Generelle principper

21 04 2010

GlødepæreSå er tiden kommet til de generelle principper for konventionen. Første gang jeg læste dem, tænkte jeg at det var klart og tydeligt for enhver hvad der mentes, men så sent som i lørdags oplevede jeg igen forskellige tolkninger af hvad eksempelvis ligestilling er.

Og jeg er da også efterfølgende blevet en smule forvirret over hvorfor der står ”Ligestilling mellem mænd og kvinder” – og ikke bare ”Ligestilling”, hvorfor skal den begrænses til det kønslige? Punktet ”Lige muligheder” er ikke begrænset og det synes jeg er langt mere hensigtsmæssigt.

Et eksempel på, at jeg mener det er forkert at begrænse, er lønområdet. Når vi snakker ligestilling mellem mænd og kvinder snakkes der også meget om lige løn for lige arbejde… Skal handicappede ikke have samme løn som andre, hvis de laver det samme arbejde?

Artikel 3 – Generelle principper

Konventionens principper er:

a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer

b) Ikke-diskrimination

c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet

d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden

e) Lige muligheder

f) Tilgængelighed

g) Ligestilling mellem mænd og kvinder

h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.

Reklamer




Har kvindelige politikere behov for (hjemme)hjælp?

6 11 2009

Jeg har stor respekt for Zenia Stampe – hun har engagement, kreative idéer og gåpåmod. Hun er den type som vi bør hive frem som det gode eksempel på at unge kvinder faktisk godt kan selv og ikke behøver særbehandling og kvoter.

I stedet for at antyde at kvinder sidder fast i støvekosten, burde hun være foregangskvinde og være det gode eksempel. Jeg forstår ikke hvorfor politikere skal have hjemmehjælp – er vi så hjælpeløse?

Jeg håber ikke, vi skal til at fremstille kvinder som stakler der er lænket til kødgryderne og ikke har egen fri vilje til at ændre på de hjemlige kønsrollemønstre. Det er i hvert tilfælde ikke sådanne kvinder jeg ønsker valgt til diverse bestyrelser. Jeg ønsker kvinder som den selvsikre, seje og dygtige Zenia Stampe jeg normalt kender – hun har ikke behov for (hjemme)hjælp.

 

PS: Jeg mener heller ikke unge er svage nok til hjemmehjælp – men det kunne være en god idé at kigge på hvornår og hvordan møderne holdes.





Hastigheden vedr. ligestilling

26 01 2009

Debatterne vedr. kønskvoter ræser stadig derudaf. Farten bliver ikke sat ned og alt for sjældent bremses der op og overvejes hvad der egentlig er opnået.

Jeg møder ofte argumentet “Det går ALT for langsomt”.

Hvad går alt for langsomt? At der er lige mange af hvert køn alle steder eller at der er ligestilling?

Jeg har gået og grublet lidt tid og har nogle spørgsmål, som jeg gerne vil høre jeres mening:

Hvad mangler for at vi får ligestilling?

Hvor mange procent var piger i gymnasiet for 30 år siden?

Hvor mange procent er piger i gymnasiet nu?

Hvis man skal have kvoter, hvor skal de så gælde?

Hvad er et passende tempo for at opnå ligestilling?

Hvorfor er det vigtigere at vi er lige mange overalt fremfor at vi laver det vi har lyst til?

Hvorfor ved nogen hvad der er bedre for andre?

Hvorfor har vi ikke tillid til at vi hver i sær ved hvad der er godt for en selv?

Hvordan kan man kalde en person der er kommet ind via en kvote for et forbillede?

…?





Positiv særbehandling

7 01 2009

Det var en fornøjelse at køre på arbejde i morges. Jeg tændte for radioen i det at Jacob Mchangama læste sin klumme om positiv særbehandling op. Det er en RIGTIG RIGTIG god klumme, som jeg på det kraftigste vil anbefale alle der interessere sig en smule for ligestilling og kønspolitik at høre/læse:
http://www.dr.dk/P1/Kanten/Udsendelser/2009/01/06133445.htm

Som appetitvækker kommer lige et citat her:

“Men lighedsidealet kan ikke på samme tid foreskrive lighed for loven og sikre fuldstændig lighed for kvinder og mænd, når det kommer til repræsentation indenfor alle samfundsområder som arbejdsmarkedet, politiske poster eller offentlige udvalg. Selve ideen om en fuldstændig lige repræsentation af begge køn er utopisk i et frit samfund og kan aldrig forenes med lighed for loven. Hvis målet skal være fuldstændig lighed, vil konsekvensen være konstant og vilkårlig statslig indblanding i vores individuelle valg og handlemåder og tiltagene vil blive stadigt mere indgribende.

(…)

Selvom lovforslaget i sig selv ikke er vidtgående, er det et skridt i den helt forkerte retning. Basalt set er det både et angreb på det grundlæggende princip om lighed for loven, og en blåstempling af et samfund, hvor vi accepterer, at køn er vigtigere end kvalifikationer, hvilket leder til dårligere institutioner, som kommer alle til skade.
Når et politisk tiltag både griber ind i grundlæggende rettigheder og medfører negative samfundsmæssige konsekvenser kan det ikke forsvares. Karen Jespersen bør derfor droppe lovforslaget.”





Lille forbedring, men dog en forbedring

9 10 2008

Fik i dag en mail om at der er en lille udvidelse af hvornår man kan få bevilliget social tolk. Det er nu også muligt at få tolk til:

  • Møder samt sociale og kulturelle arrangementer i handicaporganisationer, herunder foredrag og ERFA-gruppemøder. Der kan fortsat ikke bevilges tolkning til kursusforløb. Der kan i forbindelse med et arrangement højst bevilges tolkning til et 3 timers forløb. Døvblinde kan dog bevilges op til 6 timer. Tidsrammen for den enkelte aktivitet gælder uanset om tolkebruger har behov for én eller to tolke i løbet af de tre/seks timer.
  • Forældremøder og samtaler i skoler og dagtilbud til børn, hvis der ikke kan findes en anden offentlig betaler
  • Møder og samtaler med præst i forbindelse med barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse

Personligt synes jeg stadig der er lang vej til det der står i FN’s handikapkonvention i f.eks. artikel 21:

Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information
Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddeleoplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg.

Men små skridt er bedre end ingen skridt 🙂





Så er Norge på vej…

30 06 2008

Norsk tegnsprog er på vej til at blive anerkendt 

Hjertelig tillykke 🙂

I kan læse mere på

http://www.deafnet.no/nor/forsiden/nyheter/nyhetsarkiv/hva_sier_spraakmeldingen





Vi behøver ikke kvoter

8 06 2008

Vi er gode nok

Vi kan godt selv

Vi behøver ikke at udstille os selv som ofre

Vi er stærke og dygtige

http://politiken.dk/erhverv/article520499.ece