Grundlovstale 2009 – på Danmarks sydligste Grundlovsmøde ved Sydstenen

I dag er dagen hvor vi fejrer vores demokrati og vores frihedsrettigheder. Vi har frihed til at sige, hvad vi vil. Vi har frihed til at organisere os, som vi vil, vi har pressefrihed og vi har forsamlingsfrihed.

Og denne dag hvert år står politikere rundt i hele landet og med stolthed holder taler om vores demokrati, om vores frihed, som regel krydret med aktuelle skrækeksempler på at disse rettigheder skal forsvares hver dag – eksempelvis har tørklæder, der sidste år var et stort tema – jeg undres stadig over at tørklæder kan være et skrækeksempel.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er trusler mod disse rettigheder – ikke kun i Danmark, men på verdensplan.

Jeg har dog valgt at bruge min taletid i dag på en rigtig god historie, som jeg synes har fået lidt for lidt spalteplads i medierne. En historie om hvordan Danmark nu har forpligtet sig til at sikre lige muligheder for at personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre.

– i dag vil jeg med stolthed  holde tale om at vi d. 28. maj kom vi et godt stykke tættere på at have lighed. En lighed, der er medvirkende til at handicappede nu  er langt bedre stillet når det handler om at udnytte deres frihedsrettigheder. En lighed, som vil gøre handicappede til en del af fællesskabet.

D. 28. maj ratificerede Danmark FN’s handicapkonvention.

Handicapspørgsmål blev tidligere i vidt omfang set som vel­gørenhed båret af medfølelse og omsorg og som et rent socialt anliggende, der drejede sig om forsorg. Men efter 1981, det internationale handicapår, blev gjort klart, at det drejer sig om ligestilling og integration.

Handicapkonventionen er ikke kommet nemt til verden. Siden slutningen af 80’erne har forskellige lande verden rundt, forsøgt at samle opbakning til en fælles konvention.

Den 13. December 2006 var der endelig en tekst FN’s generalforsamling kunne vedtage.

Nu, yderligere to ½ år senere, har Danmark, dog som et af de sidste lande ratificeret denne.

Handicapkonventionen cementerer et såkaldt paradigmeskifte i handicappolitikken: Handicappolitik handler ikke længere om god vilje men derimod om rettigheder, lige muligheder og ikke-diskrimination. Den fastslår, at alle menneskerettigheder også gælder for mennesker med handicap.

I hverdagen tænker vi at det nok ikke er det store problem, men for dem som i dag rammes af diskrimination er det.

Mange af jer der er tilstede i dag er politisk aktive – tænk hvis I blev forhindret i at deltage i det politiske liv pga. et handicap!

Jeg har en døv veninde, der er aktiv i enhedslisten, eller i hvert tilfælde gerne ville være det. Hun har brug for tolk for at deltage i møderne. Sidst hun søgte om at få tolk med til landsmødet, fik hun bevilliget tolk halvdelen af tiden – og skulle derfor vælge mellem at deltage i den politiske debat eller de politiske afstemninger. Hun var faktisk heldig. Mange får afslag! Eksempelvis i fredags til en begravelse sad en døv pige til sin bedstefars begravelse – uden tolk.

Generelt set diskrimineres handicappede dagligt når det gælder adgang til kulturarrangementer, adgang til tilgængelige undervisningsmaterialer, e-blanketter og diverse selvbetjeningsløsninger i det offentlige.

Med ratificeringen håber og tror jeg at disse daglige diskriminationer bliver færrere.

Ifølge konventionens artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet.

Handicapkonventionen giver ikke mennesker med handicap nye rettigheder. Den præciserer derimod, hvordan staterne skal sikre de eksisterende grundlæggende menneskerettigheder, når det handler om mennesker med handicap. Konventionen er derfor et vigtigt instrument, når man skal beskrive, hvordan de enkelte sektorer, kommune, region og stat, skal forhindre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret, og at deres rettigheder respekteres. Ratificeringen var første store skridt – nu foreligger der et stort arbejde med at få implementeret den.

Til konventionen hører også en tillægsprotokol, som er frivillig for landene at underskrive. Den giver mulighed for at klage til den internationale overvågningskomite.

Jeg ved at de partier, der i fællesskab har arrangeret dette Grundlovsmøde – også i fællesskab har kæmpet for at Danmark skulle undeskrive tillægsprotokollen, men desværre frygtede VKO, hvad det ville have af konsekvenser for Staten. Jeg tænker på hvad det kan have af konsekvenser for de handicappede.

Det havde selvfølgelig været en endnu bedre historie, hvis Danmark havde bakket konventionen op med denne klagemulighed. Men jeg er dog stadig glad og stolt over at Danmark nu har forpligtet sig til at sikre lige muligheder for at personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre.

På søndag skal vi til stemmeurnerne. Det ene kryds handler om ligestilling i kongehuset. I øjeblikket er der en heftig debat om denne afstemning, og jeg vil ikke her anbefale et ja, et nej eller en blank stemme – jeg vil, uanset udfaldet af søndagens afstemning, håbe og kæmpe for at vi kan få en debat om Gundloven. For selvom den sikre os frihed og demokratiske rettigheder, så kan den godt blive bedre.

Hvilket signal ville det ikke være hvis vores Grundlov også sikrede menneskerettighederne?!

Fortsat god Grundlovsdag!

Skønt, skønt og arbejdstøj

Er kæmpe træt – har været til et rigtig godt årsmøde i Region/Storkreds Sjælland. Stemning var virkelig god og mange var dukket op. Og jeg er super glad og stolt over igen at være blevet valgt til vores Hovedbestyrelse – jeg lover at fortsætte aktivt med arbejdet – både med henblik på åbenhed og indhold

Tusind tak for genvalget.

Jeg er her skam endnu

Der er lidt stille pt. Det betyder ikke at jeg har tabt pusten, jeg har bare fuld fart på at få lavet mit materiale til Regionsvalget. Jeg har snart helt styr på det – og glæder mig rigtig meget til at det er klar til offentliggørelse

Indtil da kan jeg anbefale jer alle at læse denne lille artikel: http://www.dr.dk/Regioner/Sjaelland/Nyheder/AlleKommuner/2009/05/21/075753.htm

En af mine mærkesager går netop på fastholdelse og rekruttering – og jeg erhelt enig med DSR.

Så er listen på plads – og det er en rigtig rigtig god liste :-)

I dag har vi været til opstillinsgmøde for at få listen på plads til Regionsrådsvalget. Det har været en lang og spændende dag - og med et rigtig godt resultat. Jeg blev nummer to på listen efter Knud Munksgaard – og jeg tror at vi kan supplere hinanden rigtig godt.

Her er listen:

1. Knud Munksgaard
2. Linda Kristiansen
3. Jesper Lund
4.  Lars Hoppe Søe
5. Zenia Stampe
6. Ingelise Hansen
7. Tyge Birk
8. Gudrun Møller
9. Ali Yavuz
10. Jeppe Trolle
11. Robin de Nijs
12. Kim Pagels

I kan se min tale her: 

 

Og læse den her:

Tale ved opstillingsmøde d. 3. maj 2009 i Næstved

Inden 2014 vil mere end en fjerdedel af regionens praktiserende læger være gået på pension! 

Region Sjælland har den kedelige rekord at have det laveste uddannelsesniveau i landet!

I dag er der ca. 2.500 ubesatte sygeplejestillinger – om 6 år forventes tallet at være 7.000!

Det er tre meget konkrete, meget triste fakta.

Og det er ikke i orden.

Det skal vi have ændret! 

Vi skal kæmpe med næb og klør og sammen med de praktiserende læger for at fastholde og rekruttere. Vi kan ikke være tjent med at have borgere der ikke har en praktiserende læge.

Region Sjælland skal være den Region, de medicinstuderende nævner når man spørger dem, hvor de drømmer at om arbejde. 

• Vi skal sikre en lægevagtordning så alle kan få lægehjælp døgnet rundt
• Vi skal tilbyde kvalificeret efter- og videreuddannelse
• Vi skal sikre at alle vores borgere har adgang til egen læge

At vi har rekorden i laveste uddannelsesniveau synes jeg heller ikke er i orden. Vi skal her i regionen tilstræbe at alle unge får en uddannelse. Uddannelse skaber muligheder – og jeg ønsker at vores unge skal have muligheder. Uddannelse skaber også arbejdskraft. Og vi mangler arbejdskraft – særligt inden for visse områder – og det er her vi i særdeleshed skal fokusere. Vi skal have flere ansøgere til sundheds- og læreruddannelserne.

• Vi skal tænke kreativt og ikke være bange for f.eks. at bruge e-læring i højere grad
• Vi skal have uddannelse ud til yderområderne
• Vi skal have vendt statistikken

Der er 2.500 ubesatte sygeplejestillinger på landsplan – om 6 år 7.000! Allerede nu er der kamp om sygeplejerskerne Regionerne imellem. Og selvfølgelig løses dette problem ikke bare ved at ”kuppe” sygeplejersker fra de andre regioner – der skal en kæmpe uddannelsesindsats til. Men det ændrer ikke på situationen her og nu. Vi er nødt til at gøre det attraktivt at arbejde i Region Sjælland. Både nu, men også i fremtiden. Jeg er overbevist om at hvis vi tør tage springet, tør vise tillid til vores medarbejdere, så vil vi få bedre og gladere medarbejdere. Og bedre og gladere borgere.  

• Vi skal være den Region i landet som kendes for faktisk at ville og turde afbureaukratisere
• Vi skal ansatte HK’ere til papirarbejdet, så sygeplejerskerne kan tage sig af plejen
• Vi skal være foregangsregion og skabe den bedste offentlige arbejdsplads og den bedste behandling af borgerne

Som spidskandidat vil jeg ikke blot kæmpe for disse tre sager – jeg vil kæmpe for Det Radikale Venstre, For Region Sjælland og for at få vendt udviklingen.

Med mig i Regionsråd Sjælland vil borgerne se, at Det Radikale Venstre gør en forskel. Jeg har boet og arbejdet i regionen igennem mange år, og kender derfor både regionen som borger, som politisk engageret og som arbejdsplads.

• Jeg vil i langt højere grad synliggøre regionspolitikken
• Jeg vil gøre regionen vedkommende og nærværende
• Jeg vil gøre regionen meget mere radikal!

Vi kan kun bevare Det Radikale Venstres indflydelse på lang sigt, hvis vi hele tiden gør opmærksom på regionens betydning for folks hverdag.

 Stem på mig som det sikre og synlige valg. 

Så er det i morgen det gælder

Talen er skrevet, folderne falset (de kommer kun på bordet hvis de andre også har noget med) og sommerfuglene er ved at udmatte sig selv.

Jeg lægger min tale her på siden når jeg kommer hjem fra mødet i morgen – kryds jeres finger

Folder til Region Sjællands opstillingsmøde

Tak for den løbende opbakning – jeg har især brug for den på søndag

På søndag er der opstillingsmøde i Region Sjælland. Her skal kandidater vælges og rækkefølgen til valget i november fastsættes. Jeg har sammen med Ingelise Hansen, Knud Munksgaard og Lars Hoppe Søe meldt mit kandidatur som spidskandidat. Og ja, jeg har tusind sommerfugle i maven, men glædes enormt ved, at der er sådan en interesse for den regionale politik – det er da super positivt.

I den tid der er gået, siden jeg meldte mit kandidatur, har jeg på forskellig vis forsøgt at være aktiv på det regionale plan og synliggøre de radikale mærkesager jeg vil kæmpe for i fremtidens Region Sjælland.  Jeg har skrevet læserbreve, deltaget i arbejdet med det regionale valgprogram, fulgt med i den regionale debat, skrevet blogindlæg osv.

Min kredsformand har tilbudt sin hjælp i valgkampen og har bl.a. oprettet en facebook-gruppe til mig. I skrivende stund er der 111 medlemmer. Ikke alle bor i Region Sjælland, men opbakningen betyder enormt meget for mig. Skulle du have lyst til at være med i denne gruppe, så kan du finde den her: http://www.facebook.com/home.php#/group.php?gid=46920794854&ref=ts. Du kan også følge mig på min blog, hvor jeg har lavet en kategori til regionspolitik: www.lindakristiansen.dk.

Jeg har overvejet meget nøje hvilke 3 emner, jeg vil fokusere på, og det er blevet: 

1. Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere – specielt på social- og sundhedsområdet
2. Uddannelse ud i hele regionen
3. Afbureaukratisering/tillidsreform ind i hele regionen

Det fortæller jeg mere om på søndag. Til dem der ikke kan deltage i mødet så lægger jeg min tale ud på min hjemmeside efterfølgende.

Udover selve det politiske arbejde i Region Sjælland, er samarbejde og medlemsinddragelse vigtigt for mig. Ja, faktisk vil jeg ikke kun inddrage medlemmerne, men vil meget gerne i dialog med alle der har en mening om Region Sjælland. Og det vil også være et vigtigt element i min valgkamp det næste halve år. Jeg håber at kunne få stablet nogle arrangementer på benene, hvor vi kan snakke sammen om konkrete emner – eksempelvis kunne det være interessant, at holde et åbent møde med de personer, der arbejder med det nye psykiatrihospital i Slagelse.

Men nu og her er det opstillingsmødet d. 3. maj, der skal forberedes. Jeg håber, at du vil bakke mig op – så vil jeg bakke Regionen op!

Husk at du er hjertelig velkommen til at ringe/skrive/maile til mig, hvis du har noget på hjertet.

Rigtig godt forår

Linda Kristiansen
Nordkrogvej 10
4490 Jerslev
Mobil: 31 14 33 77
E-mail: linda@ka-net.dk
Web: www.lindakristiansen.dk

Patienternes førstevalg

Den 23. april førstebehandlede Europaparlamentet et forslag, der sikre at enhver borger i EU, der ønsker det, skal kunne søge behandling i udlandet og få regningen dækket af sin nationale sygesikring op til det beløb, en tilsvarende behandling ville have kostet hjemme. Det er en stærk, vigtig og positiv forbedring af patientrettighederne, fordi en sådan beslutning sikrer den bedste behandling for den enkelte.

Vi skal imidlertid gøre alt for, at sygehusene i Region Sjælland ikke udsultes, fordi patienterne tager pengene fra sygehusene med til udlandet. Behandling i Region Sjælland skal fortsat være patienternes førstevalg. Sygehusstrukturen skal sikre, at alle borgere i Region Sjælland dels kan få hurtig adgang til en akut indlæggelse og dels få specialbehandling af komplicerede sygdomme på højeste lægelige niveau. Det skal vi bl.a. sikre ved at fokusere meget kraftigt på fastholdelse og rekruttering af fagligt personale. Vi skal sørge at få flere uddannelser inden for sundhedsområdet placeret i Region Sjælland. Vi skal også sørge for attraktive arbejdspladser med forskningsmiljøer, gode muligheder for kompetenceudvikling og tillid til fagpersonalets ekspertise. Vi skal have arbejdsglæden tilbage til personalet ved at stille færre krav til kontrol og formaliteter – kontakten med patienterne skal udvides.

Ved at tilbyde et sygehusvæsen af høj kvalitet kan vi også på europæisk niveau blive patienternes førstevalg og dermed fastholde ressourcer og ekspertise i regionen til gavn for borgerne.

(Læserbrev i Kalundborg Folkeblad 27. april 2009)

Dansk Blindehistorisk Museum

P1060309a, originally uploaded by lindakristiansen.dk.

I går var jeg i arbejdsregi på Dansk Blindehistorisk museum. Jeg fik taget en masse skønne billeder I kan se her: http://www.flickr.com/photos/24958107@N05, men jeg vil helt bestemt anbefale jer at tage et smut forbi og se det selv.

Jeg har lige opdaget at man kan lægge sine billeder direkte fra Flickr til bloggen, så fremover vil jeg krydre lidt

Radikal Ungdom har lavet et fantastisk forslag på prostitutionsområdet

I går holdt Manu Sareen og jeg et fyraftensmøde om fremtidens prostitutionspolitik. Vi havde fem rigtig gode paneldeltagere og et godt og kreativt publikum, der var med til at prøve at få defineret hvad der skal ske på området. Det var en svær debat og der kom ikke meget afklaring og enighed frem – men vi blev vist alle klogere Der var dog én ting der var generel enighed om – det nytter ikke, at vi hver især sidder og siger “jeg tror…” - vi skal vide! Derfor er der behov for en landsdækkende dansk undersøgelse. Vi kan ikke lave fremtidens prostitutionspolitik ud fra myter, tro, fordomme – vi skal lave det ud fra viden.

Mødet i går blev holdt i Radikal Ungdoms lokaler – og det var en dejlig overraskelse at Radikal ungdom faktisk 2 dage inden havde vedtaget deres program til en prostitutionspolitik. Jeg synes det er et rigtig godt forslag som jeg fuldstændig kan bakke op om. Jeg har fået lov at lægge det ud her – og kan kun ønske jer rigtig god læsning.

 

Radikal Ungdoms prostitutionprogram

 

Ideologi

 

Prostitution er et klassisk social-liberalt dilemma. Er det vigtigst, ikke at blande sig i borgernes liv, eller er det vigtigst at tage hensyn til de svage i samfundet – og er man nød til at vælge? Radikal Ungdom mener at der skal tungtvejende argumenter til, for at legitimerer et indgreb i menneskers valgmuligheder, men tager samtidig afstand fra tvang og ufrie valg.

Radikal Ungdom anerkender, at et valg om at sælge prostitutionsydelser i mange tilfælde er et meget desperat valg. Ofte starter prostitution med en desperat økonomisk situation, hvor den prostituerede ser prostitution som det mindste onde. Vi anerkender også at valg foretaget i desperate situationer kan være ubehagelige. Imidlertid mener vi ikke, at løsningen er at indskrænke folks valgmuligheder, ved fx at kriminalisere køb af prostitution.

I det hele taget mener Radikal Ungdom at debatten om prostitution er præget af mangel på helhedstænkning, og manglende overvejelse af alternativer. For Radikal Ungdom er det uheldige at mennesker ender i meget pressede situationer – ikke at de vælger prostitution i en sådan situation. Der må være grænser for, hvor meget staten skal indskrænke socialt udsattes valgmuligheder.

Mange prostituerede har endog meget svære sociale problemer, men det er uholdbart altid at slutte derfra og så til, at prostitutionen er skyld i disse problemer. Radikal Ungdom ønsker en langt bedre og mere målrettet indsats mod de sociale problemer, mange prostituerede har, men mener ikke nødvendigvis, at prostitution er et socialt problem.

 

Prostitution som erhverv

 

Radikal Ungdom mener ikke, at prostitution kan afskaffes ved en kriminalisering af sexkøb og finder at en sådan kriminalisering vil medføre en uhensigtsmæssig forråelse af miljøet. Radikal Ungdom ønsker at udrede den grumsede juridiske situation omkring prostitution, ved at gå i en helt anden retning, og mener:

• At prostitution skal være tilladt og anerkendes på linje med andre erhverv. Dette betyder dog ikke at staten skal opfordre til prostitution.
• At de prostituerede skal have de almindelige rettigheder, som danske selvstændige erhvervsdrivende har, inklusiv sygedagpenge. Det skal såvel prostituerede som de relevante offentlige myndigheder i højere grad oplyses om.^[1]
• At prostituerede ikke skal ses som udskud i samfundet og at de skal have almindelige menneskerettigheder – fx bør voldtægt af prostituerede tages alvorligt.
• At lovgivning om prostitution så vidt muligt skal samles i én prostitutionslov for at give mere overblik.
• At køb af seksuelle ydelser fra en person under 18 år fortsat skal være ulovligt.

Et vigtigt spørgsmål i diskussionen om prostitution er spørgsmålet om rufferi (at tjene penge på andres prostitution). På den ene side giver rufferi mulighed for nogle af de rettigheder, almindelige lønmodtagere har. På den anden side kan det tænkes at give alfonser en magt over de prostituerede, der ikke er hensigtsmæssig.

Radikal Ungdom mener

• At den nuværende rufferilov skal afskaffes.
• At der skal oprettes en licensordning for administratorer af prostitution – det gøres ulovligt at administrere prostitution uden licens. Den enkelte sexarbejder behøver fortsat ingen licens. En sådan licensordning bør udformes efter New Zealandsk^[2] forbillede, og skal bl.a.
  • Lovliggøre at tjene penge på andres prostitution, ved fx at leje lokaler ud til prostitution.
  • Gøre det ulovligt at tvinge prostituerede til sex med en given kunde – også selv om kunden har betalt – dette er det springende punkt i forhold til at sikre, at alfonser ikke får unødig magt over de prostituerede.

Licensordningen muliggør kontrol med prostitutionsmiljøet og sikrer de prostitueredes retsstilling i forhold til bordelværten.

 

Sociale tiltag

 

Narkoprostitution

 

Prostitution hænger på mange måder sammen med sociale problemer – nogle trækker fordi de skal bruge penge til stoffer, og nogle trækker fordi deres indkomstmuligheder i øvrigt er meget ringe.

Hvad angår narkoprostituerede, skal de have mulighed for at få hjælp, til at komme ud af deres problemer. Et sådant offentligt tilbud skal altid tage udgangspunkt i den enkeltes situation, men nogle generelle aspekter skal alligevel fremhæves.

• Tilbud om fx afvænning skal være langsigtede og den enkelte må ikke blive kastebold mellem forskellige offentlige institutioner. Det kræver at sagsbehandlere i socialforvaltningerne er langt mere bevidste om de narkoprostitueredes behov og ikke har berøringsangst over for deres problemer.

Ud af prostitution

 

Nogle prostituerede har brug for bistand til at komme ud af prostitution, og værktøjer til ikke at falde tilbage i miljøet. Desværre kan der fra sagsbehandlere i socialforvaltningerne være en berøringsangst overfor de prostituerede og en manglende indsigt i deres behov.

Radikal Ungdom

• Ønsker derfor at styrke den sociale og sundhedsmæssige indsats, ved at igangsætte en række tiltag både af præventiv, rådgivende og sundhedsfremmende karakter eksempelvis i stil med ”Reden”. Institutioner og organisationer som Reden skal på finansloven, for at sikre dere langsigtede indsats.
• Kræver langt større brug af revalidering til de prostituerede, der ønsker at komme i gang med en uddannelse.

Prostituerede vil ofte have et meget stort behov for anonymitet i deres henvendelse til det offentlige. Derfor mener Radikal Ungdom

• At der skal være mulighed for henvendelse til det offentlige i fx større byer, således at man ikke behøver at henvende sig ansigt til ansigt til en sagsbehandler i sin egen kommune.

Oplysningstiltag

 

Radikal Ungdom foreslår følgende oplysningstiltag

• Prostitution inddrages i seksualundervisningen i folkeskolen. Det kan fx dække skadevirkninger på de prostituerede, prostitution blandt de helt unge, etik og moral og menneskesyn.
• De prostituerede skal i langt højere grad bevidstgøres om deres rettigheder. Dette skal både ske gennem oplysningskampagner, og via de kommunale socialforvaltninger.
• Stop for manipulerende offentlige kampagner imod prostitution. Fx er hvembetalerprisen.dk en skandaløs brug af skattekroner. Offentlige oplysningskampagner skal være sobre, nøgterne og saglige.

Udenlandske prostituerede og trafficking

 

I Radikal Ungdom er vi opmærksomme på, at de prostituerede ikke er en homogen gruppe. De prostituerede, som får taletid i medierne og forsvarer deres hverv er oftest stærke kvinder, men de er ikke repræsentative for alle prostituerede. En gruppe af kvinder er endt som sexarbejdere i Danmark som ofre for trafficking og andre er kommet hertil mere eller mindre frivilligt, for at arbejde som prostituerede.

Radikal Ungdom

• tager på det skarpeste afstand fra trafficking og ser øget internationalt politisamarbejde som det væsentligste middel til bekæmpelse heraf.
• mener at køb af sex med handlede mennesker fortsat skal være strafbart
• ønsker, at Danmark skal følge Europakommissionens anbefalinger og give midlertidig opholdstilladelse i minimum 3 måneder til mennesker, der er blevet handlet til Danmark.

I disse tre måneder kan man håbe at opbygge et tillidsforhold til personen, så vedkommende vil medvirke med oplysninger, der kan hjælpe med at finde frem til og retsforfølge bagmændene.

Hvis det kan godtgøres med rimelig sikkerhed, at mennesket er blevet handlet, skal der være mulighed for at give permanent opholdstilladelse, hvis det ikke vurderes at vedkommende vil kunne støttes til at skabe sig en rimelig fremtid i sit eget hjemland.

 

Erfaringer fra andre lande

 

I debatten henvises der ofte til vore svenske naboers vedtagelse af forbud mod prostitution den 1. januar 1999, både af dem der er for og imod kriminalisering af sexkøb. Problemet ved dette er, at der ikke foreligger en klar statistisk opgørelse over effekten af tiltaget. Dog står det klart at de eksisterende prostituerede har fået ringere kår og er blevet henvist til at arbejde mere skjult og søger mod mere organiserede og kriminelle kredse, hvilket gør det svært for eksempelvis socialarbejdere at finde og dermed hjælpe de prostituerede. Forbuddet har således fået den effekt, at man har mistet overblik og kontakt til de prostituerede i Sverige.^[3]

Majoriteten af sexarbejderne er imod kriminalisering af prostitution også selvom det kun ville være en kriminalisering af kunderne. For en kriminalisering af kunderne bliver automatisk også en kriminalisering og social marginalisering af kvinderne. Tidligere erfaringer viser da også, at forbud rammer kvinderne hårdest, da de bliver afhængige af alfonser og mangler støtte til at anmelde overgreb og vold.^[4]

 

---

[1]                           Blandt såvel prostituerede som de offentlige myndigheder, er der i dag stor forvirring om, hvilken procedure der er gældende, og hvilke rettigheder de prostituerede har.

                             Kilde: Interview med repræsentant for Sexarbejdernes Interesseorganisation SiO den 1. marts 2009.

[2]                           http://www.legislation.govt.nz/act/public/2003/0028/latest/DLM197815.html

[3]                           http://www.seksualpolitik.dk/sverige-analyse.html og http://www.seksualpolitik.dk/sverige2008.html

[4]                           http://www.lone-noergaard.dk/artikler/prostitution_kommet_blive.htm

God debat om regionspolitk

Var i går aftes til generalforsamling i Kalundborg – rigtig god aften.

Et af de mest debatterede emner blev faktisk regionalpolitiken. Fokusområderne var sygehus, fastholdelse og rekrutering, psykiatri og uddannelse.

Det er altså en skrøne at folk ikke er engagerede i regionalpolitik – debatten var rigtig god og konstruktiv