøde har jeg måtte censurere dette indlæg (hvis man ikke må redigere ukorrekte oplysninger fra HB-møderne, mener jeg vi har problemer, men vil gerne beklage at jeg skrev navnet).

 

Trine Baumbach har så vidt jeg ved ikke stået for nogen undersøgelse af denne art, hun er ganske rigtig strafferetsekspert og har i den anledning udtalt sig – hun har så vidt jeg ved ikke været involveret i en undersøgelse om stigmatisering af prostituerede i Sverige. Det har hovedsagligt handlet om hvorvidt et købsforbud ville være i strid med menneskerettighederne eller ej. Det mener Institut for Menneskerettigheder (Birgitte Kofoed Olsen), det mener Trine Baumbach ikke. (Ret mig hvis jeg tager fejl).

 

Derimod så mindes jeg en svensker, Madeleine Leijonhufvud, der til den ganske frygtelige høring på Christiansborg (jeg har tidligere skrevet herom (https://lindakristiansen.wordpress.com/2008/06/02/en-lang-og-retorisk-beskidt-dag-pa-christiansborg/), læs eventuelt også Informations dækning heraf: http://www.information.dk/160367) påstod at de prostituerede nu ikke længere var stigmatiserede, men at stigmaen nu var flyttet til køberne. Jeg vil gerne se dette dokumenteret. Jeg er ikke i tvivl om at køberne nu også er stigmatiseret, men at prostituerede i Sverige ikke længere skulle være det tvivler jeg på – faktisk har jeg hørt, at de nu føler sig endnu mere stigmatiserede. Nu er de jo personer, hvis ydelse opfordrer til kriminalitet, lokker med noget der kan lede til fængsel, opererer i det skjulte, er overvåget og stresset af kundejagende autoriteter – og i øvrigt er stemplet som ofre. Men jeg vil meget gerne se dokumentation, der skulle modbevise dette. Samtidig kan jeg jo så opfordre til at man måske kigger lidt på Professor i antropologi Don Kulicks “Skabelsen af en ny slags syg person: Sexkøberen” i Dansk Sociologi nr 1, 18 årgang, maj 2007 og læser hans ”Talk delivered at Beijing Plus Ten meetings on the “Swedish model””, der kan findes her: http://www.salli.org/muistio/kulick.html.

 

Til slut vil jeg opfordre til at man også læser gårdsdagens artikel ”Prostitutionens positioner” i Information: http://www.information.dk/164458. Det handler nemlig slet ikke om for eller imod – men om muligheden for bedre viden, vende sig imod fordommene og finde ud af hvordan man bedst kan hjælpe dem der har behov for hjælp.





25 delegerede søges

30 08 2008

I forsøget på at sikre prostituerede bedre forhold har jeg to resolutionsforslag, der er endt i bunken ”Indstillet til afvisning uden debat”. Det synes jeg er meget trist. Jeg mener der er behov for at emnerne debatteres på landsmødet og ikke bare ignoreres – specielt fordi det umiddelbart ser ud til at afvisningen er sket på baggrund af misforståelse/misinformation og ikke fakta.

For at det kan lade sig gøre, at hive disse forslag ud til debat skal jeg bruge 25 delegerede.

Ønsker du at medvirke til at et eller begge forslag kommer til debat og er du delegeret, så send mig en mail på linda@ka-net.dk.

 

 

Det Radikale Venstre går ikke ind for et forbud mod køb og salg af seksuelle ydelser.

 

Begrundelse

Det Radikale Venstres politik bygger på frisind, mangfoldighed og retten til at bestemme over eget liv under ansvar for fællesskabet. Derfor kan Det Radikale Venstre ikke acceptere et forbud mod køb og salg af seksuelle ydelser, da et sådan forbud vil bryde med vores grundlæggende værdier.

 

Desuden ved vi fra erfaringerne med den svenske lov mod køb af seksuelle ydelser, at situationen for de udsatte prostituerede er blevet værre. De er nu udsat for større risiko i forbindelse med deres arbejde. Mange af de der tidligere solgte sex på gaden fortæller, at det nu er sværere at finde kunder dér, og at de derfor er nødt til at benytte sig af bagmænd.

Dokumentation: http://www.sans.nu/konsekvenser.htm

 

Forbuddet i Sverige har ikke mindsket antallet af prostituerede eller traffickingofre. Prostitutionens mørketal er dog forøget, og Politi og socialarbejdere udtaler at det opsøgende arbejde er blevet besværliggjort.

Dokumentation: http://www.socialstyrelsen.se/Publicerat/2007/9843/2007-131-48.htm.

 

Kriminalisering af kunden har yderligere den konsekvens, at de ikke længere tør anmelde mistænkelige oplevelser eller tegn på trafficking. En anmeldelse vil nemlig afsløre kunden selv som kriminel.

Dokumentation: Undersøgelse af Don Kulick fra The University of New York http://www.salli.org/muistio/kulick.html

 

Stillere:

Linda Kristiansen, Jerslev

Mai-Britt Schultz, Svendborg

Rune Heiberg, Tårnby

Flemming Nakinge Nielsen, Rødekro

Martin Bork, Ringsted

Carsten Hallqvist Jensen, Struer

Lars Vestergaard, København

Bo Nissen Knudsen, København

Johan Stubbe Østergaard, Østerbro

Robin de Nijs, Lejre

Mikael Tümmler, Faxe

Rasmus Pedersen, Århus

Anne Martens, Lejre

 

 

Forslag

Det Radikale Venstre vil arbejde for at prostitution bliver anerkendt som erhverv og at der bliver etableret en licensordning i samarbejde med sexarbejderne.

 

Begrundelse

Prostitution befinder sig i dag i et grænseområde. Det er ikke anerkendt som erhverv, men er dog skattepligtigt. Den manglende anerkendelse af erhvervet gør de prostituerede til en marginaliseret og skjult del af befolkningen, som er svær at nå. Vi ønsker ordnede forhold for de prostituerede. Derfor ønsker vi for det første, at prostitution anerkendes som erhverv, og dermed at de prostituerede får de samme rettigheder og den samme beskyttelse som andre på arbejdsmarkedet. For det andet ønsker vi at der gennem en licensordning kommer statslig kontrol med klinikker, bordeller og escortbureauer for at sikre ordentlige og trygge arbejdsforhold, videregivelse af forskellige rådgivningstilbud og mindske udnyttelsen af de prostituerede.

 

En licensordning skal udvikles i samarbejde med sexarbejdernes interesseorganisation (SiO), dels fordi det sikrer ordningens legitimitet, og dels fordi de kender behovet.

 

Stillere:

Linda Kristiansen, Jerslev

Mai-Britt Schultz, Svendborg

Rune Heiberg, Tårnby

Flemming Nakinge Nielsen, Rødekro

Martin Bork, Ringsted

Carsten Hallqvist Jensen, Struer

Johan Stubbe Østergaard, Østerbro

Robin de Nijs, Lejre

Mikael Tümmler, Faxe

Rasmus Pedersen, Århus

Bo Nissen Knudsen, København

Anne Martens, Lejre





Prostitutionsmanipulation

6 06 2008

Jeg har just set, at der er kommet et udkast til et resolutionsforslag om at forbyde køb og salg af seksuelle ydelser. Til alt held er det kun et udkast, så jeg håber meget, at det bliver tænkt igennem en ekstra gang.

 

Resolutionsforslag: Forbud mod køb og salg af sex

Det Radikale Venstre vil indføre et forbud mod køb og salg af sex i Danmark. Der kan indhentes inspiration fra Sverige, Norge og Finland, da alle 3 lande på, hver sin måde har indført forskellige former for forbud mod købesex.

 

Jeg er dog enormt skuffet, ikke kun over forslaget, men i høj grad også over den ringe kvalitet begrundelsen har. Begrundelsen er på ingen måde saglig eller korrekt. Ja – jeg forledes faktisk til at sige, at den er manipulerende. Den giver indirekte et indtryk af, at dette er for at hjælpe de stakkels prostituerede, men hvor er det lige hjælpen kommer gennem et forbud? Og ønsker de prostituerede reelt et forbud? Var det ikke en god idé at snakke med dem først. Derudover så blandes menneskehandel og prostitution igen sammen – det er ikke retfærdigt for nogen af områderne.

 

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er hans begrundelse og det med almindelig er mine kommentarer.

 

 

I begyndelsen af 1990’erne var der ca. 1600 prostituerede i Danmark. I 2007 var der minimum 5000 prostituerede.

Disse tal der her lanceres er ikke sammenlignelige. Der er forskellige måder, at gøre antallet af prostituerede op på. Den eneste, jeg kender som er strengt videnskabelig, er Videns- og formidlingscenter – Socialt udsatte (VFC). I 1990erne opgjorde Socialforskningsinstituttet, hvor mange der var aktive på en typisk hverdag. Den tog ikke højde for dag- og aftenvagter, osv. I dag er beregningen helt anderledes og mere videnskabelig. Ifølge VFC/Servicestyrelsens beregninger[1] var der (med diverse forbehold) i 2002: 3886 og i 2007: 5567. At der så stadig er en stigning og man kan debattere, om det er godt, det er en anden ting, men jeg kan ikke accepterer, at der overdrives på den måde. Er det acceptabelt at bruge usammenlignelige tal, så kan jeg da lige indskyde, at PROcentret i sin årsberetning fra 2001[2] fandt, at der, over en ikke nærmere defineret længere periode, var mellem 5450 og 7800 prostituerede i Danmark – så måske er tallet ligefrem faldet 😉

 

Stigningen skyldes især den internationale handel med kvinder.

Hvor kan jeg finde dokumentation om dette? Og hvad menes med ”handel med kvinder”? Langt størsteparten ved ifølge politiet godt, hvad de skal her i Danmark og har frivilligt valgt det. F.eks. udtaler Kriminalinspektør Kim Kliver, leder for det Nationale Efterforskningsstøttecenter, at ”Det er en myte, at de prostituerede, som kommer til Danmark er blevet tvunget hertil uden deres viden. Vores erfaring siger, at maksimalt én procent kommer hertil på den måde. De fleste kommer “frivilligt”, og ved godt, hvad de skal[3] Er det så ”handel med kvinder”? Jeg synes selvfølgelig også, det er trist, at vi har en verden, der er skruet sammen således, at flere føler det er bedre at komme til Danmark og arbejde som prostitueret end at blive hjemme. Men bør vi så ikke tage fat i de problemer, der findes som årsag til dette valg, frem for at fjerne den løsning, de ser som den eneste udvej i en trist og ulykkelig situation?

Og derudover bør det nok lige nævnes, at handel med kvinder ikke er faldet i Sverige på trods af sexkøbsforbudet: ”The number of women trafficked to Sweden has risen, with those from Estonia, Russia, Poland and Lithuania most prominent. In 2003 it was estimated at 400-600; Kajsa Wahlberg, a detective inspector who is the country’s national rapporteur on human trafficking, believes it could be around 1,000 today.[4]

 

I Danmark vurderer politiet at minimum 50 % af de prostituerede er af udenlandsk herkomst, især de udenlandske prostituerede lever under uacceptable forhold, mange af dem er lokket til Danmark under falske forudsætninger, og ved ikke at de skal være prostituerede.

Menneskehandel er frygtelig. Og noget, vi seriøst bør sætte ind over for. Samtidig med at vi tilbyder ofrene herfor permanent ophold i Danmark og ikke bare kaster dem på porten efter 100 dage som nu[5]. Men jeg tvivler stærkt på, at man kan påstå at ”mange af” de ekstra prostituerede, der er kommet til Danmark de seneste år, er ofre for menneskehandel. I hvert tilfælde hvis mange skal udgøre et flertal. Flertallet har selv ønsket at komme herop, velvidende, hvad de skulle. På politiet egen hjemmeside kan man læse: ”I op mod 95 procent af tilfældene får de hjælp til rejsen af en bagmand[6]. Ifølge politiet så vurderes det ganske rigtigt, at 50 % er af udenlandsk herkomst. Men kun op til 5 % ifølge politiet og muligvis op til 10 % ifølge Reden, af de udenlandske prostituerede vurderes at være ofre for menneskehandel. Og da Rigspolitiets tal for udenlandske prostituerede antages at udgøre ca. 2.500 af de i alt ca. 6.000 prostituerede i Danmark[7], vil det sige op til 250 personer. Og det er bestemt 250 for mange – men heldigvis ikke 2.500, som der indirekte bliver påstået i begrundelsen. Men for at dette tal (250) ikke skal stige, vil jeg kraftigt anmode om, at vi ikke indfører et forbud.

Et forbud vil nemlig have den konsekvens, at flere af de frivillige prostituerede vil blive nødt til at gøre sig afhængige af andre. Det vil gøre arbejdsforholdene betydelig værre. Og det vil blive endnu sværere at hjælpe ofrene for menneskehandel, fordi området vil blive endnu mere mørkelagt og prostituerede vil blive blandet sammen med ofrene.[8]

 

I Europa handles ca. 120.000 kvinder om året.

Hvor kommer tallet 120.000 fra? Det med det 120.000 er svært at identificere. Nogle henviser til at kilden er International Organization for Migration (IOM), andre til at det er EU – men ingen af de parter mener selv, de er kilden. I 2002 har tre IOM-forskere forsøgt at gøre rede for omfanget af trafficking til Europa – men opgiver. De bemærker, at oprindelsen til tallet 120.000 er ukendt[9]. Derudover er tallet minimum 6-7 år gammelt.

IOM i Geneve har desuden oplyst, at man slet ikke har noget officielt skøn, eller et tal man kan sige, over trafficking til Europa[10].

 

I en undersøgelse fra det danske udenrigsministerium og IOM fra 2007 opregnes 225.000 tilfælde af trafficking (både mænd, kvinder og børn) til Vesteuropa fra de store afsenderlande i Østeuropa. Men det er over en periode på 16 år, altså 14.000 om året[11]. Af dem er en fjerdedel vedrørende prostitution. Uanset hvilke tal, man nævner, et det vigtigt at huske, at trafficking ikke specifikt er knyttet til prostitution.

 

Vi ved fra adskillige undersøgelser, at et liv som prostitueret har store personlige omkostninger for den enkelte, for eksempel i form af ofte manglende evne til intimitet og erotik, social isolation, øget risiko for kønssygdomme og markant øget risiko for vold og voldtægt.

Man kan i følge ekspert Nell Rasmussen (bl.a. ved tale på høring på Christiansborg d. 2/6-08 og møde i Selskabet for ligestilling d. 21/2-08 [12]) ikke generalisere på denne måde om mulige skadevirkninger. Se desuden den undersøgelse, som hun har talt ud fra til disse oplæg/foredrag[13].

Manglende “evne” til intimitet og erotik, er der ikke nogle sammenfattende viden om. Men det kan forekomme – og derfor skal sexarbejderne have bedre, ikke-moraliserende rådgivning oplysning og stærkere sociale netværk, f.eks. ved faglige organisationer, hvor der kan laves skadereducerende arbejde, før evt. personer fra risiko-grupper bevæger sig ind i arbejdet. En kriminalisering vil gøre det næsten umuligt for sociale myndigheder og politiet at nå de prostituerede og hjælpe eller rådgive – da de nu er kriminelle… Social isolation vil netop forværres gennem forbud, da man tvinger sexarbejderne mod kriminelle miljøer, og stigmatiserer deres arbejde som kriminelt. [14]

Prostituerede i Danmark er generelt ikke mere udsatte for smitte med HIV eller andre kønssygdomme end andre, ligesom de heller ikke smitter kunderne med disse sygdomme[15].

At der findes en øget risiko for voldtægt, er netop grund til ikke at kriminalisere, men i stedet skabe sikrere forhold på bordellerne ved licenskrav, statskontrol og faglige kompetencer. Kriminalisering får ikke prostitution til at falde, men gør livet mere usikkert for den enkelte prostituerede[16].

 

På verdensplan har prostitution overhalet narkotikaindustrien målt i forhold til omsætning, og er i dag den anden største illegale aktivitet efter våbenhandel. I Danmark har 14 % af alle mænd på et eller andet tidspunkt købt sex.

I Danmark er prostitution ikke illegalt. I Danmark er det tilladt at være prostitueret, man skal betale skat, men prostitution er ikke anerkendt som erhverv.

Jeg kan klart anbefale at læse hele Claus Lautrups undersøgelse[17], da den giver et noget mere nuanceret billede end ”I Danmark har 14 % af alle mænd på et eller andet tidspunkt købt sex.” Claus Lautrup, som er manden bag de 14 % går ikke ind for et forbud, men er heller ikke tilhænger at en legalisering (det samme gælder desuden Nell Rasmussen!). Derimod mener han, det er på tide, at vi begynder at tænke os om, hvordan vi italesætter dette. Et forbud vil ikke nedsætte de 14 % væsentligt, da de ikke vil føle sig ramt af det billede, der bliver tegnet af voldelige, udnyttende mænd.
 
Det Radikale Venstres vision er at menneskets eksistens altid er et mål i sig selv og aldrig et middel.

Det lyder enormt smukt – og jeg ville bestemt gerne kunne tilslutte mig den sætning. Men hvis jeg gjorde det, blev jeg jo nødt til at gå ind for nedlæggelse af arbejdsmarkedet. Alle, der er på arbejdsmarkedet, er i en eller anden udstrækning et middel for at holde samfundet i gang.

 

I et moderne humanistisk samfund bør det ikke være acceptabelt at købe et andet menneskes krop for at opfylde et seksuelt behov.

Der købes ikke en krop, men en ydelse. Det er særdeles vigtigt at holde sig for øje. Ved menneskehandel mener jeg godt man kan tale om, at der købes en krop, men ved selvvalgt prostitution er det forkert at snakke om, at der købes en krop eller et menneske. Mange prostituerede betragter sig selv som erhvervsdrivende, der sælger en ydelse på lige fod med f.eks. fysioterapeutiske massører. De kan ikke genkende det billede, der tegnes af dem som en vare. Jeg synes det er på høje tid, at vi begynder at inddrage de prostituerede i snakken om dem. Og ikke kun de prostituerede, som man tilfældigvis er enig med, men et bredt udsnit. Tag f.eks. kontakt til SiO. Og undlad på forhånd at dømme dem som selvfornægtende, men hav lidt tillid til, at de faktisk kender til dem selv og deres fag.

 

Prostitution er skadeligt og skal derfor begrænses. I et moderne demokratisk samfund bør det være en selvfølge at beskytte mennesker mod misbrug.

Jeg er enig i, at man bør beskytte mennesker mod misbrug. Og jeg synes bestemt at der skal sættes ind med flere sociale tiltag, der ikke på forhånd har dømt de prostituerede til ofre. Man kan godt have brug for hjælp uden at være et offer. Man kan godt have brug for hjælp og samtidig havde selvværd – selvværd, man gerne vil beholde. Derfor skal nye sociale tiltag ikke alene være bygget op ud fra en offertankegang, det afholder mange prostituerede, der nok godt kunne have brug for et råd og lidt støtte i ny og næ, fra at opsøge det. De ønsker ikke at blive stemplet og gjort til ulykkelige skæbner, men heller ikke at blive mødt med udtryk som selvfornægtelse, hvis de ikke lige passer ind i rollen som offer.

 

Erfaringerne fra Sverige viser at et forbud mod købesex er at effektivt middel til at begrænse efterspørgslen efter prostituerede.

Det er ikke korrekt.

 

Still, there is no evidence that the 1999 law has reduced prostitution in Sweden as a whole. A recent report by the country’s National Board of Health and Welfare acknowledged that there is no hard data backing up claims that fewer men buy sex – only that the venue for prostitution has changed[18]

 

Erfaringerne fra Sverige viser, at der ikke er sket særlig meget – ud over, at det socialt opsøgende arbejde er blevet vanskeliggjort. Prostitutionens mørketal er steget, mens tallene for gadeprostitution er faldet. Jeg opfordre til, at man læser Den Svenske Socialstyrelses Kännedom, der viser, hvordan det faktisk forholder sig[19]. Derudover bør I også læse lidt på SANS[20] (Svenske sexarbejderes sammenslutning) om konsekvenserne, og jeg kan bestemt også anbefale, at man lægger vejen forbi Isabella Lunds blog[21] (svensk sexarbejder). Endnu engang vil jeg tillade mig at lægge link til Don Kulick fra New Yorks Universitets artikel[22], som meget godt beskriver konsekvenserne af et eventuelt sexkøbsforbud. Og til alle dem der ikke gider klikke ind på disse link, så kommer der en kort liste her:

  • Besværliggør det opsøgende sociale arbejde
  • Gør de udsatte prostituerede mere udsatte
  • Mørklægger området, så opklaringsarbejde i forbindelse med trafficking bliver besværliggjort
  • Medfører endnu mere stigmatisering af kunder og prostituerede
  • Den øgede stigmatisering gør det endnu sværere at søge hjælp, hvis der skulle være ønske om at stoppe som prostitueret
  • Gør prostituerede mere afhængige af bagmænd, der kan etablere forbindelse til kunderne
  • Modvirker muligheden for at lave ordentlige arbejdsforhold for prostituerede

 

For god ordens skyld så indsætter jeg lidt kilder til yderligere læsning:

 

Vedr. det Svenske Sexkøbsforbud:

 

Vedr. prostitution i Danmark

 

Vedr. menneskehandel

 

Find mange flere links på http://undersoegsagen.wordpress.com/artikler-olign/


[1] Prostitutionens omfang og former, VFC/Servicestyrelsen (http://www.vfcudsatte.dk/lib/files.asp?ID=407): s.8.





Nyhedsbrev til medlemmerne i Ringstedkredsen

9 03 2008

Hej Alle sammen

Først vil jeg undskylde, at I ikke har hørt fra mig i alt for lang tid. Normalt ville det nok tages som udtryk for, at der ikke sker noget, men jeg kan glæde jer med, at det modsatte faktisk er tilfældet J Jeg føler ikke rigtigt, jeg er stoppet med valgkampen – og det er jo meget godt for det er jo mellem valgene at kampen skal vindes.

 

Til at starte med kan jeg fortælle at jeg har ændret min blog. Jeg har flyttet den ind på WordPress (adressen er stadig www.lindakristiansen.dk) Det kombineret med lidt temadebat, som jeg vil fortælle mere om længere nede, har betydet at jeg er gået fra at have 10-20 besøg om dagen til i det sidste 3 uger at have et gennemsnit på 300 besøg om dagen. Dette tal forventer jeg dog falder min. 2/3 nu hvor prostitutionsdebatten er overstået.

På min blog har jeg kommenteret på udvisningssagen af de to Tunesere. Jeg synes det er skræmmende, at vi er gået hen og blevet et land, der accepterer at så konsekventfyldte afgørelser kan træffes administrativt.

 

Også Omniscan-sagen har jeg haft skrevet om igen – jeg har haft fingrer i sagen flere gange gennem de sidste 2 år, fordi min ”pap”-faster var et af ofrene for Omniscan. Hun døde i januar og pressen har virkelig fulgt godt op på sagen. Jeg har skrevet til både Lone Dybkjær og Johannes Lebech om sagen. Johannes har vist kigget videre, men om Lone Dybkjær har gjort noget ved jeg ikke. Jeg kan kort fortælle at sagen selvfølgelig har taget udgangspunkt i Omniscan, men den er mere principiel end det. Det handler om at hvis der er lægemidler der er tvivl om bivirkningerne ved – og hvis der samtidig findes andre produkter der kan bruges tilsvarende, så bør der være mulighed for at lægemiddelstyrelsen trækker et produkt tilbage imens det undersøges. I den specifikke sag vedr. Omniscan har der været mange advarsler, men lægemiddelstyrelsen ignorerede henvendelserne unødigt længe – faktisk først da TV2 gik ind i sagen i december 2006, begyndte der at ske noget. Det har kostet mange mennesker livet og invalideret flere.

pressefoto.jpg

Men den debat der har vakt størst opsigt er faktisk den der handler om prostitution. Jeg lavede et indlæg inde på radikale.net, som resulterede i en LAAAANG debat med over 400 kommentarer. Det gode ved debatten var, at der deltog andre end radikale. Der var både en prostitueret, en kunde, en fra Reden, nogle valgte politikere mfl. med og debatten blev faktisk meget alsidig. Vi snakker så meget om at lytte til virkelighedens eksperter, som en del af tillidsreformen – det blev muligt her. Den debat, kombineret med at jeg blev kontaktet af 180grader.dk, der gerne ville have mig til at skrive en klumme til dem om ligestilling: http://www.180grader.dk/klumme/Ligestilling_uden_handicap_tak.php resulterede i at der kom skred i sagerne. Jeg skrev på forskellige blogs rundt omkring, kommenterede på debatindlæg mm. vedr. et forbud mod sexkøb eller ej. Det var en meget varm kartoffel. Jeg tog til foredrag, kontaktede folk for at få yderligere oplysninger, læste rapporter og undersøgelser mm. og fandt ud af at et forbud IKKE er løsningen, hvis man ønsker at hjælpe de prostituerede, der har brug for hjælp. Og samtidig går det op for mig at SF, Dansk Kvinderåd og mange flere er ved at stable det helt store arrangement på benene for at få et forbud mod købesex. Arrangementet er sandsynligvis vel ment, men midlet er bare det forkerte hvis man ønsker at hjælpe. Det prøver jeg at fortælle rundt omkring og det ender faktisk med, at jeg laver en MODkampagne for at oplyse, hvad det egentlig drejer sig om. Modkampagnen består af en gruppe på facebook, der nu har 257 medlemmer – heriblandt Søren Pind og Skatteminister Kristian Jensen. Så er der blevet sendt en oplysnings-sms ud og en kædemail indeholdende faktaoplysninger om de svenske erfaringer med et købsforbud. Og endelig har jeg lavet Undersøg sagen, mand! (http://undersoegsagen.wordpress.com), som et modsvar til Tag stilling, mand! (http://www.tagstillingmand.dk)  Det har resulteret i langt mere medieomtale end det var muligt at få i valgkampen. Selve kampagnedelen ”Undersøg sagen, mand” er blevet nævnt positivt i diverse medier, lige fra Jyllandsposten og Ekstrabladet til færøske, Svenske og Islandske medier og hjemmesider. Desuden er jeg at finde her også:

 

Jyllandsposten:

http://jp.dk/arkiv/?id=1283009&eceExpr=prostitution&eceArchive=o

180Grader: http://www.180grader.dk/nyheder/Radikal_folketingskandidat_opretter_hjemmeside_imod_forbud_mod_sexk_b.php

Universitetsradioen:

http://fantastiske.dk/Universitetsradioen.mp3

P1-Debat:

http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2008/03/07133751.htm

Kristelig Dagblad:

http://undersoegsagen.files.wordpress.com/2008/03/side2b.pdf

Og i morgen mandag på TV2 Lorry i Brunch.

Selvom ovenstående har fyldt meget, så har jeg nu også passet det dejlige erhverv og økonomi-udvalg og Hovedbestyrelsen – Husk at ringe eller maile mig hvis I vil have referater fra møderne. Og i sidste weekend deltog jeg i Isefjordsstævnet. Det var rigtigt godt. Martin Lidegaard og Connie Hedegaard var begge rigtig gode og jeg blev faktisk klogere på regeringens arbejde på miljøområdet. Debatten mellem Helle Thorning Schmidt og Margrethe Vestager sørgede bare for at slå fast med 7-tommer søm hvorfor jeg IKKE er socialdemokrat. Den linje de vælger når det kommer til flygtninge og indvandrere ligger meget fjernt fra mit syn på samme område.

Oven i alt dette har jeg selvfølgelig passet mit dejlige job. Der er dog sket en del ændringer der. Jeg er ansat som projektleder indtil maj. Men er samtidig barselsvikar for den interessepolitiske konsulent indtil december – og er blevet webredaktør for www.deaf.dk. Så der er også rigeligt at se til der, men det er FANTASTISK dejligt og spændende.

Husk at I altid er velkomne til at ringe eller skrive til mig – og I kan følge med i hvad jeg foretager mig på min blog J

Rigtig mange hilsner

Linda Kristiansen

31 14 33 77

linda@ka-net.dk

www.lindakristiansen.dk