Hvilke undersøgelser, Pernille?

21 02 2010

Har lige set debat om sexarbejdere på DR2 fra d. 18. februar og det har afledt følgende spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil (via hendes facebook-fanside):

”Kære Pernille, jeg har lige set debatten fra DR2 d. 18. om sexkøb og du henviser flere gange til nogle undersøgelser af danske forhold – bl.a. 10 minutter inde i programmet henviser du til en undersøgelse, der viser at omkring 80 % af de der arbejder med prostitution har været udsat for voldtægt (SFI) – og senere henviser du til at pro-centret har lavet en undersøgelse der viser at 3/4-dele af dem der arbejder med prostitution har været udsat for vold.
Jeg håber du vil specificere de konkrete kilder, meget gerne med henvisning til sidetal.
Ser frem til svaret
Mange hilsner
Linda”

Spændende om jeg får svar.

Og så er det så rart at høre Claus Lautrup slå fast at et sexkøbsforbud IKKE er for kvinderne i prostitutions skyld.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen – et sexkøbsforbud gør det bare svære at hjælpe dem der har brug for hjælp. Det svarer til at feje et problem ind under gulvtæppet og derefter tape det fast med gaffa. Ude af syne – ude af rækkevidde.

Og endnu bedre er det at høre Jacob Mchangama henvise til New Zealand. Jep – han er tæt på at blive mit idol 🙂

Reklamer




Valgløfte: Mere tid til folket!

4 10 2008

Ok – det er nok mere et løfte Ritt kunne give, men gud hvor ville jeg gerne have mere tid. Der er så meget spændende og skønt i hele verden jeg gerne vil, men tiden er evig modspiller. I stedet vil jeg dog så glæde mig over alle de skønne medspillere jeg har omkring mig.

 

 

 

Den første der skal have et stort skulderklap fra mig er min Landsformand Søren Bald. Søren er en fantastisk taler – uanset om man er enig eller ej – så formår han at få budskabet ud på den mest humoristiske, sarkastiske, bidende og ganske klare måde. På landsmødet holdt han også tale – og her kunne jeg stort set erklære mig ganske enig – især til det med forbud – læs selv talen her: http://www.radikale.dk/lm08/upload/Beretning_fra_landsformand_Soeren_Bald_lm08.pdf. At han så samtidig har anerkendt, at tiden nu endelig er kommet for større åbenhed omkring hovedbestyrelsens arbejde kan jeg jo også kun bifalde (i dag på HB-mødet blev det langt om længe vedtaget at dagsordner og referater skal være tilgængelige for alle medlemmer af DRV – så glæd jer gode medlemmer – vi er ikke længere den Hemmelige Bestyrelse *GG*).

 

 

 

For at blive lidt ved landsmødet, så havde jeg (som nogen måske har bemærket) skrevet 4 resolutionsforslag:

 

1. Det Radikale Venstre går ikke ind for et forbud mod køb og salg af seksuelle ydelser.

 

2. Det Radikale Venstre ønsker at styrke indsatsen mod trafficking, herunder at udvide adgangen til opholdstilladelse til ofre for trafficking, hvor myndighederne i hjemlandet ikke kan beskytte ofrene tilstrækkeligt mod nye overgreb fra bagmændene eller give ofrene den behandling, psykisk, medicinsk, socialt m.m., som ville være nødvendig for at de kan føre et sikkert, sundt og virksomt liv.

 

3. Det Radikale Venstre ønsker en øget og bedre social indsats i forbindelse med prostitution.

Den bør bygge på fordomsfrihed og forståelse. Der skal etableres let adgang til bedre og flere forskellige former for behandling af stof- og alkoholmisbrug. Der skal etableres nemmere adgang til sundhedstjek og rådgivning om sundhed og sikkerhed. Det skal etableres effektive handlingsplaner for personer, som ønsker at forlade branchen. Desuden skal den forebyggende indsats forbedres.

 

4. Det Radikale Venstre vil arbejde for at prostitution bliver anerkendt som erhverv og at der bliver etableret en licensordning i samarbejde med sexarbejderne.

 

2 og 3 blev vedtaget uden debat – 1 og 4 blev ikke vedtaget, men debatteret og jeg er overbevist om at selvom de ikke blev vedtaget, så har det tvunget nogen til at tage stilling og ikke bare lave automatrefleksionen ”prostitution lyder skidt – det må vi hellere forbyde” – så alt i alt er jeg ganske godt tilfreds.

 

Næste år må taktikken gå på at prostitution skal afkriminaliseres. Det er svært at kommunikere, at man ikke går ind for et forbud – men det var (og er) den helt konkrete sag der stod/står for døren. Bare se Norge, der indførte et købsforbud i går. Jeg har endnu ikke forstået hvorfor…? Hvis nogen kan overbevise mig om at moral skal stå højere end muligheden for at hjælpe dem, der har behov, så vil jeg da gerne høre argumenterne – jeg er nemlig et stort spørgsmålstegn overfor hvordan man kan se sig selv i øjnene når man sådan kan tillade sig at svigte en hel masse mennesker, fordi man ikke lige kan lide prostitution. Hvad skete der lige med den medmenneskelige anstændighed og ikke bare den personlige moralskhed?

 

Jeg vil her takke alle de mange personer som har støttet, både ved at sende mails, komme hen og give et lille rygklap (det er der virkelig brug for i sådan en ”op ad bakke”-sag), de der gik på talerstolen (wauw – det var så overvældende) og til radikal ungdom som faktisk har gjort sig den ulejlighed at undersøge hvad det egentlig handler om. (Hehe, så fik jeg endelig lov at føle mig vigtig nok til at lave sådan en rigtig takketing ;-)).

 

Indrømmet – det har været en møghård sag og den har fyldt vanvittig meget. Jeg skriver i datid, fordi jeg ved at jeg er nødt til at nedprioritere det en lille smule (skal også passe arbejde og de andre politiske sager), jeg slipper dog ikke emnet – men I slipper for at blive spammet med så mange indlæg om det. Dog vil jeg lige tillade at gøre lidt reklame for en konference, hvor jeg er inviteret til at deltage i paneldebatten – og nej – jeg er endnu ikke medlem af Folketinget, men det ser nu meget godt ud *SS*: http://www.eubev.dk/events/show/404

 

 

 

Jeg glæder mig rigtig meget til igen at få lidt fokus på andre vigtige politiske sager, for jeg har altså andre interesser end prostitution, tatoveringer og piercinger 😉 F.eks. har jeg fået samlet en del rigtig gode folk, som gerne vil være med til at udarbejde en radikal IT-politik – og hatten af for det engagement, der har vist sig (og tak til de folk der har udviklet muligheden med at arbejde i dokumenter på den måde). Skulle du nu sidde der og tænke ”IT-politik – det er da bare lige mig”, så opret en relation til mig på radikale.net og send en besked om at du gerne vil være med (kan desværre kun invitere folk jeg er relateret til på radikale.net (man behøver ikke være radikal – det er åbent for alle) – men det er jo en oplagt mulighed for at lære flere at kende og udbrede sit netværk, så bare prik mig).

 

 

 

Vi starter også en ny sæson i Erhvervs- og økonomiudvalget (hvem sagde finansiel krise…). Og jeg vil gerne gøre opmærksom på at det er et åbent udvalg – alle radikale kan deltage. På næste møde (som jeg ikke lige kan huske hvornår er) skal vi have lagt en arbejdsplan – kom og byd ind – jeg skal nok sætte møde-datoen på radikale.net-kalenderen.

 

 

 

For resten så havde jeg nær glemt noget MEGET vigtigt. Regionsrådsvalget – jeg agter at stille op og har du noget du synes jeg skal være opmærksom på så kontakt mig. Jeg er så småt begyndt at brainstorme vedr. mit program – men det er stadig mest inde i hovedet at det blæser.





Prostitution og dobbeltmoral

19 09 2008

Læserbrev i Information i dag: 
http://www.information.dk/166146

Det Radikale Venstres Landsmøde nærmer sig og dermed også en debat om partiets holdning til spørgsmålet om et forbud mod køb af seksuelle ydelser.

Prostitution er i Danmark defineret som et socialt problem. Jeg mener ikke, vi løser sociale problemer gennem forbud.

I Sverige har de i snart 10 år haft et forbud mod sexkøb. Evalueringer af forbuddet har vist, at antallet af prostituerede ikke er faldet, at antallet af traffickingofre efter alt at dømme er vokset, at det socialt opsøgende hjælpearbejde er besværliggjort, og at de prostituerede føler sig mere stigmatiserede. For mig at se tyder det på, at et forbud øger det sociale problem i stedet for at afhjælpe det – til trods for, at de svenske myndigheder samtidig med forbuddet øgede det sociale hjælpearbejde. Kort sagt – det sociale hjælpearbejde vil blive amputeret, hvis vi samtidig indfører et forbud mod sexkøb.

Forbudstilhængerne argumenterer for, at et forbud vil sende et signal om, at køb af seksuelle ydelser ikke er acceptabelt. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at man som politiker mener, det er vigtigere at sende et signal, når signalet – som i dette tilfælde – har konsekvenser, der reelt besværliggør den hjælp, de påstår også at ville. Det er dobbeltmoralsk.

Det her handler ikke om signaler – det handler om mennesker. Så lad os komme væk fra spørgsmålet om et forbud og hen mod spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt hjælper, der hvor der er behov.





Prostitutionsmanipulation

6 06 2008

Jeg har just set, at der er kommet et udkast til et resolutionsforslag om at forbyde køb og salg af seksuelle ydelser. Til alt held er det kun et udkast, så jeg håber meget, at det bliver tænkt igennem en ekstra gang.

 

Resolutionsforslag: Forbud mod køb og salg af sex

Det Radikale Venstre vil indføre et forbud mod køb og salg af sex i Danmark. Der kan indhentes inspiration fra Sverige, Norge og Finland, da alle 3 lande på, hver sin måde har indført forskellige former for forbud mod købesex.

 

Jeg er dog enormt skuffet, ikke kun over forslaget, men i høj grad også over den ringe kvalitet begrundelsen har. Begrundelsen er på ingen måde saglig eller korrekt. Ja – jeg forledes faktisk til at sige, at den er manipulerende. Den giver indirekte et indtryk af, at dette er for at hjælpe de stakkels prostituerede, men hvor er det lige hjælpen kommer gennem et forbud? Og ønsker de prostituerede reelt et forbud? Var det ikke en god idé at snakke med dem først. Derudover så blandes menneskehandel og prostitution igen sammen – det er ikke retfærdigt for nogen af områderne.

 

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er hans begrundelse og det med almindelig er mine kommentarer.

 

 

I begyndelsen af 1990’erne var der ca. 1600 prostituerede i Danmark. I 2007 var der minimum 5000 prostituerede.

Disse tal der her lanceres er ikke sammenlignelige. Der er forskellige måder, at gøre antallet af prostituerede op på. Den eneste, jeg kender som er strengt videnskabelig, er Videns- og formidlingscenter – Socialt udsatte (VFC). I 1990erne opgjorde Socialforskningsinstituttet, hvor mange der var aktive på en typisk hverdag. Den tog ikke højde for dag- og aftenvagter, osv. I dag er beregningen helt anderledes og mere videnskabelig. Ifølge VFC/Servicestyrelsens beregninger[1] var der (med diverse forbehold) i 2002: 3886 og i 2007: 5567. At der så stadig er en stigning og man kan debattere, om det er godt, det er en anden ting, men jeg kan ikke accepterer, at der overdrives på den måde. Er det acceptabelt at bruge usammenlignelige tal, så kan jeg da lige indskyde, at PROcentret i sin årsberetning fra 2001[2] fandt, at der, over en ikke nærmere defineret længere periode, var mellem 5450 og 7800 prostituerede i Danmark – så måske er tallet ligefrem faldet 😉

 

Stigningen skyldes især den internationale handel med kvinder.

Hvor kan jeg finde dokumentation om dette? Og hvad menes med ”handel med kvinder”? Langt størsteparten ved ifølge politiet godt, hvad de skal her i Danmark og har frivilligt valgt det. F.eks. udtaler Kriminalinspektør Kim Kliver, leder for det Nationale Efterforskningsstøttecenter, at ”Det er en myte, at de prostituerede, som kommer til Danmark er blevet tvunget hertil uden deres viden. Vores erfaring siger, at maksimalt én procent kommer hertil på den måde. De fleste kommer “frivilligt”, og ved godt, hvad de skal[3] Er det så ”handel med kvinder”? Jeg synes selvfølgelig også, det er trist, at vi har en verden, der er skruet sammen således, at flere føler det er bedre at komme til Danmark og arbejde som prostitueret end at blive hjemme. Men bør vi så ikke tage fat i de problemer, der findes som årsag til dette valg, frem for at fjerne den løsning, de ser som den eneste udvej i en trist og ulykkelig situation?

Og derudover bør det nok lige nævnes, at handel med kvinder ikke er faldet i Sverige på trods af sexkøbsforbudet: ”The number of women trafficked to Sweden has risen, with those from Estonia, Russia, Poland and Lithuania most prominent. In 2003 it was estimated at 400-600; Kajsa Wahlberg, a detective inspector who is the country’s national rapporteur on human trafficking, believes it could be around 1,000 today.[4]

 

I Danmark vurderer politiet at minimum 50 % af de prostituerede er af udenlandsk herkomst, især de udenlandske prostituerede lever under uacceptable forhold, mange af dem er lokket til Danmark under falske forudsætninger, og ved ikke at de skal være prostituerede.

Menneskehandel er frygtelig. Og noget, vi seriøst bør sætte ind over for. Samtidig med at vi tilbyder ofrene herfor permanent ophold i Danmark og ikke bare kaster dem på porten efter 100 dage som nu[5]. Men jeg tvivler stærkt på, at man kan påstå at ”mange af” de ekstra prostituerede, der er kommet til Danmark de seneste år, er ofre for menneskehandel. I hvert tilfælde hvis mange skal udgøre et flertal. Flertallet har selv ønsket at komme herop, velvidende, hvad de skulle. På politiet egen hjemmeside kan man læse: ”I op mod 95 procent af tilfældene får de hjælp til rejsen af en bagmand[6]. Ifølge politiet så vurderes det ganske rigtigt, at 50 % er af udenlandsk herkomst. Men kun op til 5 % ifølge politiet og muligvis op til 10 % ifølge Reden, af de udenlandske prostituerede vurderes at være ofre for menneskehandel. Og da Rigspolitiets tal for udenlandske prostituerede antages at udgøre ca. 2.500 af de i alt ca. 6.000 prostituerede i Danmark[7], vil det sige op til 250 personer. Og det er bestemt 250 for mange – men heldigvis ikke 2.500, som der indirekte bliver påstået i begrundelsen. Men for at dette tal (250) ikke skal stige, vil jeg kraftigt anmode om, at vi ikke indfører et forbud.

Et forbud vil nemlig have den konsekvens, at flere af de frivillige prostituerede vil blive nødt til at gøre sig afhængige af andre. Det vil gøre arbejdsforholdene betydelig værre. Og det vil blive endnu sværere at hjælpe ofrene for menneskehandel, fordi området vil blive endnu mere mørkelagt og prostituerede vil blive blandet sammen med ofrene.[8]

 

I Europa handles ca. 120.000 kvinder om året.

Hvor kommer tallet 120.000 fra? Det med det 120.000 er svært at identificere. Nogle henviser til at kilden er International Organization for Migration (IOM), andre til at det er EU – men ingen af de parter mener selv, de er kilden. I 2002 har tre IOM-forskere forsøgt at gøre rede for omfanget af trafficking til Europa – men opgiver. De bemærker, at oprindelsen til tallet 120.000 er ukendt[9]. Derudover er tallet minimum 6-7 år gammelt.

IOM i Geneve har desuden oplyst, at man slet ikke har noget officielt skøn, eller et tal man kan sige, over trafficking til Europa[10].

 

I en undersøgelse fra det danske udenrigsministerium og IOM fra 2007 opregnes 225.000 tilfælde af trafficking (både mænd, kvinder og børn) til Vesteuropa fra de store afsenderlande i Østeuropa. Men det er over en periode på 16 år, altså 14.000 om året[11]. Af dem er en fjerdedel vedrørende prostitution. Uanset hvilke tal, man nævner, et det vigtigt at huske, at trafficking ikke specifikt er knyttet til prostitution.

 

Vi ved fra adskillige undersøgelser, at et liv som prostitueret har store personlige omkostninger for den enkelte, for eksempel i form af ofte manglende evne til intimitet og erotik, social isolation, øget risiko for kønssygdomme og markant øget risiko for vold og voldtægt.

Man kan i følge ekspert Nell Rasmussen (bl.a. ved tale på høring på Christiansborg d. 2/6-08 og møde i Selskabet for ligestilling d. 21/2-08 [12]) ikke generalisere på denne måde om mulige skadevirkninger. Se desuden den undersøgelse, som hun har talt ud fra til disse oplæg/foredrag[13].

Manglende “evne” til intimitet og erotik, er der ikke nogle sammenfattende viden om. Men det kan forekomme – og derfor skal sexarbejderne have bedre, ikke-moraliserende rådgivning oplysning og stærkere sociale netværk, f.eks. ved faglige organisationer, hvor der kan laves skadereducerende arbejde, før evt. personer fra risiko-grupper bevæger sig ind i arbejdet. En kriminalisering vil gøre det næsten umuligt for sociale myndigheder og politiet at nå de prostituerede og hjælpe eller rådgive – da de nu er kriminelle… Social isolation vil netop forværres gennem forbud, da man tvinger sexarbejderne mod kriminelle miljøer, og stigmatiserer deres arbejde som kriminelt. [14]

Prostituerede i Danmark er generelt ikke mere udsatte for smitte med HIV eller andre kønssygdomme end andre, ligesom de heller ikke smitter kunderne med disse sygdomme[15].

At der findes en øget risiko for voldtægt, er netop grund til ikke at kriminalisere, men i stedet skabe sikrere forhold på bordellerne ved licenskrav, statskontrol og faglige kompetencer. Kriminalisering får ikke prostitution til at falde, men gør livet mere usikkert for den enkelte prostituerede[16].

 

På verdensplan har prostitution overhalet narkotikaindustrien målt i forhold til omsætning, og er i dag den anden største illegale aktivitet efter våbenhandel. I Danmark har 14 % af alle mænd på et eller andet tidspunkt købt sex.

I Danmark er prostitution ikke illegalt. I Danmark er det tilladt at være prostitueret, man skal betale skat, men prostitution er ikke anerkendt som erhverv.

Jeg kan klart anbefale at læse hele Claus Lautrups undersøgelse[17], da den giver et noget mere nuanceret billede end ”I Danmark har 14 % af alle mænd på et eller andet tidspunkt købt sex.” Claus Lautrup, som er manden bag de 14 % går ikke ind for et forbud, men er heller ikke tilhænger at en legalisering (det samme gælder desuden Nell Rasmussen!). Derimod mener han, det er på tide, at vi begynder at tænke os om, hvordan vi italesætter dette. Et forbud vil ikke nedsætte de 14 % væsentligt, da de ikke vil føle sig ramt af det billede, der bliver tegnet af voldelige, udnyttende mænd.
 
Det Radikale Venstres vision er at menneskets eksistens altid er et mål i sig selv og aldrig et middel.

Det lyder enormt smukt – og jeg ville bestemt gerne kunne tilslutte mig den sætning. Men hvis jeg gjorde det, blev jeg jo nødt til at gå ind for nedlæggelse af arbejdsmarkedet. Alle, der er på arbejdsmarkedet, er i en eller anden udstrækning et middel for at holde samfundet i gang.

 

I et moderne humanistisk samfund bør det ikke være acceptabelt at købe et andet menneskes krop for at opfylde et seksuelt behov.

Der købes ikke en krop, men en ydelse. Det er særdeles vigtigt at holde sig for øje. Ved menneskehandel mener jeg godt man kan tale om, at der købes en krop, men ved selvvalgt prostitution er det forkert at snakke om, at der købes en krop eller et menneske. Mange prostituerede betragter sig selv som erhvervsdrivende, der sælger en ydelse på lige fod med f.eks. fysioterapeutiske massører. De kan ikke genkende det billede, der tegnes af dem som en vare. Jeg synes det er på høje tid, at vi begynder at inddrage de prostituerede i snakken om dem. Og ikke kun de prostituerede, som man tilfældigvis er enig med, men et bredt udsnit. Tag f.eks. kontakt til SiO. Og undlad på forhånd at dømme dem som selvfornægtende, men hav lidt tillid til, at de faktisk kender til dem selv og deres fag.

 

Prostitution er skadeligt og skal derfor begrænses. I et moderne demokratisk samfund bør det være en selvfølge at beskytte mennesker mod misbrug.

Jeg er enig i, at man bør beskytte mennesker mod misbrug. Og jeg synes bestemt at der skal sættes ind med flere sociale tiltag, der ikke på forhånd har dømt de prostituerede til ofre. Man kan godt have brug for hjælp uden at være et offer. Man kan godt have brug for hjælp og samtidig havde selvværd – selvværd, man gerne vil beholde. Derfor skal nye sociale tiltag ikke alene være bygget op ud fra en offertankegang, det afholder mange prostituerede, der nok godt kunne have brug for et råd og lidt støtte i ny og næ, fra at opsøge det. De ønsker ikke at blive stemplet og gjort til ulykkelige skæbner, men heller ikke at blive mødt med udtryk som selvfornægtelse, hvis de ikke lige passer ind i rollen som offer.

 

Erfaringerne fra Sverige viser at et forbud mod købesex er at effektivt middel til at begrænse efterspørgslen efter prostituerede.

Det er ikke korrekt.

 

Still, there is no evidence that the 1999 law has reduced prostitution in Sweden as a whole. A recent report by the country’s National Board of Health and Welfare acknowledged that there is no hard data backing up claims that fewer men buy sex – only that the venue for prostitution has changed[18]

 

Erfaringerne fra Sverige viser, at der ikke er sket særlig meget – ud over, at det socialt opsøgende arbejde er blevet vanskeliggjort. Prostitutionens mørketal er steget, mens tallene for gadeprostitution er faldet. Jeg opfordre til, at man læser Den Svenske Socialstyrelses Kännedom, der viser, hvordan det faktisk forholder sig[19]. Derudover bør I også læse lidt på SANS[20] (Svenske sexarbejderes sammenslutning) om konsekvenserne, og jeg kan bestemt også anbefale, at man lægger vejen forbi Isabella Lunds blog[21] (svensk sexarbejder). Endnu engang vil jeg tillade mig at lægge link til Don Kulick fra New Yorks Universitets artikel[22], som meget godt beskriver konsekvenserne af et eventuelt sexkøbsforbud. Og til alle dem der ikke gider klikke ind på disse link, så kommer der en kort liste her:

  • Besværliggør det opsøgende sociale arbejde
  • Gør de udsatte prostituerede mere udsatte
  • Mørklægger området, så opklaringsarbejde i forbindelse med trafficking bliver besværliggjort
  • Medfører endnu mere stigmatisering af kunder og prostituerede
  • Den øgede stigmatisering gør det endnu sværere at søge hjælp, hvis der skulle være ønske om at stoppe som prostitueret
  • Gør prostituerede mere afhængige af bagmænd, der kan etablere forbindelse til kunderne
  • Modvirker muligheden for at lave ordentlige arbejdsforhold for prostituerede

 

For god ordens skyld så indsætter jeg lidt kilder til yderligere læsning:

 

Vedr. det Svenske Sexkøbsforbud:

 

Vedr. prostitution i Danmark

 

Vedr. menneskehandel

 

Find mange flere links på http://undersoegsagen.wordpress.com/artikler-olign/


[1] Prostitutionens omfang og former, VFC/Servicestyrelsen (http://www.vfcudsatte.dk/lib/files.asp?ID=407): s.8.





Fortsat debat

13 03 2008

Øvøvøv – nu har jeg siddet og skrevet et indlæg og så da jeg trykkede ”Udgiv”, så forsvandt det! Øv.

Nu får I det i forkortet udgave. Jeg troede egentlig at hele debatten om et forbud om køb af seksuelle ydelser ville dø ud efter 8. marts, men nej.

Her til aften var Pernille i DR’s Ærlig Talt. DR citerede Servicestyrelsens gengivelse af Vanwesenbeecks undersøgelse – og jeg vil gerne påpege at der er lidt kritik af denne gengivelse – læs mere her. 

Det er desuden lykkedes Kenneth Reinicke at give et svar på sin blog. Og så er debatten også fortsat på Benny Engelbrechts blog. 

Men det bedste var dog at falde over dette indlæg, som jeg virkelig vil anbefale jer alle at læse J





Ritt Bjerregaard – Skal politikere ikke også holde sig til sandheden?

8 03 2008

Jeg lover at skrive mere her, men lige nu vil jeg bare sige at de tal Ritt Bjerregaard levere i Jyllandsposten (Og nu også Berlingske) IKKE er korrekte.

Læs eventuelt den anerkendte forsker på dette område Ine Vanwesenbeeck (desværre ikke tilgængelig på nettet, men læs eventuelt her om hendes undersøgelse) eller den bog som ligger til grundlag for meget af informationen i kommunerne af Nell Rasmussen “Prostitution i Danmark“. Tjek også gerne Seksualpolitisk Forum.

Jeg tillader mig lige at kopiere lidt fra seksualpolitisk forums hjemmeside – da det nok ikke er alle der får klikket sig ind:

MYTE: Sexarbejde giver granatchok, eller traumeskade.
NEJ – Denne generaliserende påstand er der ikke belæg for. Forbudsivrige debattører refererer ofte til en bestemt international undersøgelse, men glemmer at oplyse, at denne stammer fra gadeprostituerede i lande som Sydafrika, Thailand, Tyrkiet, USA og Zambia. En stor del af de adspurgte er hjemløse, narkomaner eller alkoholmisbrugere, som har mange andre problemer at slås med end prostitution, og som desuden boede i lande, hvor prostitution faktisk er kriminaliseret! På samme måde er de udsatte nu blevet mere stressede efter forbudet i Sverige.
Traumeskader er en samlebetegnelse for angst, depressioner, søvnforstyrrelser og stress. De samme skader ses i rigtig mange fag. F.eks. har Arbejdsmiljøinstituttet i en stor undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2004-5, peget på postbude, slagteriarbejdere, buschauffører, lægesekretærer, elektronikarbejdere og lagerarbejdere som fag med de samme skadevirkninger.
Seksualpolitisk Forum ønsker bedre vilkår, herunder mere sikkerhed, respekt og accept til sexarbejdere. Manglende respekt og accept af en person og dennes virke, ses ofte som en udslagsgivende faktor til at skabe stress på arbejdet. Et forbud vil både øge stress og stigmatisering, samt forstærke usikkerheden og styrke de organiserede kriminelle miljøer.

MYTE: Alle sexarbejdere blev seksuelt mishandlede som børn.
NEJ – denne myte kommer fra en tidligere sexarbejder, som selv er blevet misbrugt som barn. Men ifølge Kompetencecenter Prostitution (under Velfærdsministeriets Servicestyrelse) kan man ikke generalisere på denne måde, og selvom gamle undersøgelser har vist en overrepræsentation mellem at have været seksuelt misbrugt og senere at blive sexarbejder, er der ikke en entydig sammenhæng. Sexarbejdere er vidt forskellige mennesker; nogle har en fortid med sociale problemer, andre har ikke.
Seksualpolitisk Forum ønsker at der sættes midler af til flere undersøgelser – som er sobre, uvildige og utendentiøse. Der bør også tilbydes en bred vifte af social og psykologisk rådgivning til sexarbejdere – tilbud som kommer fra fordomsfrie netværk (ikke kristne organisationer med en umyndiggørende politik på området).





Hvad skete der egentlig lige… Og så lidt Korea!

8 03 2008

En dag blev det nok. Jeg blev simpelthen så træt af at blive talt om som om jeg ikke var god nok i mig selv. Jeg blev træt af at andre kvinder skulle skære mig over deres egen kam. Og så sagde jeg fra.

Der er knoklet for at opnå ligestilling. Det har været en lang sej kamp, som jeg er vildt taknemmelig for at nogen har kæmpet for mig. Og netop denne taknemelighed er også grunden til at jeg pludselig blev nødt til at sige fra. Hvad ligner det at der kommer nogle kvinder og i ligestillingens navn vil forfordele kvinder til bestyrelser og undertrykke prostituerede. Det er da ikke ligestilling. Hvordan kan man tillade sig at bruge det ord om sådanne kampe?

Gennem så mange år har kvinder kæmpet for at deres stemme skulle blive hørt. Det bliver den nu, men hvorfor er det kun nogle kvinders stemmer der må blive hørt? Hvorfor skal enkelte kvinder sidde og bestemme hvem der er “gode nok” til at blive hørt? Det er da dobbeltmoralsk. Og hvorfor ville fratage vores stemme tyngden ved at forfordele til bestyrelsesposter? Jeg synes det ser ud som vi kvinder selv er i fulde sving med at offergøre os, men jeg forstår bare ikke hvorfor?

Men i hvert tilfælde så startede det med at jeg var en smule nervøs for at de her kvinder ville til at kaste alt det gode arbejde der er gjort i ligestillingens navn over bord – og det kunne jeg ikke bare sidde og se på. Jeg rejste mig og Hillebumbumbum, så gik det ellers løs.

Og nu har jeg så været i Jyllandsposten, 180Grader, Universitetsradioen, P1 Debat og min modkampagne “Undersøg sagen, mand” har været omtalt i et hav af blogs, der er sendt mails rundt og en sms-kæde er sat i gang. Masser af mennesker har meldt sig til gruppen der er blevet oprettet på Facebook og både min egen blog og min kampagne-blog har haft enormt høje besøgstal. En enkelt dag nåede kampagne-bloggen over 1000 besøg. Og der er ikke brugt én krone på reklamer, annoncer eller noget. Ja, faktisk er det hele bare startet med et brag og lynhurtigt. Nå ja, og i morgen er jeg citeret i Kristeligt Dagblad og mandag skal jeg i TV2-Lorry med Johanne Schmidt-Nielsen.

Men egentlig er det allervigtigste, der er sket at SIO er kommet 🙂

 

Det hele har været sådan lidt hurlumhej og jeg har skam også lavet andet i disse dage. f.eks var jeg i lørdags til et knaldgodt Isefjordsstævne med Margrethe Vestager, Martin Lidegaard, Connie Hedegaard og Helle Thorning. Og i morgen skal jeg til Ervervs- og økonomi-udvalgsmøde. Og så har jeg brugt et par minutter på at undre mig over hvorfor vi ikke for rattificheret FN’s Handicap-konvention – men heldigvis har Lone Dybkjær tænkt det samme og stillet spørgsmål om det til ministeren.

 Nå, men lige nu er det altså prostitution der er højtryks-emnet (krydret med lidt ligestilling). Og i den anledning har jeg fået en opgave tilsendt af Rasmus Elkjær om Korea. Jeg har fået lov at lægge lidt af den her, så jeg vil bare sige god læselyst (Hvis du ikke ønsker at få sat spørgsmålstegn ved et forbuds positive effekt, så læs ikke videre):

  Læs resten af dette indlæg »