Hej Allesammen

På lørdag er der møde i Erhvervs- og økonomiudvalget i DRV. Vores udvalg er åbne hvilket vil sige at alle medlemmer kan deltage. Grunden til jeg nu laver et indlæg på min blog om det skyldes at vi har emnet “landdistrikter” oppe på lørdag. Jeg synes det er særdeles spændende - og STORT. Og jeg vil virkelig gerne høre alle jer - også jer der ikke nødvendigvis er radikale - om I har gode idéer til hvordan vi får styrket vores landdistrikter?

Jeg er selv bosiddende i Region Sjælland. Og regionsplanen her har fokus på 5 områder, hvor alle har direkte eller inddirekte indflydelse på udviklingen af vores landdistrikter. Det handler om uddannelser, arbejdspladser, infrastruktur mm.

Sidder du nu derude og har gode idéer til hvordan vi kan kvalificere vores landdistrikter, så læg en kommentar her eller send en mail til linda@ka-net.dk. Og bare fordi mødet allerede er på lørdag gør det ikke noget hvis din idé først kommer senere. Politikudviklingen fortsætter og der skal også laves program til regionalvalgkampen. Så send endelig løs.

Personligt synes jeg det er vigtigt, at vi overvejer hvad vi skal gøre med huse der står og forfalder, mens der bygges nyt lige ved siden af? Det er vigtigt at vi kan komme frem og tilbage på kryds og tværs. Jeg er ikke sikker på tog og busser er løsningen alle steder, men så mange som muligt. Jeg tror dog man må erkende at hvis man bor i et landdistrikt, så er man nødt til at have bil. Og gør det så meget, at man skal pendle for at komme på uddannelse, hvis det sikre kvalititen i uddanelserne? Skal vi insisterer på at flere offentlige virksomheder placeres i landdistrikterne? Og hvordan med sygehusene? Skal vi have skadestuer alle steder eller?

BYD IND, jeg glæder mig til at se jeres forslag.

Så har DR lavet en glimrende dokumentar vedr. kvindehandlens bagmænd. Og jeg mener virkelig at det er en glimrende dokumentar. Den sætter fokus på nogle problemer, som ikke er ukendte, men stadig ulykkelige. Og noget vi bør sætte massivt ind mod. Det er frygteligt at der ikke bliver gjort nok for at hjælpe disse kvinder. F.eks. er det helt forfærdeligt at disse kvinder ”bare smides ud” af Danmark, for blot at komme retur til folk, der gerne vil have en masse penge tilbage og så ellers møllen igen. Det er ikke acceptabelt. Og vi bør få lavet vores lovgivning om, så vi reelt kan hjælpe disse kvinder.

Men jeg vil pointere at dette billede heldigvis ikke er generelt. I Danmark formodes op til 5 %* ifølge Rigspolitiet at være ofre for menneskehandel. Og det er bestemt 5 % for mange. Men for at dette tal ikke skal stige vil jeg endnu engang anmode om at vi ikke indfører et sexkøbsforbud. Et sexkøbsforbud vil nemlig have den konsekvens at flere af de frivillige prostituerede vil blive nødt til at gøre sig afhængige af andre. Det vil gøre arbejdsforholdene betydelig værre. Og det vil blive endnu sværere at hjælpe ofrene for menneskehandel, fordi området vil blive endnu mere mørkelagt og prostituerede vil blive blandet sammen med ofrene.

 *) Tilføjelse 20. maj: Op til 5 % af de udenlandske prostituerede (2500). Altså op til 125 personer.

Kan man ikke komme af med tørklædet på den ene måde, må man jo prøve en anden. Og det er da netop hvad Vibeke Manniche nu gør - og oven i købet særdeles usmageligt efter min mening.

Vibeke Manniche har mange hatte - bl.a. er hun forkvinde for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger og for foreningen Kvinder for Frihed.

Som forkvinde for Kvinder for Frihed handler tørklædedebatten om hvor undertrykte de stakkels kvinder, der tvinges til tørklædefænglser er. Da det åbenbart ikke har været overbevisende nok til at alle gik imod tørklæder, så må man jo lige pludselig skifte hest og selv medvirke til undertrykkelsen, mytedannelsen og mistilliden af en gruppe mennesker (det har hun egentlig gjort i lang tid, dog med et mere “sympatisk” udtryk), derfor kan man nu både høre i radioavisen og læse i Politiken at “Vibeke Manniche mener ikke, at patienterne kan føle sig sikre på, at læger med muslimske tørklæder vil yde kristne eller kvinder den optimale hjælp i alle situationer.“

På sin blog - Kvinder for Frihed (jeg synes stadig det er det mest selvmodsigende navn overhovedet!) - skriver hun “At diskussionen overhovedet er nødvendig - år 2008 - er i virkeligheden det mest ejendommelige“. Det er da ikke spor ejendommeligt når forholdsvis kendte personer som hende selv vælger at gå ud og skabe frygt og mistro mod dem som bærer tørklæder. Havde Vibeke Manniche virkelig ville gøre noget, haft en intention om at kvinder skulle være frie - også til at bestride de erhverv de ønsker - så havde det været klædeligt om hun havde taget tørklædedebatten på en måde hvor man hverken siger at tørklædet er et fængsel eller at man ikke kan have tillid til tørklædebærende læger - men simpelthen tager en debat på et niveau, der ikke involverer mytedannelser, angst, usikkerhed, mistillid og fordomme - hverken til den side, der hedder, at der ikke er problemer med tørklæder og heller ikke til den side, der siger, at der kun er problemer med tørklæder. Men det tror jeg ikke er Vibekes formål - det er bedre at få etableret et billede af hvordan en kvinde bør være, se ud, tænke og mene, og hvis man som kvinde vil være fri, så skal man tilpasse sig dette billede! Og med til billedet hører ikke tørklæder, men måske forskellige hatte

De sidste par uger har været sjove, skønne, udfordrende og pressede. Kombinationen af højtryk i ottende potens på arbejdet og masser af politik giver simpelthen et kick.

Jeg starter med en kort orientering fra mit arbejde.

Jeg har jo knoklet derudaf med kampagnen Tid til tegnsprog – og set i bakspejlet synes jeg faktisk det er gået godt. Jeg arbejder på evalueringen og har lige fået tilsendt kendskabsanalyser – interessant læsning. I går havde jeg arrangeret et seminar om holdningsændrende kampagner, hvor Steen Bengtsson startede med at fortælle om holdninger til handicappede – han henviste bl.a. til den netop i dag udkomne rapport fra SFI om arbejdsmarkedet og handicappede (den vil jeg gerne vende tilbage til i et senere indlæg). Derefter var Dokumentationschef Jesper Sølund fra Rådet for Større Færdselssikkerhed oppe og fortælle generelt om hvordan man laver en køresikker kampagne – også virkelig spændende. Og afslutningsvis skulle jeg fortælle om min kampagne.

Når jeg nu har siddet og arbejdet med hvad jeg egentlig har lavet i år, så synes jeg faktisk det er ganske godt gået – jeg har været langt rundt omkring, men haft konkrete målgrupper, som har gjort det muligt at målrette informationen. Og det ser ud til at det er lykkedes.

I går da seminariet sluttede, havde jeg sådan en underlig fornemmelse af at være færdig, men reelt er jeg ikke færdig, jeg mangler at lave evalueringen, lægge ekstra tolkninger på hjemmesiden, få lavet 4 pjecer og lidt småtterier. Men det var nu en ret god fornemmelse af at være nået sikkert i mål. Nu skal jeg så til at kaste mig mere ind i det interessepolitiske og det bliver altså også godt.

Udover at have ligget vandret på arbejdet, så fylder det politiske også godt.

Der har været en masse generalforsamlinger rundt omkring og jeg deltager jo både i Kalundborg kommuneforening, Kalundborg Kreds, Sorø kommuneforening, Ringsted kommuneforening og Ringsted Sorø Kreds (for resten tusind tak for genvalget som folketingskandidatJ). Det er lidt sjovt at se at en næsten identisk dagsorden kan gribes særdeles forskelligt an. Generelforsamlinger er jo ikke det mest spændende – og dog, for det gode ved dem er at der nogle gage kommer nogle af dem man ikke ser i det daglige bestyrelsesarbejde. Og så bliver der lige luftet de aktuelle meninger om de politiske nyheder.

Ud over generelforsamlinger, så er der også ”bare møder”. I går aftes deltog jeg i et rigtig spændende et af slagsen: ”Hvordan man vinder et valg” – det er jo bestemt god viden – eneste bekymring er at det var en socialdemokrat der fortalte og mig bekendt har de ikke vundet for nylig

I sidste uge var jeg til møde med Morten Østergaard og Margrethe Vestager og det var virkelig spændende. Der blev debatteret alt muligt mellem kommunalt selvstyre og politiske samspil.

I aften skal (eventuelle) kandidater til regionsrådet mødes. Jeg har tænkt en del over det. Sidste gang stillede jeg op både til kommunal- og regionsvalg. Denne gang vil jeg gerne have lov at kunne koncentrere mig om et område og da sundhedspolitik jo altid har været vigtigt for mig, så regner jeg derfor med at stille op til regionsrådet.

Nu er jeg på vej hjem til min familie, som jeg endelig får lov at spise aftensmad med. I næste uge får jeg dem nok en hel del mere at se – min kommune er nemlig strejkeramt. Desuden skal vi holde Sofie og Andreas’ fødselsdag på lørdag for familien (første gang i to år jeg melder afbud til et hovedbestyrelsesmøde!) og mandag for Sofies klasse. I næste weekend skal jeg til erhvervs- og økonomiudvalgsmøde, hvor vi har landdistriktpolitik som emne. Og næste igen er der møde i kandidatnetværket. Det er altid rigtig godt med sådanne møder, for man lærer altid noget nyt.

Lige på falderebet… Forleden blev jeg spurgt hvad jeg ville få min tid til at gå med hvis jeg ikke havde politik. Det har ligget og rumsteret lidt og svarene må vist blive:

-         Web

-         Skrivning (jeg drømmer stadig om at skrive en roman)

-         Fotografering

-         Havearbejde (nok mest bare at ligge i hængekøjen)

-         Lektiehjælp o. lign.

-         Og selvfølgelig familie!

Jeg har det SÅ skidt med at vi har en 300-timersregel her i DK. En regel som ikke har til formål at få folk i beskæftigelse! Havde det været formålet, så var den jo blevet stoppet igen, da det viste sig at reglen ikke har den effekt. Det reglen gør er at gøre udsatte endnu mere udsatte og fattige.

Og at Claus Hjort så oven i købet udtaler til Politiken “når vi ser, hvilke negative konsekvenser det havde for deres børn, var det helt afgørende for os, at vi foretog et brud med den hidtidige måde at lave arbejdsmarkedspolitik på” så knækker tråden da helt for mig. For hvilke negative konsekvenser har det ikke for de børn der nu har endnu mindre at leve for? Den sidste underøsgelse viste at 2% af dem der var i risiko-gruppen for at blive ramt af 300-timersreglen var kommet i beskæftigelse (om det var permanent vides endnu ikke). Og det er bare ikke godt nok, hvis du spørger mig. Istedet er nu næsten 700 familiers børn blevet endnu mere udsatte og fattige - Var det det der var målet Claus Hjort? Opnåede du så det du ville?

Det gør jeg bestemt ikke. Men jeg har mange holdninger og jeg kan godt lide at udfordre mine holdninger. Det er ikke alle der er lige gennemtænkt - det indrømmer jeg - meget handler om følelser og fornemelser. Vi har jo alle vores stærke og svage sider.

Jeg har gennem et stykke tid arbejdet på at lave et stykke papir med Halvtreds Holdninger! Det har jeg nu fået lavet. Og hvorfor så det? Der er faktisk flere grunde. Det handler om at jeg selvfølgelig gerne vil vise jer læsere hvad jeg står for, men i lige så høj grad handler det om at blive skarpere. Hvis jeg her på siden offentliggør en liste med Halvtreds Holdninger, vil der forhåbentlig komme en masse kritiske spørgsmål til mine holdninger og en masse gode argumenter mod mine holdninger. Og mange af tingene havde jeg måske ikke selv overvejet og nogle af tingene kan måske få mig til at skifte holdning. Det vil i hvert tilfælde blive spændende at blive udfordret på mine holdninger.

Ud over at præsentere mine holdninger i punktform, som jeg gør nu, så er tanken at jeg stille og roligt skal have lavet små uddybende indlæg om hvert emne med mine argumenter - så på sigt skulle alle 50 holdninger gerne have et link. Men i dag (og et godt stykke frem) vil der ikke være link. Det er et stort, sjovt og spændende arbejde, men det tager også lidt tid. Jeg håber, at alle I medlæsere måske vil være med med argumenter for og imod.

Jeg ved at nogle af holdningerne er negativt formuleret og egentlig ville jeg foretrække at de alle var positivt formuleret, men indtil jeg finder den bedre positive formulering får de lov at fremstå som nu.

Jeg har lagt holdningerne både herunder og som en særskilt side her på bloggen - så det altid er nemt at finde dem.

Nå ja, og lige på falderebet: Nu er der Halvtreds Holdninger, men det kan altså godt være at der bliver pillet af og sat på - så måske er der ikke altid 50

Halvtreds Holdninger

• Vi skal have et gennemskueligt skattesystem
• Forebyggelse frem for helbredelse
• Ingen kønskvoter i bestyrelserne, tak
• Øget selvstyre til kommunerne
• Anerkendelse af dansk tegnsprog
• Frie universiteter
• Fjern 300-timersreglen
• DK skal ratificerer FN’s handicapkonvention
• Ja tak til en central barselsfond
• Differentieret moms er godt
• Fri og lige adgang til den primære sundhedssektor
• Flere cykelstier
• Udviste asylansøgere, der ikke kan rejse hjem, skal have lov at arbejde
• Indførelse af progressive grønne skatter
• Straf med resocialisering for øje
• Kun i krig på gyldigt FN-mandat
• Fælles internationale standarder på IT-området
• Fri oplysning – ingen brugerbetaling på biblioteker
• Medieskat i stedet for licens
• En SU man kan leve og læse for
• Fortsat religionsfrihed
• Mere vedvarende energi
• Intet sexkøbsforbud
• Ja til tørklæder i det offentlige rum
• Mere tillid til sagsbehandlere
• Mindre bureaukrati i den offentlige sektor
• Øget U-landsbistand
• Fjern fradraget fra de private sundhedsforsikringer
• Rygestop – med omtanke!
• Gør børnechecken indkomstafhængig
• Lodspligt i farlige farvande
• Menneskerettigheder går forud for national lovgivning og kulturelle traditioner
• Mere økologi
• Bedre seksual- og sundhedsoplysning i skolerne
• Smileyordning hos piercerer og tatovører
• Grundloven skal revideres
• Tegnsprogstolkning af offentlige hjemmesider
• Alle danskere skal kunne bo i Danmark med sin ægtefælle og sine børn
• Kun A-hold i sundhedssektoren
• Øget grundforskning
• Fjern den øremærkede barsel
• Afskaf kontanthjælpsloftet
• Pauseknap ved mistanke om alvorlige bivirkninger i godkendte lægemidler
• Tillidsreform – ja tak
• Ligestilling er lig lige muligheder, ikke lig lige repræsentation
• Afskaf lukkeloven
• Færre farvestoffer i madvarer
• Vi skal automatisk registreres som organdonorer, men med let adgang til at framelde sig
• Adskillelse af kirke og stat
• Genindførelse af gruppeeksamen

Og jeg vil da også deltage i alle de meningsløse artikler, så her kommer min kommentar på dagens artikel i Politiken om Lars Løkke Rasmussens forkerte navn!

Helt ærligt så er jeg ganske forundret over at historien overhovedet bliver trykt. Jeg forstår godt, at det bliver undersøgt, det virker jo en smule mystisk - men når det nu er undersøgt og det viser sig at være et slag i luften, så synes jeg det er imponerende, at der bliver brugt spalteplads på det.

Selvfølgelig skal folkevalgte ikke kaste rundt om sig med skatteborgernes penge til private formål, men hvor nidkær skal vi være. Jeg håber at dette hysteri vedr. Lars Løkke snart kan slutte, så vi kan få lidt politik på bordet i stedet.

F.eks. har historien om at det sociale tolkeprojekt er trukket ud af lovforslaget, der skal vedtages snart, slet ikke været nævnt og heller ikke den gode historie, at det sociale tolkeprojekt forhåbentlig snart kommer op at køre igen. Og hvad med den historie om at Sverige udskyder deres tilbundsgående undersøgelse af sexkøbsforbudets konsekvenser i et helt år og at Lene Espersen m.fl. er fornuftige nok til at afvise Socialdemokratiets forslag om en lignende lovgivning herhjemme indtil vi ved mere - Alle gode nyheder, der da godt kunne fylde lidt mere, hvis I spørger mig

I dag skal Folketinget stemme om hvorvidt 18-årige skal tage stilling til organdonation - “ved ikke” vil også være mulig at vælge! Og nu er det så lige at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ikke er helt sikre på at denne form for “pligt til at tage stilling” er ok - selvom du reelt kan vælge at du ikke har taget stilling!!!

Jeg synes ærlig talt det er tamt! Hvis muligheden for at undlade at tage stilling er tilstede, mener jeg ikke vi overskrider nogen grænser. Det er da en mystisk argumentation.

Jeg vil i hvert tilfælde sidde og krydse mine fingre - selvom jeg stadig mener det ikke er godt nok og at vi burde være mere vidtgående, så er det dog et skridt i den rigtige retning.

Det er næppe en overraskelse, at jeg har stærke meninger når det handler om ligestilling. Fejlagtigt tolker mange, at jeg mener vi har det fint nok, at der ikke skal sættes ind. Vi kan godt gøre mere for at få flere kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter. Vi kan også gøre mere for at få kvinder til at tage mindre barsel/mænd til at tage mere. Og ligeløn er da også noget, der skal debatteres. Men de redskaber, der er blevet foreslået mener jeg er tilbageskridt. Jeg ønsker ikke kvoter og jeg ønsker ikke øremærkning - men at det betyder, jeg ikke ønsker at der gøres noget er en klar overfortolkning. Jeg tror, vi skal fokusere på at give muligheder. Tænke mere kreativt. Pisk, ensretning og forfordeling mener jeg ikke er gode metoder - men at finde de reelle barriere og så gøre noget ved dem tror jeg er langt mere konstruktivt og gavnligt.

Formod ikke, at bare fordi man ikke går ind for kvoter, så mener man at alt er godt, fryd og gammen. Og skulle du nu være i tvivl, så er jeg faktisk super pavestolt af det kæmpe ligestillingsarbejde, der er gjort gennem tiderne - og netop derfor ønsker jeg ikke tilbageskridtet i form af kvoter. Kvoter svarer i min opfattelse til at give kvinder et stempel “ikke god nok” og det har vel næppe været tanken bag ligestillingsarbejdet.

Kvinder for frihed, Dansk folkeparti og rigtig mange andre her i Danmark er hundeangst for tørklæder. De er kvindeundertrykkende, de er diskriminerende, de er … ja hvad er de egentlig?

Burka:  

Khimar:  

Tørklæde:

(hvis jeg har misforstået forskellen, må I altså meget gerne skrive til mig og rette mig)

I hvert tilfælde er et tørklæde ikke en burka og heller ikke en khimar – et tørklæde er et tørklæde og du kan stadig se personen – det er noget af det afgørende for mig – og så selvfølgelig friheden. Et tørklæde er i langt de fleste tilfælde et frivilligt valg – men kan man sige det samme hvis vi lovgiver mod tørklæder? Handler det så stadig om et frit valg? Er vi så ikke bare røget over i den modsatte grøft, hvor vi fratager nogen det frie valg, fordi andre mener at vide hvad der er bedst og mest korrekt for alle? Nej – jeg mener stadig at ”kvinder for frihed” bør gentænke deres navn. De ønsker jo ikke frihed, de ønsker at få lov at tilpasse kvinder i deres eget billede af hvad en fri kvinde er. Men de glemmer at så er friheden jo forsvundet. Friheden består i muligheden for at træffe et valg. Det handler om muligheden for at kunne være anderledes, men selvfølgelig også om muligheden for at være som andre. Det er blot ikke længere en mulighed, et frit valg, hvis der bliver lovgivet om hvorvidt man må bærer tørklæde eller ej.

Og hvordan så med tørklædeklædte dommere?

Jeg synes godt vi kan stille krav til dommeres påklædning. Men ikke til hvorvidt de har et tørklæde på eller ej. Lav i stedet en ”uniform” hvori tørklædet indgår – så kan jeg ikke se der er problemer. Det vigtige er at man kan se ansigtet. Håret er ligegyldigt. Skaldede må vel også være dommere? Og kan man så være neutral når man har et tørklæde på? Ja da. Eller nej, for kan nogen være 100 % neutrale? En person der er født og vokset op i DK (med eller uden tørklæde) er jo heller ikke neutral, vi er jo alle påvirket af vores opvækst, samfund og omgivelser. Vi har alle en kulturarv og samfundsarv, som gør at vi ikke er neutrale. Men det diskvalificere os jo ikke i at være dommere. Det er ikke hvem som helst der bliver udpeget til dommere. At blive udpeget handler ikke om religion, men om kvalifikationer. Og derfor mener jeg det er absurd at tale om at dommere ikke må bære tørklæde.