Generelle principper

21 04 2010

GlødepæreSå er tiden kommet til de generelle principper for konventionen. Første gang jeg læste dem, tænkte jeg at det var klart og tydeligt for enhver hvad der mentes, men så sent som i lørdags oplevede jeg igen forskellige tolkninger af hvad eksempelvis ligestilling er.

Og jeg er da også efterfølgende blevet en smule forvirret over hvorfor der står ”Ligestilling mellem mænd og kvinder” – og ikke bare ”Ligestilling”, hvorfor skal den begrænses til det kønslige? Punktet ”Lige muligheder” er ikke begrænset og det synes jeg er langt mere hensigtsmæssigt.

Et eksempel på, at jeg mener det er forkert at begrænse, er lønområdet. Når vi snakker ligestilling mellem mænd og kvinder snakkes der også meget om lige løn for lige arbejde… Skal handicappede ikke have samme løn som andre, hvis de laver det samme arbejde?

Artikel 3 – Generelle principper

Konventionens principper er:

a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer

b) Ikke-diskrimination

c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet

d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden

e) Lige muligheder

f) Tilgængelighed

g) Ligestilling mellem mænd og kvinder

h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.

Reklamer




Kvalifikation: Bryster

18 04 2010

power-woman

Udkast til nyt CV

Kromosomsammensætning: XX
Østrogenniveau: 75  pg /ml
Brystmål: 75E
Andet: Jeg barberer dagligt ben og armhuler, klæder mig feminint og bruger make-up ved festlige lejligheder

Som radikal ser jeg jo gerne Det Radikale Venstre ved magten – men i går måtte jeg jo også sande at når det sker, så skal mit CV ændres. I den radikale fremtid (og SF’s og S’s) handler det nemlig ikke om faglige kvalifikationer, men biologiske kvalifikationer.
På vores møde i Erhvervs- og økonomiudvalget i går blev det nemlig slået fast at selvom store dele af udvalget ikke gik ind for kønskvoter i bestyrelser, så gør vores Folketingsgruppe.

Jeg er endnu ikke medlem af en ”rigtig” bestyrelse. Faktisk har jeg aldrig rigtig tænkt så meget over det eller følt at det var et problem, men jeg kan forstå på rigtig mange, at det er det. Derfor vil jeg nu ændre lidt i min 15-års strategi og bl.a. tilføje et mål om at komme med i en ”rigtig” bestyrelse.

Overskrifter i Magenta

I hverdagen føler jeg mig enormt feminin, men med tonerne fra folketingsgruppen tror jeg, at jeg vil ændre arbejdsstil, for jeg lever bestemt ikke op til den rolle som skal gøre mig kvalificeret til en bestyrelsespost i deres øjne. Igen og igen får jeg at vide at kvinder har noget helt særligt at bidrage med alene pga. af deres køn. Jeg er bange for, at jeg så ikke er kvindelig nok!

Min arbejdsstil minder i høj grad om mine mandlige chefers, for det er mig der laver mange af deres oplæg, udkast osv. Jeg har ikke tænkt over om det så maskulint eller feminint ud, men sørget for at det så professionelt ud. Fremover tror jeg alle overskrifter skal være i farven Magenta – mon det er det der vil gøre udslaget?

At jeg ikke har haft en ”rigtig” bestyrelsespost i min 15 års plan, betyder ikke at jeg ikke er ambitiøs. Jeg har skam tænkt mig at blive chef en dag. Men den plan er nok lidt nemmere at realisere for der er endnu ikke forslag om 40 % østrogen på arbejdsmarkedet, og jeg er bange for at mit østrogenniveau ligger lidt lavt (normalen er vist mellem 50 og 400 pg /ml).

Kvinder virker

Men for at hoppe fra spøg til skæmt (eller skulle jeg skrive skræmt), så vil jeg da lige tilføje, at jeg i går til frokosten, med store ord, fik besked fra et af vores kvindelige (det havde jeg nær glemt at skrive) folketingsmedlemmer om at ordningen jo virker i Norge.

Jamen, jeg er skam ikke i tvivl om at kvinder er gode – og jeg er skam heller ikke imod at vi skal bestræbe os på at have samfundsmæssig repræsentative bestyrelser (ikke kun på køn!). Men jeg er imod metoden (kønslovgivning), for den synes jeg bestemt ikke virker – tværtimod – jeg synes den er nedværdigende og et tilbageskridt for tilliden til kvinder.

Og så mener jeg ikke at 40 % er et resultat der kan fremtvinge stemplet ”Virker”. Det svarer lidt til at sige at folkeskolerne virker fordi de har optaget 95 % af børnene i nærområdet. Det ville vi aldrig gøre – her vil vi gå ind og kigge på resultater – lærer børnene noget, så virker skolen! For bestyrelser må det altså være resultaterne der er afgørende for om ”det virker” og ikke antallet af siddende kvinder.

Kvinder er kvinder værst

Ja, måske er det bare mig og nej, det er bestemt ikke ok, men ikke desto mindre – Jeg er ikke overbevist om at de kvinder der er i de norske bestyrelser er fagligt kvalificeret!

Måske er de bare valgt som fyld? Måske har man bevidst fundet nogen som ”bare kunne placeres” og så har man kunnet skabe en mere effektiv bestyrelse fordi det ofte er nemmere at få beslutninger igennem, hvis der kun er lille aktiv gruppe.

Jeg hader den tvivl. Jeg hader at tænke sådan om andre mennesker og allermest, jeg hader tanken om at min datter risikerer at blive udsat for en tilsvarende tvivl, hvis vi reelt får et lovkrav om kønskvoter.

Hvordan er det på nogen måde gavnligt for ligestillingen at skabe grobund for tvivl om kvalifikationer? For mig at se er det et tilbageskridt. Hvornår begynder vi at forstå at ligestilling handler om at skabe tillid til hinanden. Jep – det lyder 60’er-agtigt, men hvis vi vil reel ligestilling, så tror jeg vi skal satse på at skabe tiltro, ikke mistro!

Skaber loven selvtillid eller mistillid?

Jeg er ikke sikker på hvad det er der er så særligt ved kvinder at de har en speciel ret til bestyrelsesposter. Jeg er enig i at der er forskel på kvinder og mænd – og tak for det. Jeg er også enig i at vi generelt i vores samfund bør have fokus på repræsentative sammensætninger, da der ofte kan give bedre synergieffekter.

På mit arbejde har vi særlig fokus på at ansætte personer med handicap, da de er rollemodeller for vores elever på en anden måde en ”den gængse pædagog”. Jeg er helt overbevist om at det har en effekt at vi har forskellige tilgange, livssyn, politiske holdninger, fysiske udfordringer osv. for vores daglige arbejde.

Vores elever ved at de handicappede vi har ansat, de er der fordi de er kvalificeret og ikke fordi loven siger det. Det giver dem en tro på at de også kan skabe deres eget liv. Ikke et liv hvor de er en procent i en lov, men et liv hvor de kan vise deres værd uden mistillid til om det nu bare er en ”god gerning”.





Definition: “Lige adgang”

14 04 2010

Gammelt fjernsynSå er tiden kommet til artikel 2 i FN’s handicapkonvention. Denne artikel handler om definitioner, og at det lige skulle være emnet i dag er ret passende. Det er nemlig i dag at Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har offentliggjort deres Fælles medieudspil: Frihed fællesskab kvalitet. Og her synes jeg desværre der mangler lidt definition.

Jeg har været med i en lille arbejdsgruppe med bl.a. Jørgen Poulsen, for at få lavet Det Radikale Venstres medieudspil – og meget er heldigvis kommet med i dette fælles udspil 🙂 Men desværre er der ikke meget fokus på tilgængelighed (ikke som vi oprindelig havde lagt op til). Jeg prøvede at søge på ordet i det 17 sider lange dokument og kun 5 gange poppede dette ord op – heraf kun én gang i den forståelse, som der bruges i FN’s handicapkonvention!

”Partiernes mediepolitiske oplæg for elektroniske medier bygger på følgende principper:
(…)
Tilgængelighed: Der skal være lige adgang for alle mediebrugere til medieudbuddet. Medierne kan og skal være en drivende faktor i at bygge bro over såvel sociale som kulturelle skel.” (side 3)

Jeg håber at der med udtrykket ”lige adgang” lægges op til at

  • Kommunikation opfattes lige så varierende som i nedenstående definition
  • Sprog tænkes bredere end blot talesprog (f.eks. også tegnsprog)
  • Medierne tilpasses rimeligt, så ingen diskrimineres og personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre
  • Altid bruge universelt design

 

Artikel 2: Definitioner

I denne konvention: 

       omfatter ”kommunikation” sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, 

       omfatter ”sprog” talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog, 

       betyder ”diskrimination på grund af handicap” enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning, 

       betyder ”rimelig tilpasning” nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. 

       betyder ”universelt design” udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. ”Universelt design” udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor.





Budskabsspredning: FN’s handicapkonvention

6 04 2010

Frø i kørestolHar i dag været til fællesdag på IBOS (Institut for blinde og svagsynede). Fællesdagen er en årlig begivenhed mellem Synscenter Refsnæs, IBOS, Dansk Blindesamfund Videncenter for Synshandicap og de regionale synskonsulenter – og altså derfor en del af mit arbejde. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan bruge det jeg suger til mig her andre steder. Normalt plejer jeg at tage politikken med mig på arbejde, i dag bliver det omvendt [Programmet for dagen kan ses her: http://www.ibos.dk/media/invitationfagligdagweb.pdf].

Emnet på fællesdagen var FN’s handicapkonvention, som jeg jo ofte har skrevet om.

Dagen har været spændende og lærerig – en af de ting der blev nævnt var at vi skulle bruge, slide og citere konventionen hver gang vi fik lejlighed til det, for så kunne det være at den til sidst blev dagligdag. Derfor vil jeg her på bloggen hver onsdag offentliggøre en artikel fra konventionen – nogle gange bare den, andre gange suppleret med mine kommentarer. Og samtidig vil jeg opfordrer jer til at sprede budskabet 🙂 Den er faktisk skrevet i et ok sprog, så alle kan være med.

Artikel 1

Formål

Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.





Hvilke undersøgelser, Pernille?

21 02 2010

Har lige set debat om sexarbejdere på DR2 fra d. 18. februar og det har afledt følgende spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil (via hendes facebook-fanside):

”Kære Pernille, jeg har lige set debatten fra DR2 d. 18. om sexkøb og du henviser flere gange til nogle undersøgelser af danske forhold – bl.a. 10 minutter inde i programmet henviser du til en undersøgelse, der viser at omkring 80 % af de der arbejder med prostitution har været udsat for voldtægt (SFI) – og senere henviser du til at pro-centret har lavet en undersøgelse der viser at 3/4-dele af dem der arbejder med prostitution har været udsat for vold.
Jeg håber du vil specificere de konkrete kilder, meget gerne med henvisning til sidetal.
Ser frem til svaret
Mange hilsner
Linda”

Spændende om jeg får svar.

Og så er det så rart at høre Claus Lautrup slå fast at et sexkøbsforbud IKKE er for kvinderne i prostitutions skyld.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen – et sexkøbsforbud gør det bare svære at hjælpe dem der har brug for hjælp. Det svarer til at feje et problem ind under gulvtæppet og derefter tape det fast med gaffa. Ude af syne – ude af rækkevidde.

Og endnu bedre er det at høre Jacob Mchangama henvise til New Zealand. Jep – han er tæt på at blive mit idol 🙂





Hjertestartere og kandidater med hjertet på rette sted

13 11 2009

vordingborgSå blev det dagen hvor mine to tilgængelige paneldebatter skulle holdes. Jeg har fået rigtig meget ros for initiativet og ved at mange handicaporganisationer har været søde at sprede budskabet til medlemmerne – enten via e-mail eller hjemmeside. Derudover har DR-P4, handicapportalen og Dagbladet også omtalt arrangementerne. Desværre var der ikke mange, der dukkede op til debatterne. Men det betød ikke at der ikke blev debatteret! Vi var skam både rundt om tilgængelighed for handicappede som det oplagte emne, men også uddannelse, infrastruktur, sygehusplacering og offentlig kontra privat blev debatteret indgående.

I hvert tilfælde skal der lyde en meget stor tak til de fremmødte, både paneldeltagere og tilhører. Og så vil jeg lige tilføje at jeg synes det er nogle ret fantastiske mennesker der stiller op – alle brænder for sagen og jeg synes det er ærgerligt at pressen ikke havde lyst til at dække møderne, for så havde de mødt engagerede kandidater, der virkelig ønsker at gøre en regional forskel 🙂

Anne Marie Geisler Andersen skal også have en rigtig stor tak for at tage en dag ud af kalenderen for at være indleder og ordstyrer. Hun er virkelig en ildsjæl og vi kan bestemt være stolte af at hun repræsentere DRV på tinge.

I dag havde jeg også et læserbrev i avisen – det handler om at jeg vil arbejde for flere offentlig tilgængelige hjertestartere i Region Sjælland – læs det her. I den forbindelse vil jeg desuden opfordre jer til at kigge på denne hjemmeside, hvor man kan se hvordan man bruger en hjertestarter.

Nu vil jeg tage ud og gøre nattelivet i Kalundborg lidt sikre – kom og få et kondom og en snak 😉





Så er det i morgen – tilgængelige paneldebatter

12 11 2009

Billede af labyrint med kørestols-/handicap-symbolOBS: DER ER TEGNSPROGSTOLK TIL DEBATTEN I ROSKILDE! Og materialer på punktskrift og i forstørret skrift på begge møder.

Det er ikke altid lige nemt at følge med i en valgkamp som handicappet – Hvis man er blind kan man ikke læse de mange pjecer der bliver delt ud, hvis man er døv er der ikke meget grund til at gå til paneldebatter og er man i kørestol er der desværre mange steder der er utilgængelige.

Derfor har jeg besluttet at arrangere to tilgængelige paneldebatter (se nærmere info nedenfor).

Debatterne indledes af den radikale MF’er Anne Marie Geisler Andersen og paneldeltagerne er kandidater til Regionsråd Sjælland.

Møderne er åbne for alle og emnet er regionalpolitik.

Jeg håber, at I vil være med til at sprede budskabet om de to debatter og I er selvfølgelig også meget velkommen til at deltage.

Ønsker I yderligere informationer eller andet er I meget velkomne til at kontakte mig

Mange hilsner

Linda Kristiansen
Radikal kandidat til Regionsråd Sjælland
31 14 33 77
x@lindakristiansen.dk
www.lindakristiansen.dk  

Et tilgængeligt regionsvalg

– Nu skal vi ikke kun snakke om, men med handicappede!

For kort tid siden blev FN’s handicapkonvention ratificeret her i Danmark. Det var et stort og betydningsfuldt skridt for handicappedes rettigheder

D. 17. november skal vi alle til stemmeurnerne – og her er det vigtigt, at alle har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad vi stemmer om. Også som handicappet.

Derfor vil vi gerne invitere til tilgængelig paneldebat d. 13. november:

Kl. 11.00
Kildegården, lokale 454
Helligkorsvej 5
4000 Roskilde

A: Kirsten Rask
B: Linda Kristiansen
C: Brigitte Klintskov Jerkel
F: Tina Boel
I: Torben Bækkel Kjær
K: Lis K. Dam
V: Jens Stenbæk

Og

Kl. 15.30
Medborgerhuset
Skovvej 2
4760 Vordingborg 

A: Kirsten Rask
B: Linda Kristiansen
C: Ellen Manelius Knudsen
F: Gyda Calundann
I: Torben Bækkel Kjær
K: Jacob Thyssen
V: Kirsten-Marie Devantier

Mødet vil blive indledt af Det Radikale Venstres medlem af Folketinget Anne Marie Geisler Andersen. Herefter vil der være almindelig paneldebat med kandidater fra de forskellige partier til Regionsråd Sjælland.

Mødet er åbent for alle interesserede – både med og uden handicap. Og emnet er ikke handicap-politik, men regionspolitik.

Af hensyn til tolkebestilling mm. vil det være nødvendigt at give besked senest fredag d. 6. november klokken 12.00, hvis der er særlige behov. Det gøres ved at sende en e-mail til x@lindakristiansen.dk, med hvilken type tolk eller hvilket hjælpemiddel man har behov for, samt hvilket et af møderne man deltager i.

Der vil på mødet være materiale fra de forskellige partier på punktskrift til blinde og stor skrift til svagsynede.

 

FN’s Handicapkonvention – Artikel 21

Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information

Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved:

a)     at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgængelige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger

b)    at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige,

c)    at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for personer med handicap,

d)   at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap,

e)   At anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog.