Grundlovstale 2009 – på Danmarks sydligste Grundlovsmøde ved Sydstenen
I dag er dagen hvor vi fejrer vores demokrati og vores frihedsrettigheder. Vi har frihed til at sige, hvad vi vil. Vi har frihed til at organisere os, som vi vil, vi har pressefrihed og vi har forsamlingsfrihed.
Og denne dag hvert år står politikere rundt i hele landet og med stolthed holder taler om vores demokrati, om vores frihed, som regel krydret med aktuelle skrækeksempler på at disse rettigheder skal forsvares hver dag – eksempelvis har tørklæder, der sidste år var et stort tema – jeg undres stadig over at tørklæder kan være et skrækeksempel.
Jeg er fuldstændig enig i, at der er trusler mod disse rettigheder – ikke kun i Danmark, men på verdensplan.
Jeg har dog valgt at bruge min taletid i dag på en rigtig god historie, som jeg synes har fået lidt for lidt spalteplads i medierne. En historie om hvordan Danmark nu har forpligtet sig til at sikre lige muligheder for at personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre.
– i dag vil jeg med stolthed holde tale om at vi d. 28. maj kom vi et godt stykke tættere på at have lighed. En lighed, der er medvirkende til at handicappede nu er langt bedre stillet når det handler om at udnytte deres frihedsrettigheder. En lighed, som vil gøre handicappede til en del af fællesskabet.
D. 28. maj ratificerede Danmark FN’s handicapkonvention.
Handicapspørgsmål blev tidligere i vidt omfang set som velgørenhed båret af medfølelse og omsorg og som et rent socialt anliggende, der drejede sig om forsorg. Men efter 1981, det internationale handicapår, blev gjort klart, at det drejer sig om ligestilling og integration.
Handicapkonventionen er ikke kommet nemt til verden. Siden slutningen af 80’erne har forskellige lande verden rundt, forsøgt at samle opbakning til en fælles konvention.
Den 13. December 2006 var der endelig en tekst FN’s generalforsamling kunne vedtage.
Nu, yderligere to ½ år senere, har Danmark, dog som et af de sidste lande ratificeret denne.
Handicapkonventionen cementerer et såkaldt paradigmeskifte i handicappolitikken: Handicappolitik handler ikke længere om god vilje men derimod om rettigheder, lige muligheder og ikke-diskrimination. Den fastslår, at alle menneskerettigheder også gælder for mennesker med handicap.
I hverdagen tænker vi at det nok ikke er det store problem, men for dem som i dag rammes af diskrimination er det.
Mange af jer der er tilstede i dag er politisk aktive – tænk hvis I blev forhindret i at deltage i det politiske liv pga. et handicap!
Jeg har en døv veninde, der er aktiv i enhedslisten, eller i hvert tilfælde gerne ville være det. Hun har brug for tolk for at deltage i møderne. Sidst hun søgte om at få tolk med til landsmødet, fik hun bevilliget tolk halvdelen af tiden – og skulle derfor vælge mellem at deltage i den politiske debat eller de politiske afstemninger. Hun var faktisk heldig. Mange får afslag! Eksempelvis i fredags til en begravelse sad en døv pige til sin bedstefars begravelse – uden tolk.
Generelt set diskrimineres handicappede dagligt når det gælder adgang til kulturarrangementer, adgang til tilgængelige undervisningsmaterialer, e-blanketter og diverse selvbetjeningsløsninger i det offentlige.
Med ratificeringen håber og tror jeg at disse daglige diskriminationer bliver færrere.
Ifølge konventionens artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet.
Handicapkonventionen giver ikke mennesker med handicap nye rettigheder. Den præciserer derimod, hvordan staterne skal sikre de eksisterende grundlæggende menneskerettigheder, når det handler om mennesker med handicap. Konventionen er derfor et vigtigt instrument, når man skal beskrive, hvordan de enkelte sektorer, kommune, region og stat, skal forhindre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret, og at deres rettigheder respekteres. Ratificeringen var første store skridt – nu foreligger der et stort arbejde med at få implementeret den.
Til konventionen hører også en tillægsprotokol, som er frivillig for landene at underskrive. Den giver mulighed for at klage til den internationale overvågningskomite.
Jeg ved at de partier, der i fællesskab har arrangeret dette Grundlovsmøde – også i fællesskab har kæmpet for at Danmark skulle undeskrive tillægsprotokollen, men desværre frygtede VKO, hvad det ville have af konsekvenser for Staten. Jeg tænker på hvad det kan have af konsekvenser for de handicappede.
Det havde selvfølgelig været en endnu bedre historie, hvis Danmark havde bakket konventionen op med denne klagemulighed. Men jeg er dog stadig glad og stolt over at Danmark nu har forpligtet sig til at sikre lige muligheder for at personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre.
På søndag skal vi til stemmeurnerne. Det ene kryds handler om ligestilling i kongehuset. I øjeblikket er der en heftig debat om denne afstemning, og jeg vil ikke her anbefale et ja, et nej eller en blank stemme – jeg vil, uanset udfaldet af søndagens afstemning, håbe og kæmpe for at vi kan få en debat om Gundloven. For selvom den sikre os frihed og demokratiske rettigheder, så kan den godt blive bedre.
Hvilket signal ville det ikke være hvis vores Grundlov også sikrede menneskerettighederne?!
Fortsat god Grundlovsdag!
Tilgængelighed og public service
I dag på Politiken kan man se overskriften ”DR misligholder tre public service-krav” og jeg tænker at det ene må være kravet til tekstning af genudsendelser for det overholder de i hvert tilfælde ikke – men nej.
Punkterne er:
· Nyheder på fremmedsprog
· Dansk musik på tv er faldet, selv om der skulle have været en mærkbar forøgelse
· Dækningen af mindre sportsgrene er ikke forøget
Selvfølgelig kan man godt sige at de nok overholder kontrakten vedr. tekstningen, hvis man alene ser på det der sendes via fjernsynet, men nu er Update jo også blevet en tv-kanal – og er der noget Update er så er det da genudsendelse på genudsendelse.

Men det er altså ikke kun DR der har problemer også TV2 kan ikke helt holde hvad de lover. F.eks. har de skrevet under på at der hver dag skal tegnsprogtolkes 2 nyhedsudsendelser. Det sker bare ikke om sommeren, der springer de weekender over – og kan man virkelig kalde de 10 minutter de sender fra 18.00 til 18.10 for en nyhedsudsendelse? Er det ikke mere at betragte som en præsentation af den senere udsendelse?
Nå, men godt er det da at der nu bliver holdt et særligt øje med hvordan fremtiden for tegnsprogstolkningen kommer til at se ud – jeg håber på mere, frygter mindre… Der skal jo spares og det er så nemt at spare på tilgængelighed.
Så er Norge på vej…
Norsk tegnsprog er på vej til at blive anerkendt
Hjertelig tillykke

I kan læse mere på
http://www.deafnet.no/nor/forsiden/nyheter/nyhetsarkiv/hva_sier_spraakmeldingen
Pas på med fingeren!

(på billedet vises tegnet for “lille” – det skal man nok også passe på med)
(billedet er fra www.tegnsprog.dk)
Da jeg jo har en del tegnsprogsbrugende læsere vil jeg lige lægge et link her til en advarsel mod f.eks. at sige OK på dansk tegnsprog i Tyskland… det kan blive dyrt.
Stor dag for dansk tegnsprog
I dag er en hel fantastisk dag for dansk tegnsprog. Marianne Jelved har lige ”klippet det røde bånd” til tegnordbogen.
At der bliver forsket i sprog og at de forskellige sprog har en ordbog er for mange en ganske naturlig ting. Men sådan har det ikke været med tegnsprog. I Danmark er tegnsprog endnu ikke anerkendt som et selvstændigt sprog – på trods af at det har egen grammatiske opbygning og er et fuldstændigt sprog.
Nu har vi i Danmark nået en milepæl i forhold til anerkendelsen af dansk tegnsprog i og med at vi har fået denne fantastiske ordbog. Nu håber vi så bare, at der kan findes penge til at fortsætte forskningen i dansk tegnsprog og udviklingen af ordbogen, for et sprog udvikler sig konstant og tegnsprog er ikke specielt anderledes end andre sprog. Det er også i konstant udvikling.
Ordbogen kan findes på www.tegnsprog.dk og det er super smart at man kan søge både på tegn/håndstilling og på ord. Det er et fantastisk redskab til at hørende kan lære tegnsprog og til at døve kan få en bedre forståelse af deres eget sprog.
Gå ind og test på www.tegnsprog.dk J
Spændende tid
De sidste par uger har været sjove, skønne, udfordrende og pressede. Kombinationen af højtryk i ottende potens på arbejdet og masser af politik giver simpelthen et kick.

Jeg starter med en kort orientering fra mit arbejde.
Jeg har jo knoklet derudaf med kampagnen Tid til tegnsprog – og set i bakspejlet synes jeg faktisk det er gået godt. Jeg arbejder på evalueringen og har lige fået tilsendt kendskabsanalyser – interessant læsning. I går havde jeg arrangeret et seminar om holdningsændrende kampagner, hvor Steen Bengtsson startede med at fortælle om holdninger til handicappede – han henviste bl.a. til den netop i dag udkomne rapport fra SFI om arbejdsmarkedet og handicappede (den vil jeg gerne vende tilbage til i et senere indlæg). Derefter var Dokumentationschef Jesper Sølund fra Rådet for Større Færdselssikkerhed oppe og fortælle generelt om hvordan man laver en køresikker kampagne – også virkelig spændende. Og afslutningsvis skulle jeg fortælle om min kampagne.

Når jeg nu har siddet og arbejdet med hvad jeg egentlig har lavet i år, så synes jeg faktisk det er ganske godt gået – jeg har været langt rundt omkring, men haft konkrete målgrupper, som har gjort det muligt at målrette informationen. Og det ser ud til at det er lykkedes.
I går da seminariet sluttede, havde jeg sådan en underlig fornemmelse af at være færdig, men reelt er jeg ikke færdig, jeg mangler at lave evalueringen, lægge ekstra tolkninger på hjemmesiden, få lavet 4 pjecer og lidt småtterier. Men det var nu en ret god fornemmelse af at være nået sikkert i mål. Nu skal jeg så til at kaste mig mere ind i det interessepolitiske og det bliver altså også godt.
Udover at have ligget vandret på arbejdet, så fylder det politiske også godt.
Der har været en masse generalforsamlinger rundt omkring og jeg deltager jo både i Kalundborg kommuneforening, Kalundborg Kreds, Sorø kommuneforening, Ringsted kommuneforening og Ringsted Sorø Kreds (for resten tusind tak for genvalget som folketingskandidatJ). Det er lidt sjovt at se at en næsten identisk dagsorden kan gribes særdeles forskelligt an. Generelforsamlinger er jo ikke det mest spændende – og dog, for det gode ved dem er at der nogle gage kommer nogle af dem man ikke ser i det daglige bestyrelsesarbejde. Og så bliver der lige luftet de aktuelle meninger om de politiske nyheder.

Ud over generelforsamlinger, så er der også ”bare møder”. I går aftes deltog jeg i et rigtig spændende et af slagsen: ”Hvordan man vinder et valg” – det er jo bestemt god viden – eneste bekymring er at det var en socialdemokrat der fortalte og mig bekendt har de ikke vundet for nylig
I sidste uge var jeg til møde med Morten Østergaard og Margrethe Vestager og det var virkelig spændende. Der blev debatteret alt muligt mellem kommunalt selvstyre og politiske samspil.
I aften skal (eventuelle) kandidater til regionsrådet mødes. Jeg har tænkt en del over det. Sidste gang stillede jeg op både til kommunal- og regionsvalg. Denne gang vil jeg gerne have lov at kunne koncentrere mig om et område og da sundhedspolitik jo altid har været vigtigt for mig, så regner jeg derfor med at stille op til regionsrådet.

Nu er jeg på vej hjem til min familie, som jeg endelig får lov at spise aftensmad med. I næste uge får jeg dem nok en hel del mere at se – min kommune er nemlig strejkeramt. Desuden skal vi holde Sofie og Andreas’ fødselsdag på lørdag for familien (første gang i to år jeg melder afbud til et hovedbestyrelsesmøde!) og mandag for Sofies klasse. I næste weekend skal jeg til erhvervs- og økonomiudvalgsmøde, hvor vi har landdistriktpolitik som emne. Og næste igen er der møde i kandidatnetværket. Det er altid rigtig godt med sådanne møder, for man lærer altid noget nyt.
Lige på falderebet… Forleden blev jeg spurgt hvad jeg ville få min tid til at gå med hvis jeg ikke havde politik. Det har ligget og rumsteret lidt og svarene må vist blive:
- Web
- Skrivning (jeg drømmer stadig om at skrive en roman)
- Fotografering
- Havearbejde (nok mest bare at ligge i hængekøjen)
- Lektiehjælp o. lign.
- Og selvfølgelig familie!










leave a comment