Så blev døren endelig åbnet

30 01 2010

Dør på klemSå er der igen hovedbestyrelsesmøde i DRV – og efter mere end 1½ års ventetid er der nu også mulighed for at medlemmerne af DRV kan se dagsordener og referater 🙂

Det betyder, at jeg ikke længere vil lægge mine egne HB-referater ud her, hvor de er fuldt ud offentligt tilgængelige (det ved jeg, at der nogle der vil sætte pris på). I stedet vil I (kun DRV-medlemmer) kunne få besked om nye dagsordner og referater således:

  1. Gå på http://www.radikale.dk og vælg login (følg anvisningen i at logge ind, hvis du er i tvivl)
  2. Fold ”Min konto” ud ved at klikke på + i venstre side
  3. Vælg ”Indstillinger”
  4. Sæt flueben ved ”Dagsordener og referater fra hovedbestyrelsen”, så får du en mail, når der lægges nyt materiale ind
  5. Tryk godkend

Hvis du vil læse det, som ligger der i forvejen, klikker du på ‘Dagsordener og referater fra hovedbestyrelsen’ og kommer så til en oversigt, hvor du kan klikke videre (tak til Hanne Jakobsen).

I er selvfølgelig velkomne til fortsat at ringe/skrive, hvis der er noget I vil have uddybet eller høre hvad jeg synes/stemte.

Reklamer




Mine kommentarer til dagens hovedbestyrelsesmøde

21 11 2009

Så er 1. hovedbestyrelsesmøde efter valget overstået. Et møde der samtidig var 2. møde med ny formand. En formand, der tilsyneladende ikke har en politisk holdning. I hvert tilfælde ikke en han deler med sine medlemmer. Nu har der selvfølgelig kun været de to møder, så der er stadig tid til udvikling, hvilket jeg bestemt håber at komme til at se, for ellers tror jeg vi skal se frem til afvikling. Men Klaus skal have ros for, at selvom han ikke selv er godt til at tage et initiativ, så kan han godt reagere på andres. Så hermed en opfordring til en politisk reaktion 😉

En stor del af debatten i dag handlede selvfølgelig om valget. Og jeg tror det vigtigste var at alle fik lidt luft for egne synspunkter og holdninger til resultatet. Nu håber jeg så at der også bliver plads til en mere struktureret evaluering, som måske kan bruges mere fremadrettet. Derfor vil jeg håber at alle der har en kommentar til hvad der har været godt, hvad der har været skidt, hvad der kan være anderledes, hvad der ikke kan være anderledes osv. skriver det ned og sender ind til sekretariatet (som jeg så håber vil samle det sammen og sende retur samlet).

Min egen kommentar i dag var at jeg synes vi har kørt en fin valgkamp, men i Region Sjælland har det ikke haft nogen betydning, da folk stemmer lokalt på trods af eller netop på grund af at det er et regionsvalg. Samtidig tvivler jeg på det flytter mange stemmer at vores MF’ere er med ude, men det batter altså på den mentale konto, så derfor en tak til dem der har gået aktivt ind i valgkampen. Især synes jeg Anne Marie har gjort det smukt ved netop at deltage i valgkampen med emner der havde relevans for valget – det fortjener stor ros.

Der blev snakket en del om KBH’s konstituering – min kommentar hertil er at jeg ikke ønsker at være med i et parti, der arbejder på at udelukke andre. Jeg har intet grundlag for at udtale mig for eller imod konstitueringen, da jeg ikke har været med i lokalet. Men at vi skal profilere os på at lægge afstand til bestemte partier/personer ønsker jeg ikke. Lad os i stedet profilere os på vores politik og være det parti der lægger vægt på det brede samarbejde, der hvor det er muligt.

Sagen i midtjylland skabte en smule debat om hvorvidt vi skal kunne eksludere medlemmer. Politisk arbejder vi for øget kommunalt selvstyre – lad os starte med at være det gode eksempel internt. Kammeratlige samtaler osv. er ok, men ekskludering er lidt for topstyre-agtigt for min smag.

Plakater var selvfølgelig også et emne. Og det er da et problem at vi ikke har et ensartet udtryk. Men så længe at der ikke er noget bedre for centralt hold, så nej tak (og det er jo ikke ligefrem nyt at vi kandidater ikke er glade for den). Derudover så håber jeg at selvom der kommer et bedre bud fra centralt hold, at vi stadig kan have lov at lave vores egne. Men hvis en plakat er designet godt er jeg også sikker på at flere vil bruge den. Så til sekretariat og Margrethe – lad være at beklag jer over vores egenrådighed – lav istedet noget bedre (og husk medlemsinddragelsen). Jeg vil langt hellere rose alle de fantastisk kreative idéer. Hvor er det dejligt med medlemmer der kan tage et initiativ 😉

Et andet punkt på dagsordenen var drøftelse af road pricing-udspil. Formanden for miljøudvalget fremlagde sekretariatets udspil – selvom de jo egentlig ikke har været en (særlig stor) del af processen bag. Det kan undre en smule, men tror det var meget korrekt set af dem, der bad Tyge om at han fremlagde det, da det kan virke som en baglands-blåstempling.

Udspillet lyder at alle og enhver skal betale en krone ekstra pr. kørt kilometer. For ikke at lave total slagside, vil der så blive et lidt forhøjet kørselsfradrag til dem der bor i udkanterne eller dem som kører ekstra langt. Jeg synes ikke det er et godt forslag. Jeg synes, at vi burde kigge på lastbilerne, fokusere mere på offentlig transport og evt. en omlægning (ikke en afskaffelse) af befordringsfradraget (det foreslog jeg også på det møde der blev holdt inde på Christiansborg, men jeg kan ikke rigtig se, at nogle af de forslag der blev fremført derinde er tænkt med). Jeg har også foreslået at vi venter til der er en bedre teknologisk løsning! Men der er åbenbart vigtigere at komme ud med noget (og endnu vigtigere at komme ud med det inden regeringen) end at komme ud med noget der er fornuftigt 😦

Det sidste jeg her vil kommentere er manglen på medlemsinddragelse. Jeg har igen og igen og igen anmodet om at vi offentliggør hovedbestyrelsens mødedatoer, dagsordner og referater til medlemmerne. Ja, vi har faktisk fået det vedtaget i hovedbestyrelsen. Hvis de bliver offentligjort internt, så er det i hvert tilfælde ikke annonceret hvor og så kan medlemmerne jo ikke vide at de har mulighed for at følge vores arbejde. Jeg har slet ikke ord for hvor kritisabelt jeg synes det er. Sker der ikke snart noget synes jeg måske man burde begynde at placere et ansvar. Nu har det trukket ud i over et år – hvor længe vil vi acceptere at hovedbestyrelsesbeslutninger (og involvering af vores medlemmer) bare syltes?

På falderebet vil jeg lige komme med dagens gode nyhed – endelig bliver hovedbestyrelsen taget seriøst nok til at vi får et weekendmøde. Det har vi brug for.





Behandling både lokalt og regionalt

13 10 2009

Der er ikke noget som sygehus-snak, der kan få følelser frem – og helt forståeligt. Det handler jo om os selv og vores nærmeste i ofte ret triste situationer.

Et af de hedeste emner er lukning af sygehuse – Mister vi nu den lokale behandlingsmulighed og skal rejse til verdens ende uden at kunne få besøg af familien? Nej, vi skal have begge dele.

Jeg har selv en lillesøster, der lider af Cystisk Fibrose, og jeg vil rejse til verdens ende med hende, hvis det kunne hjælpe. Nu er vi så heldige, at hun ikke behøver at rejse længere end til Rigshospitalet, hvor de er ret gode til at tage sig af lige præcis hendes sygdom.

Jeg går klart ind for at samle specialerne, for når det drejer sig om specielle sygdomme, så vil jeg til hver en tid efterlyse den bedste behandling og rejse efter den uanset hvor langt.

Men at vi samler specialerne er i min verden ikke det samme som at lukke den lokale behandlingsmulighed.  Hvis min ældre genbo får  væskemangel, skal hun ikke transporteres alen langt for at få behandling. Der skal i et samarbejde mellem region og kommune arbejdes på at etablere  medicinske sengepladser i kommunalt regi – eksempelvis på pleje- og sundhedscentre.





Vi har peget, men fingeren har ikke låst sig fast

7 10 2009

pegefingerKigger man i Det Radikale Venstres valgbrochure, vil man kunne se at vi placerer et hovedsygehus i Køge. Denne udpegning er sket på baggrund af de informationer om økonomi og tilgængelighed, der forelå på daværende tidspunkt.

Jeg har nu fået at vide at det nye regionsråd i  december vil modtage nye undersøgelser af hvor det er mest hensigtsmæssigt, set ud fra et tilgængelighedssynspunkt, at placere et hovedsygehus. Regionsrådet vil også modtage undersøgelser af, hvad det forventes at  et hovedsygehus kommer til at koste ved at

1)       Bygge helt nyt fra bunden

2)       Bygge til et nyere sygehus

3)       Ombygge et ældre sygehus

Jeg har været med til at pege på en beliggenhed til et nyt sygehus. Men skulle de nye undersøgelser indeholde gode argumenter, der peger på at en anden beliggenhed er mere optimal, så kan min finger godt flyttes. Jeg Jeg har hele tiden sagt at sognerådspolitik ikke må påvirke her – det handler om gode argumenter og den bedste behandling. Det får vi ved at

–          have ét hovedsygehus, på den bedste placering

–          samle specialerne

–          effektivisere beredskabet

–          samarbejde med kommunerne om lokale medicinske sengepladser





Dagens hovedbestyrelsesmøde

3 10 2009

I dag har stået på hovedbestyrelsesmøde i Nyborg. Et møde hvor optimismen fra Landsmødet stadig kan mærkes.

Dermed menes ikke at vi bare synes alt er rosenrødt, men vi har en retning, vi ved hvor vi skal tage fat og vi ved hvad vi mener og vil. Og vi står sammen. Det er dejligt.

Det er første møde med vores nye landsformand Klaus Frandsen og  nu er der også blevet valgt et “nyt” forretningsudvalg og nye medlemmer til Lange lys-gruppen. Jeg tror vi har fået nogle rigtig gode folk valgt og er glad for den interesse der er for at deltage i arbejdet.

Og så er det vidunderligt at der er så stor fokus på kommunal- og regionalvalget – også fra ledelse og MF’ere. Det skal nok gå godt 🙂





Syge skal have transporten betalt

24 08 2009

sygetransport_k%C3%B8rsel_falck_erhvervTransportøkonomi må ikke være en barriere for specialbehandling.

Lørdag kunne man på Politikens hjemmeside læse, at dyr transport holder kronikere, handicappede og andre fra behandling.

Amterne havde større tradition for at betale kørslen end de nuværende regioner, og det kan have negative konsekvenser.

Eksempelvis at nogle helt holder sig væk, fordi de ikke har råd til transporten.

Der skal selvfølgelig altid foregå en vurdering fra sag til sag, men hvis politikerne centraliserer for at specialisere, må de også betale for, at patienterne kan komme derhen, hvor specialisterne er.

Fomålet med centraliseringen er at øge kvaliteten, ikke kun for dem, der er heldige at bo tæt på, eller som har penge, men for alle.

Nej til et a- og b-hold

Jeg går ind for specialisering, men også for at vi gør, hvad vi kan for at forhindre et sundhedsmæssigt a- og b-hold.

Derfor bør de patienter, der henvises til specialbehandling, også få dækket deres transport.





Et forbud mod prostitution er en falliterklæring

10 08 2009

Kronik af Phil Nice og mig – bragt i Information 7. august.
(http://www.information.dk/199464)

Kriminalisering af sexkøb ville være i modstrid med radikale kerneværdier som frisind og tolerance

Sidst i juni kunne man læse i en række aviser og på nettet, at både Socialdemokraterne og De Radikale ville arbejde for et forbud mod købesex og dermed lægge sig på linje med SF og Enhedslisten. Artiklerne citerede Marianne Jelved således:

»I partiet har der været uenighed om spørgsmålet, men der er en bevægelse i gang, og jeg tror, at vi vil sige ja til et forbud mod købesex.«

Margrethe Wivel, radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, bakkede hurtigt op på sin blog:

»Jeg stiller derfor resolutionsforslag om dette ved vores landsmøde i september og regner med massiv opbakning.«

Det er Marianne Jelved, Margrethe Wivel og andre velkomne til at mene, men der er også gode grunde til at mene, at de tager fejl. Disse og andre prominente radikales udtalelser kan let give det indtryk, at en forbudspolitik er så godt som vedtaget, men det er langt fra tilfældet.

Disse spekulationer ligner forsøg på at kapre partiets linje, i hvert fald i medierne og vælgernes bevidsthed, men linjen er ikke lagt endnu. Og er det overhovedet en fornuftig linje?

Godt nok allierer vi os værdipolitisk med det store S og de populære medie-darlings SF, men kan radikale virkelig gå så meget på kompromis med egen politik?

Et sexkøbsforbud harmonerer meget dårligt med mange radikales opfattelse af partiets værdipolitiske ideologi – det lugter lidt af formynderi. De partimedlemmer, der vægter det ‘liberale’ mindst lige så højt som det ‘sociale’ i socialliberalisme, er ikke parate til at give afkald på de grundlæggende demokratiske – og ikke mindst radikale – kerneværdier: frisind og tolerance. I kraft af den sidste tids medieprofilering kunne man let komme til at tro, at partiet var ved at sælge ud af sine liberale værdier.

Men et parti, der lancerer en tillidsreform med sloganet »Vi tror, du kan selv« har altså en holdning til formynderi og kontrol. Disse værdier sælger man ikke bare ud af, fordi emnet er seksualpolitik. Eller fordi man vil have indflydelse i en kommende S-SF-regering. Ikke uden en kamp.

Der er vist bred enighed om, at interne stridigheder ikke er sunde for politiske partier, især ikke når kampene raser i medierne. Men spørgsmålet her er tvær- partisk, og de værdier, der står på spil, er vigtigere end partistruktur. Frisind er trods alt ikke forbeholdt det ene parti, hellere ikke den ene politiske fløj, og hvis det kræver nye alliancer at forsvare og bevare det, så er dette vigtigere i det lange løb, end hvem der får magten, og hvem de kommer til at dele den med.

Hvordan virker forbuddet?
Debatten om kriminalisering af sexkøb er præget af ubesvarede spørgsmål.

Hvordan har forbuddet virket i Sverige, hvor sexkøb har været forbudt i 10 år? Hvor godt går det i Norge, hvor forbuddet trådte i kraft i år? Føler de prostituerede at det har hjulpet dem, eller at de nu er endnu mere udsatte?

Der hersker mange forskellige opfattelser og fortolkninger af de få tilgængelige undersøgelser. Og desværre har mange politikere dannet sig en mening uden overhovedet at have snakket med dem, det handler om, eller kigget på de sparsomme undersøgelser, der findes.

Havde man i de undersøgelser kunnet konstatere, at et forbud gav prostituerede bedre forhold, så kunne det måske have været grundlag for en værdipolitisk debat omkring frisind kontra det sociale sikkerhedsnet. Men når det oven i købet ser ud til at gøre forholdene for de prostituerede væsentligt værre, så er det ganske svært at se, hvilke argumenter der ligger til grund for et sexkøbs- forbud ud over moralske.

I forbudsretorikken bliver prostitution præsenteret som et socialt problem. Afspejler dette syn hele virkeligheden eller blot en lille delmængde af en række subkulturer, der sammen udgør fænomenet prostitution? I stedet for at håndtere fællesbetegnelsen ‘prostitution’ som en pærevælling af sociale problemer, bør de særskilte problemer håndteres gennem målrettede tiltag, der differentierer mellem fredelige og frivillige aktiviteter på den ene side og misbrug og tvang på den anden. Det er svært at se et sexkøbsforbud som nødvendigt, gavnligt, eller etisk forsvarligt.

Fortalere for kriminalisering af sexkunder har ikke gjort nok for at begrunde deres sag. Når de ønsker en lovgivning, der vil indskrænke borgerrettigheder, så er det dem, der har bevisbyrden. Vi andre er ikke forpligtet til at præsentere en alternativ sag. Vi er ikke forpligtet til at erkende modstandernes opfattelse af problematikken prostitution eller medgive, at noget burde gøres, i hvert fald ikke før man bedre forstår, hvad der er på spil. For at forsvare borgerrettigheder behøver vi ikke andet end vores skepsis og vores vilje til at stille spørgsmål.

Verdens ældste erhverv – en livsstil og en levevej – er under anklage. Som fortalere for frisind påtager vi os opgaven, at forsvare det. Ikke fordi vi selv er særlige tilhængere af prostitution eller har grund til at tro, at den er et bedre erhverv end så mange andre. Men kun fordi dens skyld ikke er bevist, og indtil da må vi regne den for uskyldig. Som demokratisk samfund er vi forpligtet til at lade enhver tvivl komme den – og de mennesker, der deltager i den – til gode.

Når man ikke kan bevise, at et flertal af prostituerede tager skade af deres erhverv, er vi som demokratisk samfund forpligtet til at antage, at de fleste, der frivilligt vælger erhvervet, har det godt nok med deres valg af levevej, dvs. at de ikke har det væsentligt dårligere end folk i andre erhverv. At nogle har det skidt, enten som følge af arbejdet, noget ved siden af eller noget i forvejen, er ikke en særlig egenskab ved prostitution: Det kan man konstatere hos folk i alle erhverv, dog uden at dette lægger op til forbud. Man forbyder ikke handel med aktier på grund af stress, frisørfaget pga. farlige kemikalier eller elitesport pga. fare for tidlig nedslidning.

Frivillige valg
Indtil vi ved med sikkerhed, hvordan det hænger sammen med stress eller skader i en bestemt branche, må vi antage, at myndige borgere som regel træffer de beslutninger, der bedst tjener deres egne interesser. Vi kan konstatere, at dette ikke altid er tilfældet, og derfor er vi også forpligtet til at tilbyde hjælp, bistand og rådgivning – samt acceptere, når der bliver takket nej til disse. I tilfælde, hvor den ene borgers valg truer andres sikkerhed, frihed eller velvære, har vi et ansvar for at gribe ind.

Men uden sikker viden kan vi kun formode, at den største del af prostitutionen præges af frivillige valg. At formode det modsatte og udpege den ene part i en sexhandel til offer for en forbrydelse svarer til umyndig- gørelse, hvis denne part ikke har bedt om hjælp eller beskyttelse.

Den mistillid til, at de prostituerede har truffet et frit og selvstændigt valg, hænger ikke godt sammen med sloganet »Vi tror, du kan selv«.

Kampen for indførelse af et forbud har mange bekymrende aspekter. Et argument, der ofte lyder, er, at det vil »sende et signal«. At bruge lovgivning som propaganda virker i bedste fald useriøst og i værste fald som kynisk magtmisbrug. Intentionen er ikke at komme et problem til livs, men at skabe et politisk korrekt image. Det er en falliterklæring fra en lovgivende instans og, endnu værre, undergravende for samfundets sammenhængskraft: Man gør samfundet stuerent på overfladen, mens man udstøder en underklasse, blot fordi den ikke opfylder, hvad en veluddannet elite opfatter som kriterierne for normalitet.

Forskelsbehandling
Et andet bekymrende aspekt er den forskelsbehandling, forslaget lægger op til. Man vil kriminalisere den ene part i en frivillig handel, mens man gør den anden part til uskyldigt og umyndigt offer. Magen til absurditet skal man lede længe efter: Man må sælge en ydelse, men ikke købe den. Hos forbudsfortalere hedder begrundelsen, at man ikke ønsker, at kriminalisere de prostituerede, at man foretrækker, at hjælpe og ikke retsforfølge dem.

Det er diskutabelt, hvorvidt denne forskelsbehandling egentligt skåner de prostituerede. At stemple dem som hjælpeløse ofre er også en dom, der forringer deres vilkår for at bestemme over eget liv. Under alle omstændigheder er en sådan forskelsbehandling uforenelig med ligestilling.

Man giver kunden hele ansvaret og hele skylden, mens yderen ikke regnes for at eje en fri vilje.

Det tredje bekymrende aspekt er ligegyldigheden med konsekvenserne og advarslerne fra de prostituerede i vores nabolande. Havde formålet været hjælp, havde man vel også interesseret sig for, hvordan et forbud har påvirket de prostituerede i Sverige og Norge.

Som stiftere af gruppen Radikalt Frisind repræsenterer vi en kerne af Radikale, der stadig går ind for frisind, tillid og tolerance. En kerne, der håber og satser på, at vores parti ikke sælger ud af sin rolle som forkæmper for disse værdier.

Vi tror stadig, du kan selv.

Linda Kristiansen er medlem af De Radikales hovedbestyrelse og folketingskandidat i Ringstedkredsen. Phil Nice, musiker, er radikal kandidat til kommunalvalg i Næstved. Begge er stiftere af gruppen Radikalt Frisind