Kvalifikation: Bryster

18 04 2010

power-woman

Udkast til nyt CV

Kromosomsammensætning: XX
Østrogenniveau: 75  pg /ml
Brystmål: 75E
Andet: Jeg barberer dagligt ben og armhuler, klæder mig feminint og bruger make-up ved festlige lejligheder

Som radikal ser jeg jo gerne Det Radikale Venstre ved magten – men i går måtte jeg jo også sande at når det sker, så skal mit CV ændres. I den radikale fremtid (og SF’s og S’s) handler det nemlig ikke om faglige kvalifikationer, men biologiske kvalifikationer.
På vores møde i Erhvervs- og økonomiudvalget i går blev det nemlig slået fast at selvom store dele af udvalget ikke gik ind for kønskvoter i bestyrelser, så gør vores Folketingsgruppe.

Jeg er endnu ikke medlem af en ”rigtig” bestyrelse. Faktisk har jeg aldrig rigtig tænkt så meget over det eller følt at det var et problem, men jeg kan forstå på rigtig mange, at det er det. Derfor vil jeg nu ændre lidt i min 15-års strategi og bl.a. tilføje et mål om at komme med i en ”rigtig” bestyrelse.

Overskrifter i Magenta

I hverdagen føler jeg mig enormt feminin, men med tonerne fra folketingsgruppen tror jeg, at jeg vil ændre arbejdsstil, for jeg lever bestemt ikke op til den rolle som skal gøre mig kvalificeret til en bestyrelsespost i deres øjne. Igen og igen får jeg at vide at kvinder har noget helt særligt at bidrage med alene pga. af deres køn. Jeg er bange for, at jeg så ikke er kvindelig nok!

Min arbejdsstil minder i høj grad om mine mandlige chefers, for det er mig der laver mange af deres oplæg, udkast osv. Jeg har ikke tænkt over om det så maskulint eller feminint ud, men sørget for at det så professionelt ud. Fremover tror jeg alle overskrifter skal være i farven Magenta – mon det er det der vil gøre udslaget?

At jeg ikke har haft en ”rigtig” bestyrelsespost i min 15 års plan, betyder ikke at jeg ikke er ambitiøs. Jeg har skam tænkt mig at blive chef en dag. Men den plan er nok lidt nemmere at realisere for der er endnu ikke forslag om 40 % østrogen på arbejdsmarkedet, og jeg er bange for at mit østrogenniveau ligger lidt lavt (normalen er vist mellem 50 og 400 pg /ml).

Kvinder virker

Men for at hoppe fra spøg til skæmt (eller skulle jeg skrive skræmt), så vil jeg da lige tilføje, at jeg i går til frokosten, med store ord, fik besked fra et af vores kvindelige (det havde jeg nær glemt at skrive) folketingsmedlemmer om at ordningen jo virker i Norge.

Jamen, jeg er skam ikke i tvivl om at kvinder er gode – og jeg er skam heller ikke imod at vi skal bestræbe os på at have samfundsmæssig repræsentative bestyrelser (ikke kun på køn!). Men jeg er imod metoden (kønslovgivning), for den synes jeg bestemt ikke virker – tværtimod – jeg synes den er nedværdigende og et tilbageskridt for tilliden til kvinder.

Og så mener jeg ikke at 40 % er et resultat der kan fremtvinge stemplet ”Virker”. Det svarer lidt til at sige at folkeskolerne virker fordi de har optaget 95 % af børnene i nærområdet. Det ville vi aldrig gøre – her vil vi gå ind og kigge på resultater – lærer børnene noget, så virker skolen! For bestyrelser må det altså være resultaterne der er afgørende for om ”det virker” og ikke antallet af siddende kvinder.

Kvinder er kvinder værst

Ja, måske er det bare mig og nej, det er bestemt ikke ok, men ikke desto mindre – Jeg er ikke overbevist om at de kvinder der er i de norske bestyrelser er fagligt kvalificeret!

Måske er de bare valgt som fyld? Måske har man bevidst fundet nogen som ”bare kunne placeres” og så har man kunnet skabe en mere effektiv bestyrelse fordi det ofte er nemmere at få beslutninger igennem, hvis der kun er lille aktiv gruppe.

Jeg hader den tvivl. Jeg hader at tænke sådan om andre mennesker og allermest, jeg hader tanken om at min datter risikerer at blive udsat for en tilsvarende tvivl, hvis vi reelt får et lovkrav om kønskvoter.

Hvordan er det på nogen måde gavnligt for ligestillingen at skabe grobund for tvivl om kvalifikationer? For mig at se er det et tilbageskridt. Hvornår begynder vi at forstå at ligestilling handler om at skabe tillid til hinanden. Jep – det lyder 60’er-agtigt, men hvis vi vil reel ligestilling, så tror jeg vi skal satse på at skabe tiltro, ikke mistro!

Skaber loven selvtillid eller mistillid?

Jeg er ikke sikker på hvad det er der er så særligt ved kvinder at de har en speciel ret til bestyrelsesposter. Jeg er enig i at der er forskel på kvinder og mænd – og tak for det. Jeg er også enig i at vi generelt i vores samfund bør have fokus på repræsentative sammensætninger, da der ofte kan give bedre synergieffekter.

På mit arbejde har vi særlig fokus på at ansætte personer med handicap, da de er rollemodeller for vores elever på en anden måde en ”den gængse pædagog”. Jeg er helt overbevist om at det har en effekt at vi har forskellige tilgange, livssyn, politiske holdninger, fysiske udfordringer osv. for vores daglige arbejde.

Vores elever ved at de handicappede vi har ansat, de er der fordi de er kvalificeret og ikke fordi loven siger det. Det giver dem en tro på at de også kan skabe deres eget liv. Ikke et liv hvor de er en procent i en lov, men et liv hvor de kan vise deres værd uden mistillid til om det nu bare er en ”god gerning”.





Definition: “Lige adgang”

14 04 2010

Gammelt fjernsynSå er tiden kommet til artikel 2 i FN’s handicapkonvention. Denne artikel handler om definitioner, og at det lige skulle være emnet i dag er ret passende. Det er nemlig i dag at Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har offentliggjort deres Fælles medieudspil: Frihed fællesskab kvalitet. Og her synes jeg desværre der mangler lidt definition.

Jeg har været med i en lille arbejdsgruppe med bl.a. Jørgen Poulsen, for at få lavet Det Radikale Venstres medieudspil – og meget er heldigvis kommet med i dette fælles udspil 🙂 Men desværre er der ikke meget fokus på tilgængelighed (ikke som vi oprindelig havde lagt op til). Jeg prøvede at søge på ordet i det 17 sider lange dokument og kun 5 gange poppede dette ord op – heraf kun én gang i den forståelse, som der bruges i FN’s handicapkonvention!

”Partiernes mediepolitiske oplæg for elektroniske medier bygger på følgende principper:
(…)
Tilgængelighed: Der skal være lige adgang for alle mediebrugere til medieudbuddet. Medierne kan og skal være en drivende faktor i at bygge bro over såvel sociale som kulturelle skel.” (side 3)

Jeg håber at der med udtrykket ”lige adgang” lægges op til at

  • Kommunikation opfattes lige så varierende som i nedenstående definition
  • Sprog tænkes bredere end blot talesprog (f.eks. også tegnsprog)
  • Medierne tilpasses rimeligt, så ingen diskrimineres og personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre
  • Altid bruge universelt design

 

Artikel 2: Definitioner

I denne konvention: 

       omfatter ”kommunikation” sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, 

       omfatter ”sprog” talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog, 

       betyder ”diskrimination på grund af handicap” enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning, 

       betyder ”rimelig tilpasning” nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. 

       betyder ”universelt design” udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. ”Universelt design” udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor.





Mine kommentarer til dagens hovedbestyrelsesmøde

21 11 2009

Så er 1. hovedbestyrelsesmøde efter valget overstået. Et møde der samtidig var 2. møde med ny formand. En formand, der tilsyneladende ikke har en politisk holdning. I hvert tilfælde ikke en han deler med sine medlemmer. Nu har der selvfølgelig kun været de to møder, så der er stadig tid til udvikling, hvilket jeg bestemt håber at komme til at se, for ellers tror jeg vi skal se frem til afvikling. Men Klaus skal have ros for, at selvom han ikke selv er godt til at tage et initiativ, så kan han godt reagere på andres. Så hermed en opfordring til en politisk reaktion 😉

En stor del af debatten i dag handlede selvfølgelig om valget. Og jeg tror det vigtigste var at alle fik lidt luft for egne synspunkter og holdninger til resultatet. Nu håber jeg så at der også bliver plads til en mere struktureret evaluering, som måske kan bruges mere fremadrettet. Derfor vil jeg håber at alle der har en kommentar til hvad der har været godt, hvad der har været skidt, hvad der kan være anderledes, hvad der ikke kan være anderledes osv. skriver det ned og sender ind til sekretariatet (som jeg så håber vil samle det sammen og sende retur samlet).

Min egen kommentar i dag var at jeg synes vi har kørt en fin valgkamp, men i Region Sjælland har det ikke haft nogen betydning, da folk stemmer lokalt på trods af eller netop på grund af at det er et regionsvalg. Samtidig tvivler jeg på det flytter mange stemmer at vores MF’ere er med ude, men det batter altså på den mentale konto, så derfor en tak til dem der har gået aktivt ind i valgkampen. Især synes jeg Anne Marie har gjort det smukt ved netop at deltage i valgkampen med emner der havde relevans for valget – det fortjener stor ros.

Der blev snakket en del om KBH’s konstituering – min kommentar hertil er at jeg ikke ønsker at være med i et parti, der arbejder på at udelukke andre. Jeg har intet grundlag for at udtale mig for eller imod konstitueringen, da jeg ikke har været med i lokalet. Men at vi skal profilere os på at lægge afstand til bestemte partier/personer ønsker jeg ikke. Lad os i stedet profilere os på vores politik og være det parti der lægger vægt på det brede samarbejde, der hvor det er muligt.

Sagen i midtjylland skabte en smule debat om hvorvidt vi skal kunne eksludere medlemmer. Politisk arbejder vi for øget kommunalt selvstyre – lad os starte med at være det gode eksempel internt. Kammeratlige samtaler osv. er ok, men ekskludering er lidt for topstyre-agtigt for min smag.

Plakater var selvfølgelig også et emne. Og det er da et problem at vi ikke har et ensartet udtryk. Men så længe at der ikke er noget bedre for centralt hold, så nej tak (og det er jo ikke ligefrem nyt at vi kandidater ikke er glade for den). Derudover så håber jeg at selvom der kommer et bedre bud fra centralt hold, at vi stadig kan have lov at lave vores egne. Men hvis en plakat er designet godt er jeg også sikker på at flere vil bruge den. Så til sekretariat og Margrethe – lad være at beklag jer over vores egenrådighed – lav istedet noget bedre (og husk medlemsinddragelsen). Jeg vil langt hellere rose alle de fantastisk kreative idéer. Hvor er det dejligt med medlemmer der kan tage et initiativ 😉

Et andet punkt på dagsordenen var drøftelse af road pricing-udspil. Formanden for miljøudvalget fremlagde sekretariatets udspil – selvom de jo egentlig ikke har været en (særlig stor) del af processen bag. Det kan undre en smule, men tror det var meget korrekt set af dem, der bad Tyge om at han fremlagde det, da det kan virke som en baglands-blåstempling.

Udspillet lyder at alle og enhver skal betale en krone ekstra pr. kørt kilometer. For ikke at lave total slagside, vil der så blive et lidt forhøjet kørselsfradrag til dem der bor i udkanterne eller dem som kører ekstra langt. Jeg synes ikke det er et godt forslag. Jeg synes, at vi burde kigge på lastbilerne, fokusere mere på offentlig transport og evt. en omlægning (ikke en afskaffelse) af befordringsfradraget (det foreslog jeg også på det møde der blev holdt inde på Christiansborg, men jeg kan ikke rigtig se, at nogle af de forslag der blev fremført derinde er tænkt med). Jeg har også foreslået at vi venter til der er en bedre teknologisk løsning! Men der er åbenbart vigtigere at komme ud med noget (og endnu vigtigere at komme ud med det inden regeringen) end at komme ud med noget der er fornuftigt 😦

Det sidste jeg her vil kommentere er manglen på medlemsinddragelse. Jeg har igen og igen og igen anmodet om at vi offentliggør hovedbestyrelsens mødedatoer, dagsordner og referater til medlemmerne. Ja, vi har faktisk fået det vedtaget i hovedbestyrelsen. Hvis de bliver offentligjort internt, så er det i hvert tilfælde ikke annonceret hvor og så kan medlemmerne jo ikke vide at de har mulighed for at følge vores arbejde. Jeg har slet ikke ord for hvor kritisabelt jeg synes det er. Sker der ikke snart noget synes jeg måske man burde begynde at placere et ansvar. Nu har det trukket ud i over et år – hvor længe vil vi acceptere at hovedbestyrelsesbeslutninger (og involvering af vores medlemmer) bare syltes?

På falderebet vil jeg lige komme med dagens gode nyhed – endelig bliver hovedbestyrelsen taget seriøst nok til at vi får et weekendmøde. Det har vi brug for.





Håndtaskekast og lidt køn snak ;-)

7 11 2009

Karen Boysen på Solskinspladsen i Kalundborg - i baggrunden ses Venstres Martin DammI dag var Christina Lange, Karen Boysen og jeg på Solskinspladsen. Der har i hele Danmark været arrangementer for at gøre opmærksom på at fordelingen mellem mænd og kvinder i politik ikke er særlig lige.

På solskinspladsen i dag havde Venstre en kæmpe papmachekamel med – og den var ret trist at se på, den havde fået på puklen og var vist blevet slugt lidt for mange gange 😉

SF lavede skipperlabsovs, socialdemokraterne havde som sædvanlig roser med og vi bød på småkager, kaffe, the, opsange, plastre og gav sammtidig folk mulighed for at svinge lidt med tasken – det var børnene ret vilde med.Børnene hygger med at kaste håndtasker efter dåser med politiske budskaber

Arrangementet fik Kalundborg Folkeblad væk fra computeren og ned på pladsen med blyant og blok. Her blev vi bl.a. spurgt om vi mente kvinder bare skal stemme på kvinder.

Ikke så overraskende for jer bloglæsere svarede jeg nej til dette spørgsmål. Kvinder skal stemme på kvalificerede kandidater. Og dagens arrangement viste at der også er kvinder i den gruppe 🙂

Kvinder og mænd er forskellige, ligesom unge og ældre er. Og jeg mener forskellighed er en styrke – men styrken bliver størst når man kan se fordelene i forskelligheden. Så jeg vil anbefale jer at stemme på den I mener er kvalificeret til at kunne bruge deres egen og andres forskellighed konstruktivt.

Og apropos forskellighed – både på alder og køn – her er en video med Knud og mig – sammen er jeg overbevist om at vi vil være en kæmpe styrke i Regionsrådet:





Nærhed er også en kvalitet

5 11 2009

I dag kan man i Kristeligt Dagblad læse at den store strukturreform på sygehusområdet har konsekvenser for blandt andre terminalpatienter. I takt med at specialerne samles skal mere end 22 sygehuse lukke frem til 2020, og allerede nu har reformen betydet at patienter sendes retur til kommune (ofte eget hjem) efter behandling. Men blot fordi man er færdigbehandlet er det ikke sikkert man er rask.

Jeg er rigtig glad for at Region Sjælland har besluttet at oprette flere hospicepladser, det er et skridt i den rigtige retning, men der skal altså mere til.

Nærhed er også en kvalitet. Nærhed til venner og familie har stor betydning, hvis man skal komme sig efter et større sygdomsforløb, og har helt ubeskrivelig værdi for døende og pårørende. Derfor er det vigtigt at vi ikke bare lukker de lokale sygehuse, men husker at etablerer medicinske sengepladser og aflastningspladser ude lokalt – evtentuelt i forbindelse med et plejecenter eller en sundhedsklinik. Og selvfølgelig fortsætte den positive udvikling med hospicepladser.





Fy-ordet i den regionspolitiske debat er…

5 11 2009

Jeg har på nuværende tidspunkt i valgkampen deltaget i en del paneldebatter. Men først her til aften har jeg deltaget i en der kun handlede om regionspolitik. Og det var virkelig virkelig fedt. Desværre var der ikke rigtig nogen tilhører, der kom ”med åbent sind” 😉 Men det gjorde nu ikke debatten mindre god.

Det var SF i Ringsted, der havde inviteret og de havde selvfølgelig Flemming Stenild som deres repræsentant i panelet. Fra Venstre sad Jens Stenbæk, fra Socialdemokratiet Steen Bach, fra Dansk Folkeparti Daniel Nørhave og så mig fra DRV.

Indledningstalerne handlede mest om sygehuspolitik, det var vist kun mig, der også kom ind på uddannelse, infrastruktur, arbejdsmiljø og regionens rolle i borgernes bevidsthed.

I sygehus-debatten var der ikke meget nyt. Steen Bach befinder sig stadig i 2007 – resten har indset at vi er nødt til at have ét hovedsygehus, hvor der også er akutfunktion. Der blev efterlyst lidt kant – ud over den allerede nævnte fra socialdemokratiet. Det fik Flemming Stenild til at spille ud med at SF jo ikke vil lukke sygehuse, der skulle laves en såkaldt Nakskov- og Kalundborg-model – men ingen sygehus-lukninger! Jeg mener jo at Kalundborg og Nakskov skal laves til Sundhedscentre med medicinske sengepladser og spurgte derfor Flemming om vi egentlig ikke ville det samme bare brugte hver vores ord? Hvor er forskellen? Nu efter debatten er jeg stadig ikke blevet meget klogere på om der reelt var en forskel, men tror bare at SF er bange for at sige ordet ”sygehuslukning” på samme måde som ”skolelukning” er et fy-ord i den kommunale valgkamp.

Debatten kom dog også til at dreje sig om meget andet end sygehusstruktur. Vi snakkede blandt andet forskning, uddannelse, efteruddannelse, praktiserende læger og infrastruktur. Noget af det svære er jo at finde pengene. Vi er alle enige om at vi bør satse mere på efteruddannelse af vores personale, men økonomien sætter sine begrænsninger. Derfor er det måske en god idé at starte med at kigge indad. Vi har 14.000 ansatte i regionen, der er med garanti mange ressourcer heriblandt, som bare skal findes. Vidensdeling og kompetenceudvikling internt kan selvfølgelig ikke løse det hele, men kan måske frigive nogle af de økonomiske ressourcer, så der er mere til at købe de efteruddannelses-ydelser vi ikke selv kan levere.

Det var bestemt en god aften og en god debat. Jeg er godt tilfreds med min indsats og gud hvor vil jeg virkelig gerne vælges. Jeg ved godt det lyder nørdet, men jeg synes regionspolitik er vigtigt vigtigt vigtigt og spændende.





Jeg tror på regionerne, men…

4 11 2009

I dag kan man flere steder læse at mere end hver fjerde er imod regionerne!

Kan det virkelig trækkes så sort/hvidt op at man enten er for eller imod? Specielt når begrundelsen for at være “imod” som regel er, at man ikke ved nok om regionerne, de er fjerne.. Jamen, hvordan har vi det så med NATO – skal det også bare nedlægges? Nej – vel! Lad os i stedet gå lidt mere konstruktivt til værks 🙂

Regionerne fungerer ikke optimalt i dag; de har ikke lov at udskrive skatter og meget af det politiske ansvar er lagt ud i kommunerne eller bliver overtrumfet af Regeringens ekspertudvalg. Det er nemt på den baggrund at sige at vi skal nedlægge regionerne, men bare ikke godt nok. Jeg er overbevist om at regionerne har værdi, vi skal bare have givet værdien retur. Jeg vil kæmpe for at regionerne igen kan få lov at udskrive skatter, for at regionens budget ikke skal være så låst i tre søjler, for at regionerne igen kan få selvstyre. Regionerne har et værd og det skal vi styrke.

Kort over de fem regioner

Regionerne skal rumme specialer og samtidig sikre nærheden til borgerne. De fem regioner har meget forskellige betingelser, både hvad angår geografi, infrastruktur, uddannelsesniveau, mulighed for at tiltrække arbejdskraft osv. Elementer der skal medtænkes når man træffer beslutninger omkring infrastruktur, regional udvikling, uddannelsesstedernes placeringer, sygehusenes placeringer og deres opgaveindhold osv..

Men det er ikke nok at vi politikere mener at regionerne har et værd. Vi skal gøre regionerne vedkommende. Vi skal oplyse om det arbejde der gøres og de beslutninger der træffes. Min vigtigste opgave som forhåbentlig valgt regionsrådsmedlem må være at få placeret Region Sjælland i vores alle sammens bevidsthed.