Bruxelles

12 02 2008

Oprettet af Linda 2006-11-28 19:35
d. 22.-24. november var jeg med Det Radikale Folketingskandidatnetværk i Bruxelles. Og det var rigtig godt.

Onsdag aften var vi ude og spise sammen med Anders Samuelsen og fik snakket sammen på kryds og tværs. Meget socialt og hyggeligt. Derefter var vi nogle der skulle ud og smage det gode øl. Det var bestemt også hyggeligt.

Næste dag, torsdag, skulle vi til parlamentet, hvor vi skulle møde Roger Helmer (britisk uafhængig konservativ MEP). Det var et meget anderledes oplæg hvor vi fik et indblik i hvad nogle af de mindre EU-entusiastiske parlamentsmedlemmer mener om EU´s fremtid.

Læs mere på http://www.rogerhelmer.org.uk/

Herefter fortalte Anders lidt om sit arbejde og hvordan en hverdag ser ud som medlem af parlamentet.

Om eftermiddagen skulle vi mødes med Birgitte Birkvad, DLint. (Lærernes fagforening). Det var anderledes. Ganske interessant at høre hvordan lobby-arbejdet fungerer i praksis, men tror hun havde glemt hvem hun snakkede til. Og manglede klart pædagogiske redskaber J

Læs mere på www.dlint.org

Om aftenen var vi ude og spise på en skøn restaurant (Restaurant La Manufacture på rue Notre-Dame du Sommeil). Og da nogle af os stadig manglede at smage enkelte øl, var vi nogle der fortsatte på bar. Det kommer til at lyde ret fest-agtigt, men disse bar-ture havde også et godt formål. Man fik lært hinanden at kende i gruppen og jeg tror at netværket vil blive brugt mere i fremtiden.

Fredag skulle vi høre om fremtiden for det europæiske arbejdsmarked og hvordan der kan sikres job på lavtlønsområdet. Det fortalte Ronald Janssen, ETUC (LO-samarbejdet) om. Det var en smule teknisk, men rigtig spændende – specielt fordi vi i Danmark jo står i en noget anden situation da vi mangler arbejdskraft og ikke arbejdspladser.

Læs mere på www.etuc.org

Vi sluttede af med et møde med Daniel Tanahatoe, ELDR. Det var super godt!

Daniel fortalte om hvordan man får et fælleseuropæisk liberalt parti til at fungere? – Hvordan tackler man, at der er forskellige partier fra samme land eventuelt med forskellige holdninger, som i Danmark med DRV og Venstre.

Det var et møde der gav mig en ny forståelse af hvordan det politiske arbejde i EU reelt foregår.

Læs mere på www.eldr.org

Til slut er der blot at sige at det har været en rigtig god tur. Netværket er blevet styrket og jeg tror det vil være en klar fordel til et kommende valg at man nu ved hvem der kan og ved hvad.

En stor tak til arrangørerne.

Reklamer

Handlinger

Information




%d bloggers like this: