Hvor skal vores sygehuse være?

21 02 2010

Sygehuse i Region SjællandUnder valgkampen skrev jeg at DRV nok pegede på Køge som placering for et hovedsygehus, men at jeg gerne ville se den nye undersøgelse inden jeg lagde mig 100 % fast.

Nu er undersøgelsen her og jeg synes umiddelbart ud fra præsentationsmaterialet på regionens hjemmeside (http://regionsjaelland.dk/regionens-opgaver/sygehuse/sygehusplan2010/de-4-scenarier/Sider/Scenarier%20-%20overblik.aspx + de fire scenarier), at det er tydeligt at den bedste placering er scenarie 2: 

  • Hovedsygehus i Køge
  • Akutsygehuse i Slagelse, Holbæk og Nykøbing F.

Men dykker man lidt ned i materialet så er der faktisk også noget der taler for en placering i Ringsted. Placeringen i Køge er god, hvis man alene kigger på tilgængeligheden. 73 % af regionens borgere vil have adgang til et akutsygehus inden for 30 minutter og 95 % inden for 45 minutter.

Og det er klart at hurtig hjælp er livsvigtig. Man skal bare huske at det der er livsvigtigt det er vores beredskab. Når man har fået den livreddende hjælp, så er et af de vigtigste parametre kvalitet. Desværre et parameter, der ikke er fremhævet på regionens hjemmeside.

Et hovedsygehus i Ringsted vil betyde højere patientgrundlag for både Ringsted og Roskilde end i de tre andre scenarier, der er opstillet. Det vil afspejles i kvaliteten.

I rapporten står:

”Ønsket om fortsat at tilbyde behandling af høj faglig kvalitet i regionens eget sygehusvæsen gør det nødvendigt at have sygehuse af en vis størrelse, fordi der på større sygehuse dagligt vil være en højere »patient-frekvens«. Et stort patientunderlag giver personalet mulighed for at få den nødvendige rutine og erfaring i behandling af alle former for sygdomme. Samtidig gør et højt patientvolumen det muligt at have speciallæger i alle de store lægefaglige specialer i vagt hele døgnet. Det giver en højere kvalitet i behandlingen af patienter på alle tider af døgnet og udnytter det beredskab, som er nødvendigt hele døgnet rundt, bedst muligt. Samling af specialer og patienter medvirker til at skabe et fagligt samspil mellem de forskellige lægefaglige specialer, og det skaber et bedre, bredere og mere sammenhængende behandlingstilbud til patienterne. Der skabes endvidere et fagligt attraktivt miljø for det sundhedsfaglige personale. Det vil alt andet lige medvirke til en bedre rekruttering at sundhedsfagligt personale til regionens sygehuse. Nærhed er vigtigt, men må ikke vægtes højere end kvalitet. Ved valget mellem de to målsætninger må behandling af høj kvalitet derfor vægtes højere end nærhed til sygehuset”. (http://regionsjaelland.dk/regionens-opgaver/sygehuse/sygehusplan2010/Documents/Endelig%20version%20Sygehusplan%202010_Layout5.pdf s. 4-5).

Lidt ærgerligt at regionen ikke i deres præsentation af de fire scenarier lægger vægt på kvaliteten, men kun nærheden, når der nu står at høj kvalitet bør vægtes højere end nærhed til sygehuset.

Men jeg er ikke klar til bare at pege på Ringsted, for jeg mangler viden om hvor meget kvalitetsforskel et øget patientunderlag på 80.000 (forskellen mellem Køge og Ringsted) egentlig kan afstedkomme. Vil der være store forskelle i kvaliteten afhængig af om hovedsygehuset har et patientgrundlag på 281.000 eller 361.000?

Jeg håber at Regionsrådet har is nok i maven til lige at få dette undersøgt (det behøver ikke være en ny stor undersøgelse, der må sidde en ekspert eller to et sted med denne viden eller der må være erfaringer fra andre steder man kan trække på) inden de lægger sig fast på en beslutning.

Så uden at kunne underbygge min mavefornemmelse for om patientgrundlaget kan løfte kvaliteten så meget at tilgængelighedsfaktoren bliver mindre væsentlig, så peger jeg på Køge. Men jeg håber meget at kunne gøre det på et bedre grundlag.

Følg debatten på:

Reklamer




Så blev døren endelig åbnet

30 01 2010

Dør på klemSå er der igen hovedbestyrelsesmøde i DRV – og efter mere end 1½ års ventetid er der nu også mulighed for at medlemmerne af DRV kan se dagsordener og referater 🙂

Det betyder, at jeg ikke længere vil lægge mine egne HB-referater ud her, hvor de er fuldt ud offentligt tilgængelige (det ved jeg, at der nogle der vil sætte pris på). I stedet vil I (kun DRV-medlemmer) kunne få besked om nye dagsordner og referater således:

  1. Gå på http://www.radikale.dk og vælg login (følg anvisningen i at logge ind, hvis du er i tvivl)
  2. Fold ”Min konto” ud ved at klikke på + i venstre side
  3. Vælg ”Indstillinger”
  4. Sæt flueben ved ”Dagsordener og referater fra hovedbestyrelsen”, så får du en mail, når der lægges nyt materiale ind
  5. Tryk godkend

Hvis du vil læse det, som ligger der i forvejen, klikker du på ‘Dagsordener og referater fra hovedbestyrelsen’ og kommer så til en oversigt, hvor du kan klikke videre (tak til Hanne Jakobsen).

I er selvfølgelig velkomne til fortsat at ringe/skrive, hvis der er noget I vil have uddybet eller høre hvad jeg synes/stemte.





Radikalt nytårsstævne – Mette Laursen

9 01 2010

Hvordan får vi den homogenitets-tilvænnede danske befolkning til at være mere tryg i en global verden?

Mette Laursen, adm. Direktør, LinKS

Hvem er homogenitets-tilvænnede? Det er i høj grad dem der leder landet og har en mening om hvordan vi skal lede?

Er vi mere homogene end andre? Hvad med Indien og Kina? Hvorfor er det relevant at kigge på om vi er homogene – er de andre ikke fuldstændig ligeglade?

Derimod er det absolut relevant at føle sig tryg!

Drivkræfter for ny økonomisk struktur handler om vækst, om at få råd til at alle kan komme derhen hvor vi er (har fjernsyn mm.). Vi skal ud på de globale markeder. Vi skal se de globale markeder som et økosystem. Der er ikke

Klaus Frandsen

noget tilbage i vores breddegrader – det er et faktum at vi skal derud.

Vi skal desuden ud og finde ud af hvor vi kan koble viden rundt i verden.  Det handler ikke om at eje og kontrollere, men om adgang og tilgængelighed!

Og så handler det om at inkludere. Har vi noget, har vi en agenda – så kan vi få folk til at arbejde gratis.

Folk skal skabe ting sammen – kun på den måde kan vi få råd til de store innovationer.

Det vigtigste er om den mentale model rækker. Vi er nødt til at stille spørgsmålet ”What if?” – det er et grundspørgsmål.

Mette Laursen[Og så lavede hun testen med Basketball-afleveringer og stillede os en udfordring om at nedbryde vores egne mentale model i forhold til dem der sidder ved siden af os]

Ca. 10 % af befolkningen er allerede langt ud på isen – de føler sig naturligt trygge! Men alle skal med. Der skal være plads til at være tryg, der hvor man er – både for dem der har brug for barselsorlov og sikkerhed, men også for dem der har brug for mulighed for at slå sig løs.

Det vigtige er det der er imellem os. Det er det der gør at den der er foran på isen rækker hånden ud til den der er bagved – og sådan skabes et trygt netværk, trygge relationer. Så det er ikke de enkelte dele af netværket, men det der binder det sammen, der er det vigtige.

DRV bør gå forrest – ikke blive i midten… Det er ikke ideelt at ligge i midten, hvis man ikke kan blive enig med nogen af dem!





Radikalt Nytårsstævne – Tine Aurvig-Huggenberger

9 01 2010

Tine Aurvig-Huggenberger og Niels Due JensenHvordan får vi den tunge ende af arbejdsmarkedet med?

Missede desværre starten, men fik at vide at hun startede med at definere den tunge ende af det danske arbejdsmarked.

Danmark kendetegnes ved at alle der ikke arbejder, forsørges. Prisen for denne model er et af verdens højeste skattetryk, skal ud over skat til børnehave, folkeskole, SU, hjemmepleje mm. Betale til ledighed.

Der kommer flere ældre og færre unge til at løfte dette. Og den finansielle krise har kun gjort det værre – vi har ikke råd til at forsøge en større andel uden arbejde. Vi skal øge arbejdsstyrken og få den tunge ende med.

Og tallene hænger sammen. Når antallet af efterlønnere falder, så stiger antallet af pensionister osv.

Vi kan se at arbejdsstyrken reduceres meget markant – og vi lever i Danmark af at alle der kan arbejde, skal arbejde. Det er forudsætningen for den velfærdsmodel vi har bygget op. Så hvis vi skal have rettet op, så er det nødvendigt at vi får reduceret sygefraværet.

Vi skal se på syge på en ny måde. Vi er nødt til at gøre op med at sygdom er en privatsag!

Når vi kan se at der er en lige linje af antallet af syge og over til antallet af folk på førtidspension, så er vi nødt til at gøre noget.

Tine Aurvig-HuggenbergerDet er også et problem med de mennesker som læser og skriver dårligt (en halv million). Læsesvage tildeles i langt højere grad førtidspension eller går tidligere på efterløn. Vi bør gøre noget målrettet her. Og vi må forholde os til at vi ikke reproducere problemet ved at poste en hel årgang ud af uddannelsessystemet uden de nødvendige færdigheder til at læse og skrive.

Der er desværre ikke en quick-fix på dette problem, der kan ikke bare laves en masterplan. Det er individuelle problemer og derfor kræver det individuelle løsninger at bevare disse mennesker på arbejdsmarkedet.





Radikalt Nytårsstævne – Niels Due Jensen

9 01 2010

Radikalt NytårsstævneSidder på Nyborg Strand til det årlige Radikale Nytårsstævne.

Jeg vil her på bloggen referere nogle af indlæggende og opdatere med billeder 🙂

Da indlæggende skrives under oplægget og lægges på med det samme er det ikke altid det er helt sammenhængende eller korrekturlæst, men jeg håber det giver en stemning og et indtryk.

Første oplægsholder var Niels Due Jensen, bestyrelsesformand for Grundfos:

Savner politisk mod og vision fra folketingets side til at gennemføre reformer til sikring af Danmarks velfærd. Ros til DRV – vi har ikke samme angst for reformer og meningsmålinger…

Dygtighed, Grundighed og ForuNiels Due Jensen, bestyrelsesformand, Grundfosdseenhed er nøgleord.

Et handicap at danske lønninger ligger ca. 25 % over andre landes lønninger. Vi skal holde os sunde. Vi skal ud i den store verden, både hvad angår forskning og produktudvikling. Den danske produktivitet sakker agter ud i forhold til vores nordiske naboer.

Produktiviteten drives af at man kan lide sit arbejde, har glæde af at gå på arbejde – og selvfølgelig fornuftige investeringer her og der.

Vi har brug for vidensmedarbejdere – og det kræver at vi uddanner dem. Men desværre er min konklusion at Danmark står svækket i forhold til vores naboer. Det bliver fremover op ad bakke at leve af at lave almindeligheder her i DK, det bliver know how der er fremtiden. Vi skal vise vejen inden for produktion af grønne produkter og bæredygtighed, hvis vi gør noget ved det! Men der mangler statslig regulering og økonomiske incitamenter til virksomheder og forbrugere.

Det er første gang at jeg ikke tror på de frie markedskræfter – vi har brug for statslig hjælp.

Bæredygtighed bør blive Danmarks erhvervsstrategi nummer 1. I Grundfos har vi stræbt entydigt efter at blive en bæredygtig virksomhed, men det er en lang rejse. Bæredygtighed er et modeord, men hvordan får man substans i bæredygtighed?

Der skal styr på underleverandører, der skal styr på virksomhedens egen CO2-udledning, der skal i produktudviklingen satses på at udvikle både energi- og materialebegrænsende og genbrugsoptimerende produkter.

I dag er det ikke nemt at være iværksætter, der benhård konkurrence, der er ikke nogle nye nicher og det er svært at forsvare patenter mod f.eks. Grundfos.

Der er brug for kapital, professionel rådgivning, mindre administration for nystartede virksomheder og en lempeligere beskatning – eks. ikke beskatning af overskuddet de tre første år…

Hvor er vi på vej hen? Vi skal have lært igen at sætte pris på de gale dyder og skikke – kunne sætte tæring efter næring. Videnssektoren er vejen frem og brede kompetencer gennem en effektiv efteruddannelse + fleksible medarbejdere.

Niels Due Jensen, Bestyrelsesformand, GrundfosVi skal tage førerskab på den grønne produktudvikling, energirenovering af den store boligmasse og andre steder hvor vi kan skabe arbejdspladser inden for klima. Det er desværre de få der, som Grundfos, har store udviklingsbudgetter og som kan satse på dette område. Der mangler noget.

Vi skal bl.a. opkvalificere den danske folkeskole – mindre kontrol og mere undervisning. Der skal sikres ordentlige undervisningsmiljøer! Vi skal også opdyrke deres sociale kompetencer. Social innovation er en dansk styrke. Vi skal opdyrke teamwork. Elitebørnene skal ikke bremses, men samtidig skal vi tage os af de bogligt svage elever. Det er under al kritik at en alt for stor gruppe i dag endnu ikke opnår en kompetencegivende uddannelse.

Det offentlige har brug for en stærkere ledelse. En ledelse, der tør sige fra – også overfor politikerne.

Og så må vi erkende at der skal indføres væsentligt mere brugerbetaling, hvis det danske velfærdssamfund skal opretholdes. Lad tilskuddene gå til dem der har brug for det.

Efterlønssystemet skal tilbage til dets udgangspunkt. Efterlønnen skal være for dem der har brug for den – ikke en ret til alle.

Vi skal investere langt mere i forskning og produktudvikling, der sker bare ikke nok – der er for mange skåltaler og for lidt handling.

Vi skal blive endnu bedre til integration af nydanskere i både private, men ikke mindst offentlige virksomheder. Vi, Danmark, har desværre fået et dårligt omdømme i udlandet. Vi tør ikke som før tale med stolthed om at vi er danskere når vi er i udlandet. Skaden er sket og det er et fælles ansvar at få det rettet op. Vi skal bruge vores højt besungne ytringsfrihed med omtanke og ikke unødigt såre andre. Vi skal søge samtalen og dialogen som middel til fredelig sameksistens. Vi skal som danskere sige vores mening og søge indflydelse – men samtidig kunne være os selv bekendt som danskere. I livets store spil er det ikke vigtigt om du vandt eller tabte, men hvordan du spillede.

Der er brug for DRV i dansk politik til at holde landet i balance. Der er brug for nogen der kæmper for ordentlige og retfærdige systemer og samtidig sikre at der er plads til forskellighed.

Et ønske: at regeringen indså at samarbejdet burde ligge hen over midten og at DRV opgav sit forhold til rød stue, men i stedet genskabte rummeligheden i partiet – så balancen i Danmark kan genskabes.





En lille undersøgelse

22 11 2009

I forbindelse med vores roadpricing-udspil vil jeg gerne forsøge at stille nogle eksempler op på hvilke konskevenser vores forslag har – f.eks. på familiens økonomi.

Derfor håber jeg at I vil hjælpe mig med at svare på 7 hurtige spørgsmål:

http://www.surveymonkey.com/s.aspx?sm=qoXeMS0koZVuYjrUyVoevA_3d_3d

Send meget gerne linket videre – så jeg får så mange og så varierede svar som muligt.

Og jeg er klar over at dette ikke er videnskabeligt, bredt dækkende eller noget, men det er bare for at kunne opstille nogle konkrete konskevens-eksempler.





Mine kommentarer til dagens hovedbestyrelsesmøde

21 11 2009

Så er 1. hovedbestyrelsesmøde efter valget overstået. Et møde der samtidig var 2. møde med ny formand. En formand, der tilsyneladende ikke har en politisk holdning. I hvert tilfælde ikke en han deler med sine medlemmer. Nu har der selvfølgelig kun været de to møder, så der er stadig tid til udvikling, hvilket jeg bestemt håber at komme til at se, for ellers tror jeg vi skal se frem til afvikling. Men Klaus skal have ros for, at selvom han ikke selv er godt til at tage et initiativ, så kan han godt reagere på andres. Så hermed en opfordring til en politisk reaktion 😉

En stor del af debatten i dag handlede selvfølgelig om valget. Og jeg tror det vigtigste var at alle fik lidt luft for egne synspunkter og holdninger til resultatet. Nu håber jeg så at der også bliver plads til en mere struktureret evaluering, som måske kan bruges mere fremadrettet. Derfor vil jeg håber at alle der har en kommentar til hvad der har været godt, hvad der har været skidt, hvad der kan være anderledes, hvad der ikke kan være anderledes osv. skriver det ned og sender ind til sekretariatet (som jeg så håber vil samle det sammen og sende retur samlet).

Min egen kommentar i dag var at jeg synes vi har kørt en fin valgkamp, men i Region Sjælland har det ikke haft nogen betydning, da folk stemmer lokalt på trods af eller netop på grund af at det er et regionsvalg. Samtidig tvivler jeg på det flytter mange stemmer at vores MF’ere er med ude, men det batter altså på den mentale konto, så derfor en tak til dem der har gået aktivt ind i valgkampen. Især synes jeg Anne Marie har gjort det smukt ved netop at deltage i valgkampen med emner der havde relevans for valget – det fortjener stor ros.

Der blev snakket en del om KBH’s konstituering – min kommentar hertil er at jeg ikke ønsker at være med i et parti, der arbejder på at udelukke andre. Jeg har intet grundlag for at udtale mig for eller imod konstitueringen, da jeg ikke har været med i lokalet. Men at vi skal profilere os på at lægge afstand til bestemte partier/personer ønsker jeg ikke. Lad os i stedet profilere os på vores politik og være det parti der lægger vægt på det brede samarbejde, der hvor det er muligt.

Sagen i midtjylland skabte en smule debat om hvorvidt vi skal kunne eksludere medlemmer. Politisk arbejder vi for øget kommunalt selvstyre – lad os starte med at være det gode eksempel internt. Kammeratlige samtaler osv. er ok, men ekskludering er lidt for topstyre-agtigt for min smag.

Plakater var selvfølgelig også et emne. Og det er da et problem at vi ikke har et ensartet udtryk. Men så længe at der ikke er noget bedre for centralt hold, så nej tak (og det er jo ikke ligefrem nyt at vi kandidater ikke er glade for den). Derudover så håber jeg at selvom der kommer et bedre bud fra centralt hold, at vi stadig kan have lov at lave vores egne. Men hvis en plakat er designet godt er jeg også sikker på at flere vil bruge den. Så til sekretariat og Margrethe – lad være at beklag jer over vores egenrådighed – lav istedet noget bedre (og husk medlemsinddragelsen). Jeg vil langt hellere rose alle de fantastisk kreative idéer. Hvor er det dejligt med medlemmer der kan tage et initiativ 😉

Et andet punkt på dagsordenen var drøftelse af road pricing-udspil. Formanden for miljøudvalget fremlagde sekretariatets udspil – selvom de jo egentlig ikke har været en (særlig stor) del af processen bag. Det kan undre en smule, men tror det var meget korrekt set af dem, der bad Tyge om at han fremlagde det, da det kan virke som en baglands-blåstempling.

Udspillet lyder at alle og enhver skal betale en krone ekstra pr. kørt kilometer. For ikke at lave total slagside, vil der så blive et lidt forhøjet kørselsfradrag til dem der bor i udkanterne eller dem som kører ekstra langt. Jeg synes ikke det er et godt forslag. Jeg synes, at vi burde kigge på lastbilerne, fokusere mere på offentlig transport og evt. en omlægning (ikke en afskaffelse) af befordringsfradraget (det foreslog jeg også på det møde der blev holdt inde på Christiansborg, men jeg kan ikke rigtig se, at nogle af de forslag der blev fremført derinde er tænkt med). Jeg har også foreslået at vi venter til der er en bedre teknologisk løsning! Men der er åbenbart vigtigere at komme ud med noget (og endnu vigtigere at komme ud med det inden regeringen) end at komme ud med noget der er fornuftigt 😦

Det sidste jeg her vil kommentere er manglen på medlemsinddragelse. Jeg har igen og igen og igen anmodet om at vi offentliggør hovedbestyrelsens mødedatoer, dagsordner og referater til medlemmerne. Ja, vi har faktisk fået det vedtaget i hovedbestyrelsen. Hvis de bliver offentligjort internt, så er det i hvert tilfælde ikke annonceret hvor og så kan medlemmerne jo ikke vide at de har mulighed for at følge vores arbejde. Jeg har slet ikke ord for hvor kritisabelt jeg synes det er. Sker der ikke snart noget synes jeg måske man burde begynde at placere et ansvar. Nu har det trukket ud i over et år – hvor længe vil vi acceptere at hovedbestyrelsesbeslutninger (og involvering af vores medlemmer) bare syltes?

På falderebet vil jeg lige komme med dagens gode nyhed – endelig bliver hovedbestyrelsen taget seriøst nok til at vi får et weekendmøde. Det har vi brug for.