Kvalifikation: Bryster

18 04 2010

power-woman

Udkast til nyt CV

Kromosomsammensætning: XX
Østrogenniveau: 75  pg /ml
Brystmål: 75E
Andet: Jeg barberer dagligt ben og armhuler, klæder mig feminint og bruger make-up ved festlige lejligheder

Som radikal ser jeg jo gerne Det Radikale Venstre ved magten – men i går måtte jeg jo også sande at når det sker, så skal mit CV ændres. I den radikale fremtid (og SF’s og S’s) handler det nemlig ikke om faglige kvalifikationer, men biologiske kvalifikationer.
På vores møde i Erhvervs- og økonomiudvalget i går blev det nemlig slået fast at selvom store dele af udvalget ikke gik ind for kønskvoter i bestyrelser, så gør vores Folketingsgruppe.

Jeg er endnu ikke medlem af en ”rigtig” bestyrelse. Faktisk har jeg aldrig rigtig tænkt så meget over det eller følt at det var et problem, men jeg kan forstå på rigtig mange, at det er det. Derfor vil jeg nu ændre lidt i min 15-års strategi og bl.a. tilføje et mål om at komme med i en ”rigtig” bestyrelse.

Overskrifter i Magenta

I hverdagen føler jeg mig enormt feminin, men med tonerne fra folketingsgruppen tror jeg, at jeg vil ændre arbejdsstil, for jeg lever bestemt ikke op til den rolle som skal gøre mig kvalificeret til en bestyrelsespost i deres øjne. Igen og igen får jeg at vide at kvinder har noget helt særligt at bidrage med alene pga. af deres køn. Jeg er bange for, at jeg så ikke er kvindelig nok!

Min arbejdsstil minder i høj grad om mine mandlige chefers, for det er mig der laver mange af deres oplæg, udkast osv. Jeg har ikke tænkt over om det så maskulint eller feminint ud, men sørget for at det så professionelt ud. Fremover tror jeg alle overskrifter skal være i farven Magenta – mon det er det der vil gøre udslaget?

At jeg ikke har haft en ”rigtig” bestyrelsespost i min 15 års plan, betyder ikke at jeg ikke er ambitiøs. Jeg har skam tænkt mig at blive chef en dag. Men den plan er nok lidt nemmere at realisere for der er endnu ikke forslag om 40 % østrogen på arbejdsmarkedet, og jeg er bange for at mit østrogenniveau ligger lidt lavt (normalen er vist mellem 50 og 400 pg /ml).

Kvinder virker

Men for at hoppe fra spøg til skæmt (eller skulle jeg skrive skræmt), så vil jeg da lige tilføje, at jeg i går til frokosten, med store ord, fik besked fra et af vores kvindelige (det havde jeg nær glemt at skrive) folketingsmedlemmer om at ordningen jo virker i Norge.

Jamen, jeg er skam ikke i tvivl om at kvinder er gode – og jeg er skam heller ikke imod at vi skal bestræbe os på at have samfundsmæssig repræsentative bestyrelser (ikke kun på køn!). Men jeg er imod metoden (kønslovgivning), for den synes jeg bestemt ikke virker – tværtimod – jeg synes den er nedværdigende og et tilbageskridt for tilliden til kvinder.

Og så mener jeg ikke at 40 % er et resultat der kan fremtvinge stemplet ”Virker”. Det svarer lidt til at sige at folkeskolerne virker fordi de har optaget 95 % af børnene i nærområdet. Det ville vi aldrig gøre – her vil vi gå ind og kigge på resultater – lærer børnene noget, så virker skolen! For bestyrelser må det altså være resultaterne der er afgørende for om ”det virker” og ikke antallet af siddende kvinder.

Kvinder er kvinder værst

Ja, måske er det bare mig og nej, det er bestemt ikke ok, men ikke desto mindre – Jeg er ikke overbevist om at de kvinder der er i de norske bestyrelser er fagligt kvalificeret!

Måske er de bare valgt som fyld? Måske har man bevidst fundet nogen som ”bare kunne placeres” og så har man kunnet skabe en mere effektiv bestyrelse fordi det ofte er nemmere at få beslutninger igennem, hvis der kun er lille aktiv gruppe.

Jeg hader den tvivl. Jeg hader at tænke sådan om andre mennesker og allermest, jeg hader tanken om at min datter risikerer at blive udsat for en tilsvarende tvivl, hvis vi reelt får et lovkrav om kønskvoter.

Hvordan er det på nogen måde gavnligt for ligestillingen at skabe grobund for tvivl om kvalifikationer? For mig at se er det et tilbageskridt. Hvornår begynder vi at forstå at ligestilling handler om at skabe tillid til hinanden. Jep – det lyder 60’er-agtigt, men hvis vi vil reel ligestilling, så tror jeg vi skal satse på at skabe tiltro, ikke mistro!

Skaber loven selvtillid eller mistillid?

Jeg er ikke sikker på hvad det er der er så særligt ved kvinder at de har en speciel ret til bestyrelsesposter. Jeg er enig i at der er forskel på kvinder og mænd – og tak for det. Jeg er også enig i at vi generelt i vores samfund bør have fokus på repræsentative sammensætninger, da der ofte kan give bedre synergieffekter.

På mit arbejde har vi særlig fokus på at ansætte personer med handicap, da de er rollemodeller for vores elever på en anden måde en ”den gængse pædagog”. Jeg er helt overbevist om at det har en effekt at vi har forskellige tilgange, livssyn, politiske holdninger, fysiske udfordringer osv. for vores daglige arbejde.

Vores elever ved at de handicappede vi har ansat, de er der fordi de er kvalificeret og ikke fordi loven siger det. Det giver dem en tro på at de også kan skabe deres eget liv. Ikke et liv hvor de er en procent i en lov, men et liv hvor de kan vise deres værd uden mistillid til om det nu bare er en ”god gerning”.





Hvilke undersøgelser, Pernille?

21 02 2010

Har lige set debat om sexarbejdere på DR2 fra d. 18. februar og det har afledt følgende spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil (via hendes facebook-fanside):

”Kære Pernille, jeg har lige set debatten fra DR2 d. 18. om sexkøb og du henviser flere gange til nogle undersøgelser af danske forhold – bl.a. 10 minutter inde i programmet henviser du til en undersøgelse, der viser at omkring 80 % af de der arbejder med prostitution har været udsat for voldtægt (SFI) – og senere henviser du til at pro-centret har lavet en undersøgelse der viser at 3/4-dele af dem der arbejder med prostitution har været udsat for vold.
Jeg håber du vil specificere de konkrete kilder, meget gerne med henvisning til sidetal.
Ser frem til svaret
Mange hilsner
Linda”

Spændende om jeg får svar.

Og så er det så rart at høre Claus Lautrup slå fast at et sexkøbsforbud IKKE er for kvinderne i prostitutions skyld.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen – et sexkøbsforbud gør det bare svære at hjælpe dem der har brug for hjælp. Det svarer til at feje et problem ind under gulvtæppet og derefter tape det fast med gaffa. Ude af syne – ude af rækkevidde.

Og endnu bedre er det at høre Jacob Mchangama henvise til New Zealand. Jep – han er tæt på at blive mit idol 🙂





Radikalt nytårsstævne – Mette Laursen

9 01 2010

Hvordan får vi den homogenitets-tilvænnede danske befolkning til at være mere tryg i en global verden?

Mette Laursen, adm. Direktør, LinKS

Hvem er homogenitets-tilvænnede? Det er i høj grad dem der leder landet og har en mening om hvordan vi skal lede?

Er vi mere homogene end andre? Hvad med Indien og Kina? Hvorfor er det relevant at kigge på om vi er homogene – er de andre ikke fuldstændig ligeglade?

Derimod er det absolut relevant at føle sig tryg!

Drivkræfter for ny økonomisk struktur handler om vækst, om at få råd til at alle kan komme derhen hvor vi er (har fjernsyn mm.). Vi skal ud på de globale markeder. Vi skal se de globale markeder som et økosystem. Der er ikke

Klaus Frandsen

noget tilbage i vores breddegrader – det er et faktum at vi skal derud.

Vi skal desuden ud og finde ud af hvor vi kan koble viden rundt i verden.  Det handler ikke om at eje og kontrollere, men om adgang og tilgængelighed!

Og så handler det om at inkludere. Har vi noget, har vi en agenda – så kan vi få folk til at arbejde gratis.

Folk skal skabe ting sammen – kun på den måde kan vi få råd til de store innovationer.

Det vigtigste er om den mentale model rækker. Vi er nødt til at stille spørgsmålet ”What if?” – det er et grundspørgsmål.

Mette Laursen[Og så lavede hun testen med Basketball-afleveringer og stillede os en udfordring om at nedbryde vores egne mentale model i forhold til dem der sidder ved siden af os]

Ca. 10 % af befolkningen er allerede langt ud på isen – de føler sig naturligt trygge! Men alle skal med. Der skal være plads til at være tryg, der hvor man er – både for dem der har brug for barselsorlov og sikkerhed, men også for dem der har brug for mulighed for at slå sig løs.

Det vigtige er det der er imellem os. Det er det der gør at den der er foran på isen rækker hånden ud til den der er bagved – og sådan skabes et trygt netværk, trygge relationer. Så det er ikke de enkelte dele af netværket, men det der binder det sammen, der er det vigtige.

DRV bør gå forrest – ikke blive i midten… Det er ikke ideelt at ligge i midten, hvis man ikke kan blive enig med nogen af dem!





Radikalt Nytårsstævne – Tine Aurvig-Huggenberger

9 01 2010

Tine Aurvig-Huggenberger og Niels Due JensenHvordan får vi den tunge ende af arbejdsmarkedet med?

Missede desværre starten, men fik at vide at hun startede med at definere den tunge ende af det danske arbejdsmarked.

Danmark kendetegnes ved at alle der ikke arbejder, forsørges. Prisen for denne model er et af verdens højeste skattetryk, skal ud over skat til børnehave, folkeskole, SU, hjemmepleje mm. Betale til ledighed.

Der kommer flere ældre og færre unge til at løfte dette. Og den finansielle krise har kun gjort det værre – vi har ikke råd til at forsøge en større andel uden arbejde. Vi skal øge arbejdsstyrken og få den tunge ende med.

Og tallene hænger sammen. Når antallet af efterlønnere falder, så stiger antallet af pensionister osv.

Vi kan se at arbejdsstyrken reduceres meget markant – og vi lever i Danmark af at alle der kan arbejde, skal arbejde. Det er forudsætningen for den velfærdsmodel vi har bygget op. Så hvis vi skal have rettet op, så er det nødvendigt at vi får reduceret sygefraværet.

Vi skal se på syge på en ny måde. Vi er nødt til at gøre op med at sygdom er en privatsag!

Når vi kan se at der er en lige linje af antallet af syge og over til antallet af folk på førtidspension, så er vi nødt til at gøre noget.

Tine Aurvig-HuggenbergerDet er også et problem med de mennesker som læser og skriver dårligt (en halv million). Læsesvage tildeles i langt højere grad førtidspension eller går tidligere på efterløn. Vi bør gøre noget målrettet her. Og vi må forholde os til at vi ikke reproducere problemet ved at poste en hel årgang ud af uddannelsessystemet uden de nødvendige færdigheder til at læse og skrive.

Der er desværre ikke en quick-fix på dette problem, der kan ikke bare laves en masterplan. Det er individuelle problemer og derfor kræver det individuelle løsninger at bevare disse mennesker på arbejdsmarkedet.





Radikalt Nytårsstævne – Niels Due Jensen

9 01 2010

Radikalt NytårsstævneSidder på Nyborg Strand til det årlige Radikale Nytårsstævne.

Jeg vil her på bloggen referere nogle af indlæggende og opdatere med billeder 🙂

Da indlæggende skrives under oplægget og lægges på med det samme er det ikke altid det er helt sammenhængende eller korrekturlæst, men jeg håber det giver en stemning og et indtryk.

Første oplægsholder var Niels Due Jensen, bestyrelsesformand for Grundfos:

Savner politisk mod og vision fra folketingets side til at gennemføre reformer til sikring af Danmarks velfærd. Ros til DRV – vi har ikke samme angst for reformer og meningsmålinger…

Dygtighed, Grundighed og ForuNiels Due Jensen, bestyrelsesformand, Grundfosdseenhed er nøgleord.

Et handicap at danske lønninger ligger ca. 25 % over andre landes lønninger. Vi skal holde os sunde. Vi skal ud i den store verden, både hvad angår forskning og produktudvikling. Den danske produktivitet sakker agter ud i forhold til vores nordiske naboer.

Produktiviteten drives af at man kan lide sit arbejde, har glæde af at gå på arbejde – og selvfølgelig fornuftige investeringer her og der.

Vi har brug for vidensmedarbejdere – og det kræver at vi uddanner dem. Men desværre er min konklusion at Danmark står svækket i forhold til vores naboer. Det bliver fremover op ad bakke at leve af at lave almindeligheder her i DK, det bliver know how der er fremtiden. Vi skal vise vejen inden for produktion af grønne produkter og bæredygtighed, hvis vi gør noget ved det! Men der mangler statslig regulering og økonomiske incitamenter til virksomheder og forbrugere.

Det er første gang at jeg ikke tror på de frie markedskræfter – vi har brug for statslig hjælp.

Bæredygtighed bør blive Danmarks erhvervsstrategi nummer 1. I Grundfos har vi stræbt entydigt efter at blive en bæredygtig virksomhed, men det er en lang rejse. Bæredygtighed er et modeord, men hvordan får man substans i bæredygtighed?

Der skal styr på underleverandører, der skal styr på virksomhedens egen CO2-udledning, der skal i produktudviklingen satses på at udvikle både energi- og materialebegrænsende og genbrugsoptimerende produkter.

I dag er det ikke nemt at være iværksætter, der benhård konkurrence, der er ikke nogle nye nicher og det er svært at forsvare patenter mod f.eks. Grundfos.

Der er brug for kapital, professionel rådgivning, mindre administration for nystartede virksomheder og en lempeligere beskatning – eks. ikke beskatning af overskuddet de tre første år…

Hvor er vi på vej hen? Vi skal have lært igen at sætte pris på de gale dyder og skikke – kunne sætte tæring efter næring. Videnssektoren er vejen frem og brede kompetencer gennem en effektiv efteruddannelse + fleksible medarbejdere.

Niels Due Jensen, Bestyrelsesformand, GrundfosVi skal tage førerskab på den grønne produktudvikling, energirenovering af den store boligmasse og andre steder hvor vi kan skabe arbejdspladser inden for klima. Det er desværre de få der, som Grundfos, har store udviklingsbudgetter og som kan satse på dette område. Der mangler noget.

Vi skal bl.a. opkvalificere den danske folkeskole – mindre kontrol og mere undervisning. Der skal sikres ordentlige undervisningsmiljøer! Vi skal også opdyrke deres sociale kompetencer. Social innovation er en dansk styrke. Vi skal opdyrke teamwork. Elitebørnene skal ikke bremses, men samtidig skal vi tage os af de bogligt svage elever. Det er under al kritik at en alt for stor gruppe i dag endnu ikke opnår en kompetencegivende uddannelse.

Det offentlige har brug for en stærkere ledelse. En ledelse, der tør sige fra – også overfor politikerne.

Og så må vi erkende at der skal indføres væsentligt mere brugerbetaling, hvis det danske velfærdssamfund skal opretholdes. Lad tilskuddene gå til dem der har brug for det.

Efterlønssystemet skal tilbage til dets udgangspunkt. Efterlønnen skal være for dem der har brug for den – ikke en ret til alle.

Vi skal investere langt mere i forskning og produktudvikling, der sker bare ikke nok – der er for mange skåltaler og for lidt handling.

Vi skal blive endnu bedre til integration af nydanskere i både private, men ikke mindst offentlige virksomheder. Vi, Danmark, har desværre fået et dårligt omdømme i udlandet. Vi tør ikke som før tale med stolthed om at vi er danskere når vi er i udlandet. Skaden er sket og det er et fælles ansvar at få det rettet op. Vi skal bruge vores højt besungne ytringsfrihed med omtanke og ikke unødigt såre andre. Vi skal søge samtalen og dialogen som middel til fredelig sameksistens. Vi skal som danskere sige vores mening og søge indflydelse – men samtidig kunne være os selv bekendt som danskere. I livets store spil er det ikke vigtigt om du vandt eller tabte, men hvordan du spillede.

Der er brug for DRV i dansk politik til at holde landet i balance. Der er brug for nogen der kæmper for ordentlige og retfærdige systemer og samtidig sikre at der er plads til forskellighed.

Et ønske: at regeringen indså at samarbejdet burde ligge hen over midten og at DRV opgav sit forhold til rød stue, men i stedet genskabte rummeligheden i partiet – så balancen i Danmark kan genskabes.





En lille undersøgelse

22 11 2009

I forbindelse med vores roadpricing-udspil vil jeg gerne forsøge at stille nogle eksempler op på hvilke konskevenser vores forslag har – f.eks. på familiens økonomi.

Derfor håber jeg at I vil hjælpe mig med at svare på 7 hurtige spørgsmål:

http://www.surveymonkey.com/s.aspx?sm=qoXeMS0koZVuYjrUyVoevA_3d_3d

Send meget gerne linket videre – så jeg får så mange og så varierede svar som muligt.

Og jeg er klar over at dette ikke er videnskabeligt, bredt dækkende eller noget, men det er bare for at kunne opstille nogle konkrete konskevens-eksempler.





Valgkampsånden

22 10 2009

Der er en hel speciel ånd over det at være i valgkamp. Det er en fantastisk fornemmelse og alle ens tanker er sporet i en retning. Selv i drømme er man i gang – jeg er i hvert tilfælde. Adrenalinen pumper konstant rundt i kroppen. Jeg kan sagtens mindes sidste folketingvalgkamp, hvor jeg havde det på samme måde. Jeg kan huske, at jeg gik ud som et lys på selve valgdagen, hvor jeg havde planlagt den store hygge aften med familien på sofaen og følge optællingen.

Egentlig er der slet ikke plads og ressourcer til andet og man har lyst til at bruge al tid på kampagne, materiale, uddelinger osv. Heldigvis har jeg et arbejde, der alligevel er så spændende at når jeg først er kommet i gang, så kan jeg godt fokusere 😉 Og så har jeg taget ferie den sidste uge op til valget.

Planen er at jeg her på bloggen jævnligt vil komme med opdateringer på hvad jeg laver her i valgkampen – altså ikke kun politiske budskaber.

I lørdags var jeg i biografen og se min biografreklame (den kører i Kalundborg Kino). Der var tre andre biografreklamer, men de havde ikke lyd på eller nogen særlig konkrete budskaber. Jeg synes i hvert tilfælde at min egen (som jeg selv har lavet) var bedst – lidt ligesom at egne børn også er de sødeste.

Her får I den:

Søndag var en materialeproduktionsdag. Her klistrede jeg plakater igen igen og lavede en masse plastre til uddeling.

Mandag aften var jeg så i Sorø til bestyrelsesmøde med den kommunale bestyrelse. Vi startede mødet med at klistre plakater! Og havde derefter et godt bestyrelsesmøde. Der var kommet et nyt og aktivt medlem – SKØNT.

Til alle der bor i Sorø, kan jeg på det kraftigste anbefale Carsten Ørting Andersen – han er en meget dygtig og sympatisk mand. En af dem med hjertet placeret det rigtige sted. 

Tirsdag var egentlig ikke en særlig valgkamps-agtig dag. Men i allerhøjeste grad en politisk dag. Jeg skulle til Christiansborg om aftenen og snakke om roadpricing. I vores (Det Radikale Venstres) skatteudspil nævner vi, at vi vil komme med et forslag til en lavteknologisk form for roadpricing indtil den højteknologiske løsning er klar. Et eksempel kunne være en generel afgift for alle på antal kørte kilometer – ikke nogen differentiering afhængig af mulighed for at bruge offentlig transport el. andet. Ikke en løsning jeg ønsker. I tirsdag var vi så tre personer, der var inviteret ind på sekretariatet til at arbejde videre med dette og komme med alternative forslag. Der kom mange op på tavlen og nu skal fordele og ulemper så undersøges.

I går var der så møde i Regionsbestyrelsen. Her var der en tro på, at vi får to mandater – så håber jeg bare, at jeg får det ene 😉 Vi fik snakket en masse om konstituering, valgaftenen osv. Alle er i valgkampsmode – og det er fedt. Jeg er rigtig glad for at kunne sige, at vi har et virkelig godt hold, hvor der er rimelig godt fokus på samarbejde 🙂

Løbende sender jeg læserbreve afsted – og jeg prøver så vidt muligt at få dem alle lagt ind her, når de har været i en avis. Hvis du sidder og læser avis en dag og ser et emne, jeg burde reagere på, så bare send mig en e-mail.

Sidst men absolut ikke mindst vil jeg gerne sige en KÆMPE tak til dem der har været søde og tilbyde mig hjælp her i valgkampen 🙂 Jeg håber meget, at I vil deltage i et evalueringsmøde d. 19. november (sted og tid oplyses senere). Jeg giver pizza, sodavand, chips, gulerødder (det handler jo også om sundhed) osv. og håber at vi kan få en rigtig hyggelig aften oven på en sjov valgkamp.

Og til alle: Husk at sprede rygtet om, at man kan stemme på mig i hele Region Sjælland 🙂