Design og kommunikation, der begejstrer?

20 03 2010
  • BegejstretBegejstring
  • Sammenhold
  • Engagement
  • Samarbejde
  • Involvering
  • Medejerskab
  • Fællesskab

Flotte ord, der alle har været brugt flittigt på dagens HB-møde.

Et HB-møde, hvor jeg havde sørget for at have mit blodsukker i top! Men jeg blev så paf, over udtalelser fra vores kommunikationsansvarlige at jeg fuldstændig mistede fodfæstet. Jeg havde ellers skrevet noget pænt fornuftigt på mit papir.

Der hvor plakaten – undskyld klappen – faldt ned for mit vedkommende var, da det nye design skulle præsenteres og der blev sagt at vi ikke skulle underkende at ”lækkerheden” også havde effekt, og at den bedste kontrast jo var sort/hvid = kedelig og grim (jeg anerkender, at det ikke blev sagt direkte, men det var ualmindelig svært at tolke det som andet end at vi ikke kunne være tilgængelige med mindre vi var sort/hvide, kedelige og grimme).

Jeg er helt enig i, at vi skal være lækre. Men voldsomt uenig i at det ikke kan kombineres med tilgængelighed. Det virker mest af alt som om der var brug for en undskyldning for ikke at skulle lytte på indvendinger – hvilket minder mig om denne stribe:
Dilbert lancerer ny IT-sytrategi

Og sjovere blev det da det efterfølgende blev påstået, at det er praktisk umuligt at lave hjemmesider tilgængelige! Da jeg påpegede to ret kendte hjemmesider, der var ret godt tilgængelig, så blev økonomi-kortet smidt. Jeg har ikke på samme måde som parti-ledelsen mulighed for at gå op på talerstolen og rette hvis der siges noget forkert, så desværre fik denne afslutning lov til at blive stående uimodsagt. Men det er altså IKKE korrekt at man ikke kan lave hjemmesider tilgængelige uden at være millionær. WordPress, som faktisk er et gratis blogging-system, er ret godt tilgængeligt og der er mange design-muligheder. Så det handler altså ikke kun om midler, men om vilje. Og den ser desværre ikke ud til at være tilstede.

Jeg synes det er ret trist, da DRV jo faktisk har været et af de partier, der har kæmpet mest for at Danmark skulle ratificere FN’s handicapkonvention. Men det er måske fint nok at prædike et og gøre noget andet? Morale er godt – dobbeltmorale er dobbelt så godt.

Hvis vi seriøst mener, at de tilgængelighedskrav, der stilles til offentlig kommunikation ikke i praksis er mulige at leve op til, hvorfor har vi så arbejdet politisk for det?
Nå, men for at vende tilbage til det jeg egentlig ville have sagt vedr. vores nye design [inden min hjerneblødning blev fremkaldt]:

Mit første indtryk: Wauw – dejlige, glade farver – det virker positivt.

Mit andet indtryk: Hm… Lidt for mange farver – mangler en ”Rød tråd”. Jeg er helt enig i at det er meget moderne og effektivt på mange områder at farveinddele efter emner – men det er ikke altid praktisk. Jeg har selv brugt det mange steder i mit arbejde (bruger det stadig i forhold til webarbejde, da det er en god måde at lave brugervenlighed på, hvis det bruges fornuftigt), men ville aldrig vælge at bruge det på plakater, da det er yderst sjældent at man kan hænge nok plakater op til at de kan skabe forståelse for farve-emnerne.

Mit tredje indtryk: Tjah, der er da grundlag for at kaldes os de radikale halvaber, hvis vi skal halveres, men det kan jeg leve med for det handler jo om at skabe en fælles profil og så handler det mindre om hvorvidt man synes det er kønt. Derfor vil jeg ikke fravælge et design pga. af smag og æstetik, men alene pga. anvendelighed.

Mit fjerde indtryk: SHIT! De har ikke gidet læse det jeg har sendt vedr. tilgængelighed. Kontrasterne er til rotterne og skriftstørrelsen er for lille. Når jeg til dagligt på arbejdet fortæller op og ned om at vi skal være tilgængelige, så vil jeg jo miste al troværdighed, hvis jeg bruger det design. Pis – endnu en dyr valgkamp, fordi jeg skal betale for egne plakater igen. Og pis, fordi jeg endnu engang vil gøre Margrethe og Klaus sure over at jeg ikke bakker op om en fælles linje, som jeg jo havde sagt jeg ville (jeg havde dog også sagt under forudsætning af at den var tilgængelig).

Og så kan det godt være at de andre partier ikke er mere tilgængelige end os, men det er vel ikke et OK argument for at vi skal undlade at gå forrest?

Dåser med snor imellem (intern kommunikation)Nå, men til næste punkt er jeg lidt mere afbalanceret da jeg er på talerstolen – i hvert tilfælde indtil Margrethe Vestager hyler mig ud af den ved at sidde og ryste surt på hovedet af mig.

Punktet handler om ”intern kommunikation” – et punkt jeg fuldt ud kan forstå og støtte op om at vi skal tage op. Specielt efter at det er blevet besluttet at flytte rigtig mange af vores midler fra den interne kommunikation til den eksterne kommunikation (hvem var det der sagde at vælgere er vigtigere end medlemmer).

Jeg læser med stor interesse dokumentet, som indeholder rigtigt mange flotte ord fra den indledende liste – specielt går begejstring igen mange gange.

Og jeg er da begejstret for at vi tager emnet op, men så forsvinder begejstringen desværre også. Kun 1/3-del af dokumentet handler om intern kommunikation – resten handler om at begejstringen på de indre linjer kommer gennem ekstern kommunikation, bl.a. annoncer.

Hvis begejstringen skal skabe engagement, så kræver det at medlemmerne føler medejerskab og det kræver involvering – ikke kun skin-høringer (de skaber i stedet frustration), men reel involvering.

Jeg håber meget, at forretningsudvalget vil sætte lidt mere fokus på hvordan vi gennem den interne kommunikation kan skabe en følelse, der gør at vi har lyst til at engagere os, føler medejerskab for partiets udmeldelser og generelt er begejstrede radikale. Og ikke som der står i udspillet føler at vi skal ”forsvare partiets politik”. Lad os dog komme derhen hvor det ikke er en forsvarstale, men en begejstret salgstale vi holder.

Egentlig burde jeg her komme med positive eksempler på hvordan god ekstern og intern kommunikation burde være, men desværre falder det mig lige nu meget lettere at finde to eksempler på hvordan jeg mener vi IKKE bør kommunikere. 

Jeg bliver ikke begejstret når jeg ser hvordan kommunikationen af vores roadpricingudspil er – faktisk synes jeg det er nedladende (og med til at styrke vores ry om at være højrøvede og elitære) at lave eksempler på konsekvenser af udspillet, der alene bygger på at man kan anskaffe en ny bil. Det er i min verden grim manipulation og bør aldrig være radikal stil. Lad os dog være ærlige – vores udspil har negative konsekvenser for nogle familier. Det er ikke populært, men jeg vil langt hellere en ærlig og ligefrem kommunikation, end prøve at feje ting ind under gulvtæppet og sælge populistiske budskaber, der ikke holder vand i praksis.

Jeg er heller ikke begejstret for den måde medlemmerne er blevet orienteret om ændringerne i antal årlige udgivelser af Radikal Politik (er det overhovedet kommunikeret ud til medlemmerne?).

To eksempler, jeg håber, illustrerer hvordan man ikke skal gøre!

Nå, ja – det tredje eksempel på elendig kommunikation er mig selv første gang på talerstolen i dag… Jeg er bare ikke så god til at tackle når nogen udtaler sig mod bedre vidende – eller burde have vidst bedre.

Reklamer