Det er #¤#”%¤¤!# for dårligt!

Jeg har det SÅ skidt med at vi har en 300-timersregel her i DK. En regel som ikke har til formål at få folk i beskæftigelse! Havde det været formålet, så var den jo blevet stoppet igen, da det viste sig at reglen ikke har den effekt. Det reglen gør er at gøre udsatte endnu mere udsatte og fattige.

Og at Claus Hjort så oven i købet udtaler til Politiken “når vi ser, hvilke negative konsekvenser det havde for deres børn, var det helt afgørende for os, at vi foretog et brud med den hidtidige måde at lave arbejdsmarkedspolitik på” så knækker tråden da helt for mig. For hvilke negative konsekvenser har det ikke for de børn der nu har endnu mindre at leve for? Den sidste underøsgelse viste at 2% af dem der var i risiko-gruppen for at blive ramt af 300-timersreglen var kommet i beskæftigelse (om det var permanent vides endnu ikke). Og det er bare ikke godt nok, hvis du spørger mig. Istedet er nu næsten 700 familiers børn blevet endnu mere udsatte og fattige - Var det det der var målet Claus Hjort? Opnåede du så det du ville?

At vide alt om alt…

Det gør jeg bestemt ikke. Men jeg har mange holdninger og jeg kan godt lide at udfordre mine holdninger. Det er ikke alle der er lige gennemtænkt - det indrømmer jeg - meget handler om følelser og fornemelser. Vi har jo alle vores stærke og svage sider.

Jeg har gennem et stykke tid arbejdet på at lave et stykke papir med Halvtreds Holdninger! Det har jeg nu fået lavet. Og hvorfor så det? Der er faktisk flere grunde. Det handler om at jeg selvfølgelig gerne vil vise jer læsere hvad jeg står for, men i lige så høj grad handler det om at blive skarpere. Hvis jeg her på siden offentliggør en liste med Halvtreds Holdninger, vil der forhåbentlig komme en masse kritiske spørgsmål til mine holdninger og en masse gode argumenter mod mine holdninger. Og mange af tingene havde jeg måske ikke selv overvejet og nogle af tingene kan måske få mig til at skifte holdning. Det vil i hvert tilfælde blive spændende at blive udfordret på mine holdninger.

Ud over at præsentere mine holdninger i punktform, som jeg gør nu, så er tanken at jeg stille og roligt skal have lavet små uddybende indlæg om hvert emne med mine argumenter - så på sigt skulle alle 50 holdninger gerne have et link. Men i dag (og et godt stykke frem) vil der ikke være link. Det er et stort, sjovt og spændende arbejde, men det tager også lidt tid. Jeg håber, at alle I medlæsere måske vil være med med argumenter for og imod.

Jeg ved at nogle af holdningerne er negativt formuleret og egentlig ville jeg foretrække at de alle var positivt formuleret, men indtil jeg finder den bedre positive formulering får de lov at fremstå som nu.

Jeg har lagt holdningerne både herunder og som en særskilt side her på bloggen - så det altid er nemt at finde dem.

Nå ja, og lige på falderebet: Nu er der Halvtreds Holdninger, men det kan altså godt være at der bliver pillet af og sat på - så måske er der ikke altid 50

Halvtreds Holdninger

• Vi skal have et gennemskueligt skattesystem
• Forebyggelse frem for helbredelse
• Ingen kønskvoter i bestyrelserne, tak
• Øget selvstyre til kommunerne
• Anerkendelse af dansk tegnsprog
• Frie universiteter
• Fjern 300-timersreglen
• DK skal ratificerer FN’s handicapkonvention
• Ja tak til en central barselsfond
• Differentieret moms er godt
• Fri og lige adgang til den primære sundhedssektor
• Flere cykelstier
• Udviste asylansøgere, der ikke kan rejse hjem, skal have lov at arbejde
• Indførelse af progressive grønne skatter
• Straf med resocialisering for øje
• Kun i krig på gyldigt FN-mandat
• Fælles internationale standarder på IT-området
• Fri oplysning – ingen brugerbetaling på biblioteker
• Medieskat i stedet for licens
• En SU man kan leve og læse for
• Fortsat religionsfrihed
• Mere vedvarende energi
• Intet sexkøbsforbud
• Ja til tørklæder i det offentlige rum
• Mere tillid til sagsbehandlere
• Mindre bureaukrati i den offentlige sektor
• Øget U-landsbistand
• Fjern fradraget fra de private sundhedsforsikringer
• Rygestop – med omtanke!
• Gør børnechecken indkomstafhængig
• Lodspligt i farlige farvande
• Menneskerettigheder går forud for national lovgivning og kulturelle traditioner
• Mere økologi
• Bedre seksual- og sundhedsoplysning i skolerne
• Smileyordning hos piercerer og tatovører
• Grundloven skal revideres
• Tegnsprogstolkning af offentlige hjemmesider
• Alle danskere skal kunne bo i Danmark med sin ægtefælle og sine børn
• Kun A-hold i sundhedssektoren
• Øget grundforskning
• Fjern den øremærkede barsel
• Afskaf kontanthjælpsloftet
• Pauseknap ved mistanke om alvorlige bivirkninger i godkendte lægemidler
• Tillidsreform – ja tak
• Ligestilling er lig lige muligheder, ikke lig lige repræsentation
• Afskaf lukkeloven
• Færre farvestoffer i madvarer
• Vi skal automatisk registreres som organdonorer, men med let adgang til at framelde sig
• Adskillelse af kirke og stat
• Genindførelse af gruppeeksamen

 

Så blev det agurketid

Og jeg vil da også deltage i alle de meningsløse artikler, så her kommer min kommentar på dagens artikel i Politiken om Lars Løkke Rasmussens forkerte navn!

Helt ærligt så er jeg ganske forundret over at historien overhovedet bliver trykt. Jeg forstår godt, at det bliver undersøgt, det virker jo en smule mystisk - men når det nu er undersøgt og det viser sig at være et slag i luften, så synes jeg det er imponerende, at der bliver brugt spalteplads på det.

Selvfølgelig skal folkevalgte ikke kaste rundt om sig med skatteborgernes penge til private formål, men hvor nidkær skal vi være. Jeg håber at dette hysteri vedr. Lars Løkke snart kan slutte, så vi kan få lidt politik på bordet i stedet.

F.eks. har historien om at det sociale tolkeprojekt er trukket ud af lovforslaget, der skal vedtages snart, slet ikke været nævnt og heller ikke den gode historie, at det sociale tolkeprojekt forhåbentlig snart kommer op at køre igen. Og hvad med den historie om at Sverige udskyder deres tilbundsgående undersøgelse af sexkøbsforbudets konsekvenser i et helt år og at Lene Espersen m.fl. er fornuftige nok til at afvise Socialdemokratiets forslag om en lignende lovgivning herhjemme indtil vi ved mere - Alle gode nyheder, der da godt kunne fylde lidt mere, hvis I spørger mig

Folketinget splittet om organdonation

I dag skal Folketinget stemme om hvorvidt 18-årige skal tage stilling til organdonation - “ved ikke” vil også være mulig at vælge! Og nu er det så lige at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ikke er helt sikre på at denne form for “pligt til at tage stilling” er ok - selvom du reelt kan vælge at du ikke har taget stilling!!!

Jeg synes ærlig talt det er tamt! Hvis muligheden for at undlade at tage stilling er tilstede, mener jeg ikke vi overskrider nogen grænser. Det er da en mystisk argumentation.

Jeg vil i hvert tilfælde sidde og krydse mine fingre - selvom jeg stadig mener det ikke er godt nok og at vi burde være mere vidtgående, så er det dog et skridt i den rigtige retning.

Kvindekamp

Det er næppe en overraskelse, at jeg har stærke meninger når det handler om ligestilling. Fejlagtigt tolker mange, at jeg mener vi har det fint nok, at der ikke skal sættes ind. Vi kan godt gøre mere for at få flere kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter. Vi kan også gøre mere for at få kvinder til at tage mindre barsel/mænd til at tage mere. Og ligeløn er da også noget, der skal debatteres. Men de redskaber, der er blevet foreslået mener jeg er tilbageskridt. Jeg ønsker ikke kvoter og jeg ønsker ikke øremærkning - men at det betyder, jeg ikke ønsker at der gøres noget er en klar overfortolkning. Jeg tror, vi skal fokusere på at give muligheder. Tænke mere kreativt. Pisk, ensretning og forfordeling mener jeg ikke er gode metoder - men at finde de reelle barriere og så gøre noget ved dem tror jeg er langt mere konstruktivt og gavnligt.

Formod ikke, at bare fordi man ikke går ind for kvoter, så mener man at alt er godt, fryd og gammen. Og skulle du nu være i tvivl, så er jeg faktisk super pavestolt af det kæmpe ligestillingsarbejde, der er gjort gennem tiderne - og netop derfor ønsker jeg ikke tilbageskridtet i form af kvoter. Kvoter svarer i min opfattelse til at give kvinder et stempel “ikke god nok” og det har vel næppe været tanken bag ligestillingsarbejdet.

Tørklæder, kvindeundertrykkelse og neutralitet

Kvinder for frihed, Dansk folkeparti og rigtig mange andre her i Danmark er hundeangst for tørklæder. De er kvindeundertrykkende, de er diskriminerende, de er … ja hvad er de egentlig?

Burka:  

Khimar:  

Tørklæde:

(hvis jeg har misforstået forskellen, må I altså meget gerne skrive til mig og rette mig)

 

I hvert tilfælde er et tørklæde ikke en burka og heller ikke en khimar – et tørklæde er et tørklæde og du kan stadig se personen – det er noget af det afgørende for mig – og så selvfølgelig friheden. Et tørklæde er i langt de fleste tilfælde et frivilligt valg – men kan man sige det samme hvis vi lovgiver mod tørklæder? Handler det så stadig om et frit valg? Er vi så ikke bare røget over i den modsatte grøft, hvor vi fratager nogen det frie valg, fordi andre mener at vide hvad der er bedst og mest korrekt for alle? Nej – jeg mener stadig at ”kvinder for frihed” bør gentænke deres navn. De ønsker jo ikke frihed, de ønsker at få lov at tilpasse kvinder i deres eget billede af hvad en fri kvinde er. Men de glemmer at så er friheden jo forsvundet. Friheden består i muligheden for at træffe et valg. Det handler om muligheden for at kunne være anderledes, men selvfølgelig også om muligheden for at være som andre. Det er blot ikke længere en mulighed, et frit valg, hvis der bliver lovgivet om hvorvidt man må bærer tørklæde eller ej.

 

Og hvordan så med tørklædeklædte dommere?

Jeg synes godt vi kan stille krav til dommeres påklædning. Men ikke til hvorvidt de har et tørklæde på eller ej. Lav i stedet en ”uniform” hvori tørklædet indgår – så kan jeg ikke se der er problemer. Det vigtige er at man kan se ansigtet. Håret er ligegyldigt. Skaldede må vel også være dommere? Og kan man så være neutral når man har et tørklæde på? Ja da. Eller nej, for kan nogen være 100 % neutrale? En person der er født og vokset op i DK (med eller uden tørklæde) er jo heller ikke neutral, vi er jo alle påvirket af vores opvækst, samfund og omgivelser. Vi har alle en kulturarv og samfundsarv, som gør at vi ikke er neutrale. Men det diskvalificere os jo ikke i at være dommere. Det er ikke hvem som helst der bliver udpeget til dommere. At blive udpeget handler ikke om religion, men om kvalifikationer. Og derfor mener jeg det er absurd at tale om at dommere ikke må bære tørklæde.

 

 

Social- og sundhedspolitik

Jeg sidder lige og smager lidt på ordet social- og sundhedspolitik. Det fungerer rigtig godt som ét ord – men desværre er praksis noget anderledes.

Jeg har lige været til rundbordsmøde om socialt udsatte voksne - og det var virkelig spændende. Emnet er stort og vi kom rundt om rigtig meget. Og jeg vil her prøve at skrive lidt om mine tanker vedr. dette område.

Helt overordnet så mangler der koordinering. Jeg har selv arbejdet inden for misbrugsområdet – og det er yderst naivt at tro at misbrugere har ét problem, der bare består af afhængighed. Det er jo ofte noget helt andet, der ligger bag. Men at etablere en behandling på tværs af systemet er ikke bare lige til. Og ofte ender det lidt med en hønen eller ægget – hvad kom først? Hvad skal behandles først?
Hvis man i stedet kunne etablere et system, der var langt mere koordinerende ville det gavne gevaldigt. Et af emnerne, der blev taget op var dobbeltdiagnoserne – nu er det alligevel et par år siden jeg havde min gang på Vestsjællands Amts Misbrugscenter, men så vidt jeg kunne forstå på debatten i dag, var der desværre endnu ikke gjort en ordentlig indsats for at sikre en kompetent behandling på tværs. Som det er nu ender dobbeltdiagnoser desværre alt for ofte med at blive kastebold mellem systemerne. Der er brug for integreret, specialiseret og koordineret behandling. Og samtidig skal man heller ikke gå og tro at alle kan behandles. Det er også vigtigt at tænke skadesreduktion – f.eks. fixerum, fordomsfri rådgivning og vejledning osv.

Kommunalreformen har også spillet en stor rolle når vi snakker social- og sundhedspolitik. Jeg arbejdede i amtet. Vi havde både med forebyggelse, alkoholbehandling, narkobehandling, børn i misbrugsfamilier og ungebehandling at gøre. Der var tilknyttet psykologer, pædagoger, sygeplejersker, sociologer, antropologer, tidligere misbrugere osv. Vi kunne lærer af hinanden, bruge hinanden på tværs (vi var ikke altid gode nok til det, men muligheden var tilstede). Nu skal kommunerne hver især dække alt dette – og det er altså bare for stort et område for rigtig mange af de mindre kommuner. Nogle kommuner har kun 2-3 personer ansat til alt dette. Men det er ikke nemt for en kommune at acceptere at det er en for stor mundfuld. Jeg håber dog at det sker før end siden for lige nu er der rigtig mange tabere. Flere kommuner burde gå sammen om at løfte disse opgaver. Måske burde man også tænke på at få regionen lidt mere ind over som en form for koordinator. Eller måske sundhedsstyrelsen og socialstyrelsen. Det kunne være fedt, hvis der også kom noget koordinering på tværs af disse to styrelser. Og så kunne hele behandlingssystemet også have rigtig godt af en professionalisering – en egentlig uddannelse.

Min hjertesag på dette område er forebyggelsen og ungebehandlingen. Til alt held er ungebehandlingen begyndt at være godt kørende mange steder. Men forebyggelsen er altså skudt godt baglæns af kommunalreformen. Forebyggelse handler ikke kun om oplysningskampagner og undervisning. Det handler om besøget hos den praktiserende læge, det handler om at gribe fat i dem der har et massivt alkoholforbrug, men som dog endnu ikke karaktiseres som alkoholikere, det handler om at gøre mere ud af arbejdsmiljø og have fokus på stress og sikre at fattigdom ikke bliver det afgørende skub ud over den magiske grænse mellem at føle sig som en del af samfundet og føle sig udenfor og om den gode skole, om tryghed og meget meget mere..

En af tingene, der blev sagt i dag (kan desværre ikke huske af hvem) var at i dag er misbrugspolitikken styret ulovlighedsprincippet i stedet for farlighedsprincippet. Det er ikke konstruktivt. Nul-tolerance-politikken er ikke god. Der fokuseres på at man bryder loven, frem for at man har brug for hjælp. Det gør forebyggelsesarbejdet sværere, og har ikke gjort misbruget mindre. Lad os afskaffe nultolerancepolitiken og lad os få plads til at fokusere på den enkelte. Lad os få et differentieret behandlingssystem, som ikke er baseret på at brugerne skal passe til systemet, men at systemet passer til brugerne.

Skulle nogle være interesseret i at besøge et af de mange gode ungebehandlingssteder, så må I gerne sende mig en mail (linda@ka-net.dk), så vil jeg gerne arrangere noget – vi skal dog være min. 5 og kunne eventuelt kombinere det med efterfølgende snak om hvordan man måske kunne gøre mere for at sikre den gode udvikling på dette området og eventuelt fører den over på andre 

Hvordan man bliver en ansvarlig, deltagende og engageret forælder

I dag blev jeg vist lige lovlig gal. Og det resulterede i en ret skarp kommentar på radikale.net. Jeg har brug en meget stor del af dagen på at overveje om jeg kammede over. Det gjorde jeg nok. Men jeg havde virkelig brug for luft.

 

Jeg har højst sandsynligt overtolket, men nu får I lige lov at få min tolkning af følgende sætninger, for jeg mener egentlig at det er gået fra at handle om øremærkning til definition af ”en god forælder”.

 

1. sætning lyder:

”Når man har fået et barn, må man tage sig af det, om man har lyst eller ej. Vi er sikkert flere, der troede, at der ligesom var “nogen andre”, der havde et medansvar for de der børn. Det er der ikke. Børn er forældrenes ansvar. Børn har ofte - men ikke altid - en mor og en far. I så fald, har disse to for mig at se et fælles ansvar for deres børn.”

 

Min ”over”fortolkning går på at man ikke er en ansvarlig forælder hvis man ikke tager min. 3 måneders barsel, som er det der skal øremærkes (er øremærket for kvinden). Gad vide hvor stor en del af Danmarks befolkning, der blev dømt uansvarlig der? Og hvorfor gøre ansvarlighed afhængig af om man holder barsel. Handler det ikke om at være en god forælder. Er man virkelig kun det hvis man holder barsel? Jeg er ganske enig i at man som forældre har et ansvar og det er fælles – men jeg mener ikke at ansvaret alene afhænger af hvem der holder barsel.

 

2. Sætning lyder:

”Jeg mener at en øremærket barsel til mænd vil gøre at de kommer mere og mere på barsel. Og det vil gøre dem til mere engagerede og deltagende forældre.”

 

Ja, øremærket barsel til mænd vil da selvfølgelig betyde flere mænd på barsel. Specielt hvis de samtidig får at vide, at de er uansvarlige, hvis de ikke holder barsel. Og endnu mere hvis min ”over”fortolkning her også er rigtig: At man er en mindre engageret og ikke-deltagende forælder, hvis man fravælger barslen! Ja, så kan det skam også være, at der er nogle af de få kvinder, der ikke har holdt 3 måneders barsel, der skal begynde at tænke sig om – I er simpelthen ikke gode nok forældre!

 

DET KRÆVER NEMLIG 3 MÅNEDERS BARSEL, AT BLIVE EN ANSVARLIG, DELTAGENDE OG ENGAGERET FORÆLDER!

 

Nå, men i hvert tilfælde så kan I se kommentarerne i fuld længde her.

 

Pligt og tvang - vejen til ligestilling?

I går var jeg igen så heldig at få lov at have en klumme på www.180grader.dk

Jeg vil selvfølgelig anbefale at I læser den derinde, for der er også en efterfølgende spændende debat. Men for god serviceminded orden poster jeg den også lige her

Pligt og tvang - vejen til ligestilling?
Dagens klumme: Linda Kristiansen skriver om dem, der vil ensrette familiernes barselsadfærd og kommer med sit eget forslag: Slip friheden løs!
Af Linda Kristiansen

“Øremærkning er den eneste vej frem!”. Hvor tit har jeg ikke mødt bemærkninger som den - og “kvoter er den eneste vej frem!”. Måske bør vi lige få defineret “frem mod hvad” inden, vi går videre frem ad vejen.

Emnet er barsel. Målet er ikke helt afklaret. Handler det om ligestilling, barnets tarv, ensretning, rettigheder, pligter eller? I hvert tilfælde vil jeg gerne præsentere mine mål og min vej i dagens klumme.

Debatten kører på højtryk. Hvordan får vi manden til at tage mere barsel? Eller vendt om (bare for sjov), hvordan får vi kvinden til at tage mindre? Forslaget lyder “øremærk 12 uger til manden”. Mit forslag lyder “fjern den nuværende øremærkning på 12 uger til kvinden”.

Og allerede nu kan jeg fornemme de kritiske røster: “Status quo er ikke godt nok, vi er nødt til at gøre noget”. Ja! Jeg har aldrig sagt og mener heller ikke, at status quo er godt nok. Der bør gøres noget. Jeg tror bare ikke, at pisk og ensretning af familiestrukturer er vejen frem - eller det håber jeg ikke, det bliver.

Bare fordi jeg ikke går ind for øremærkning, betyder det ikke, at jeg ikke går ind for ligestilling. Jeg mener bestemt, vi skal stræbe efter ligestilling. Og den mener jeg godt kan opnås ad andre veje. Og jeg mener heller ikke, at ligestilling “bare er et privat anliggende”. Barslen er absolut noget af det vigtigste og mest grundlæggende i ligestillingsdebatten. Og jeg synes også, at samfundet har et ansvar og en opgave for at være med til at skabe rammer, der kan forbedre ligestillingen. Men at tvinge ligestilling ned over familien, det mener jeg er forkert.

Ligestilling handler om at have lige muligheder og rettigheder - og ja, pligter! Og vi er selvfølgelig stillet lige, hvis mændene pludselig også får “pligt” til at tage barsel, på samme måde, som kvinden har det i dag. Ind imellem virker det som om, at hvis vi skal opnå ligestilling, så er der kun en vej - øremærkning. Men var det ikke bedre, om vi gik efter at blive stillet lige og havde lige mulighed for at tilpasse sit familieliv efter behov, lyst, muligheder, evner, individuelt - uden pligt til at indrette os efter nogen andres idéer om, hvad der er godt for alle, hvordan et godt familieliv ser ud?

Er det ikke bedre, om vi begynder at vende tingene lidt om og tænke anderledes, i stedet for kun at fokusere på, hvor vi bør gribe ind, men måske også kigger på, om vi i dag griber ind nogle steder, der hindrer ligestillingen. Måske findes der steder, hvor vi kan give lidt slip - have lidt tillid. Og så selvfølgelig hjælpe på vej med forskellige positive tiltag som central barselsfond, ligelønskommission, mere oplysning vedr. den fleksible barselsorlov, som i dag er stort set hemmelig, men faktisk kunne være et rigtig afgørende skridt i form af bedre fordeling af barslen.

Jeg bryder mig ikke om øremærkningstanken, fordi jeg ved, at flere vil blive dømt “ikke god nok”.

Hvordan kan det være, at der sidder nogen og har så godt et kendskab til min familie - ja, alles familier - at de ved, hvad der vil fungere for os. De ved åbenbart, at vi alle uden undtagelse har bedre af at gå hjemme i tre måneder med vores børn. De ved også, at vi alle uden undtagelse har valgt forkert, hvis vi har valgt at være på deltid og derfor er økonomisk afhængige af, at ægtefællens indkomst er forholdsvis uændret. Og de ved, at alle børn uden undtagelse har bedre af at komme i institution 3 måneder tidligere, frem for at den forælder, som gerne vil tage hele barslen, passer barnet.

Og det får mig så lige til at vende tilbage til, hvor det er vi er på vej hen. For hvorhen er det egentlig?

Hvor er det, vi kommer hen med en øremærket barsel?

Ligestilling: Ja.

Barnets tarv: Nej. For hvis en af forældrene af en eller anden grund ikke holder sin øremærkede barsel, så forsvinder den - og barnet skal i et pasningstilbud tidligere.

Ensretning: Helt bestemt. Familiens frihed til at indrette sig, som den finder bedst, er dømt uegnet og har tabt til fordel for ensretningen af, hvordan et familieliv bør indrettes.

Rettigheder: Tjah, hvis man mener, at det er en ret at kunne fravælge sin barsel, på trods af at man så ved, at barnet bliver taberen. Jeg mener mere, det lugter lidt som en tvungen ret.

Hvor er det vi kommer hen ved at fjerne al øremærkning og i stedet fokusere på andre indsatsområder?

Ligestilling: Ja.

Barnets tarv: Ja. Familien indretter sig, som den mener er bedst for den.

Ensretning: Nej, det er ok, at ønske andre familiemønstre.

Rettigheder: Ja. Familien har ret til at gøre, hvad den mener er bedst. Barnet bliver ikke brugt som gidsel til at tvinge familier til at indrette sig på en bestemt måde. Faktisk mener jeg, at vi så kan begynde at snakke om barnets ret til barsel frem for moderens eller faderens ret. Det må da være et gode.

Nu er det jo sat rimelig sort/hvidt op her. Jeg mener selvfølgelig ikke, at fjernelse af øremærkning alene løser alt. Nej, vi bør også arbejde på en central barselsfond, vi bør arbejde på holdningsændringer, vi bør få en ligelønskommission til at kigge på, om der kan gøres noget, for at lønniveauet mellem typiske kvindefag og mandefag udjævnes, og vi bør acceptere, at nogen vælger at satse på karriere frem for barsel. Og oplyse om at det er muligt at gøre begge dele!

Der findes i dag mulighed for fleksibel barsel/deltidsbarsel. Så beholder begge parter en tilknytning til arbejdsmarkedet - en tilknytning jeg tror er afsindig vigtig. Og vi kan måske også lære lidt af finanssektoren, hvor parterne ved overenskomstaftalen i 2002 valgte at sætte øget skub i mændenes barselsorlov ved at tilbyde 14 uger med fuld løn til de mandlige finansmedarbejdere. Det har øjensynligt virket, for mændenes forbrug af barselsorlov i finanssektoren er steget med hele 65 procent i løbet af de første tre år, efter at ordningen blev indført. Noget kunne altså tyde på, at det ikke er lysten, der mangler - men den økonomiske mulighed.

Jeg tror, vi vil se, at flere mænd vil tage barsel, hvis de kan se, at det ikke påvirker deres arbejde og familiens økonomi i væsentlig grad. Vi vil se flere mødre være villige til at lade faderen tage barsel, hvis de kan se, at de stadig kan være meget sammen med barnet, samtidig med at de kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi skal blive bedre til at anerkende og tillade, at vi er forskellige. Selvom jeg jo klart er af den mening, at det bedste er at være på arbejdsmarkedet og lade manden tage 9 mdr. barsel, så er det jo ikke givet, at alle er enige. Jeg kunne ikke drømme om at tvinge alle til at leve på “min måde”. Og så synes jeg, vi glemmer barnet alt for meget. Barslen bør være barnets og ikke morens eller faderens.

Jeg vil gerne derhen, hvor vi har ligestilling, rettigheder og barnets tarv som mål. Jeg vil gerne gå langt uden om ensretningen. Så foreløbig har jeg fundet min vej til målet - fjern øremærkning og fokuser på de områder, der forhindre kvinder i at afgive barsel og mænd i at tage den.

Linda Kristiansen er folketingskandidat for Det Radikale Venstre og blogger på lindakristiansen.wordpress.com

Afbureaukratisering af kommunerne

I dag var jeg ovre på Borgen og overvære det åbne samråd med Karen Jespersen vedr. afbureaukratisering af kommunerne. Det var et spændende samråd kaldt ind af kommunalpolitisk udvalg. Desværre var der ikke radikale repræsentation. Det var ellers lige guf for vores tillidsreform. Og det lykkedes da også socialdemokratiet at lancere deres 29 frihedsrettigheder.

Jeg har forsøgt at skrive et referat af mødet, som jeg sætter ind nedenfor. Under sådan et møde bliver der ofte sagt en del mellem linjerne og det synes jeg også der blev gjort her – det fremgår bare ikke så tydeligt af mit referat. Så derfor jeg blot lige supplerer med at sige, at det ikke just virker på mig som om Karen Jespersen i bund og grund mener der er for meget bureaukrati. Hvis vi fjerner nogen af de ”overflødige” regler der er blevet foreslået (forøvrigt ret spændende læsning - kan anbefales - og bør nok egentlig lige skimmes til 2015-planen), så kan det have konsekvenser for retssikkerheden og dokumentationen, som skal sikre kvaliteten (er der noget der bider sig selv i halen her?)!

 

Jeg ved vi har travlt med 2015-planen og andre ting, men jeg håber ikke, at vi har lagt vores tillidsreform på is.

 

 

 

Referat fra åbent samråd med Karen Jespersen vedr. afbureaukratisering af kommunerne.

 

Samrådsspørgsmålet var stillet af socialdemokraten Rasmus Prehn (RP) og lød:

 

”Ministeren bedes redegøre for resultaterne af ministerens initiativer med henblik på afbureaukratisering, herunder resultaterne af de omtalte konferencer om afbureaukratisering og hvilke konkrete initiativer der f.eks. kan hjælpe de sociale klienter, der er ved at drukne i papirer.”

 

Der er her til morgen udsendt 3 rapporter med forenklingsforslag (områder: udsatte børn, handicap og ældre) – se her: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/almdel/KOU/bilag/66/index.htm

 

Det blev kritiseret at udvalget (og vi andre) først har fået dem her til morgen.

 

 

Karen Jespersen (KJ) startede med at give sit svar

De tre rapporter er lavet på baggrund af 7 kommuner, der er blevet spurgt hvor de oplever regler, der kan undværes uden forringelser eller konsekvenser. Forslagene har været særdeles forskellige både internt og på tværs af områderne. Rapporterne har været brugt i forhold til konferencer inden for hvert område.
Det er vigtigt at vi bevarer retssikkerheden. Og at vi fortsat får indsamlet dokumentation, så vi kan sætte ind med den rette indsats. Nogle af forslagene kræver lovændringer, nogle kan nemt ordnes og en del er kommunernes egne regler.

 

Vedr. Børneområdet: §50-undersøgelsen bliver debatteret meget. Folketinget vurderer at mange sager handler om retssikkerhed, hvor kommunerne vurderer at det er bureaukrati. Men overordnet set så bør der på børneområdet ske en samlet indsats.

 

Vedr. ældreområdet: Konferencen viste at det især handlede om frit-valgs-ordninger og rapporten viste at bureaukratiproblemet var vedr. dokumentationskravet

 

Vedr. handicapområdet: Nogen ting er lette at gå til f.eks. det at søge støtte til handicapbil er for indviklet og kan forenkles. Merudgiftsydelsen – her er alle enige om at beregningen er krævende og at det er et område der bør kigges efter i sømmene. Men hvis vi forenkler og laver en ensartet ydelse, så plejer det normalt at ligge på det højeste niveau. Og dermed kommer det til at koste mere – det skal vi også huske at se på i forenklingen.

 

Der vil komme et samlet bud hvor hver enkelt forslag bliver gennemgået:

-          hvad vil kræve lovændring

-          hvad er kommunens eget bureaukrati

-          osv.

 

Det er vigtigt at tænke på hvordan vi får kommunerne til at fungere mere effektivt.

 

Det handler ikke bare om færre regler, men om bedre regler!

 

Spørgsmål fra RP

I beskæftigelsesministeriet prøvede man noget tilsvarende, der var en plan med 169 forslag til forbedring, men intet eller yderst lidt er implementeret. Hvad vil Velfærdsministeren gøre for ikke at følge i beskæftigelsesministerens spor?

 

Spørgsmål fra Flemming Bonne (FB) fra SF

Børneeksemplerne er for nemme (Århussagen)! Det handler ikke kun om regler, men også om penge.

 

Spørgsmål fra Karl Bornhøft (KB) fra SF

Hører vi brugerne i denne sag?

Kan vi ikke nedprioritere kontrol og opprioritere hjælpedelen?

 

Svar fra KJ

Hvordan får vi brugt pengene mest hensigtsmæssigt?

Alle partier ønsker kontrol – bare tag sagen om den omvendte ble – alle skreg på kontrol.

Vi skal måle på resultat og ikke blande os i processen.

 

Vedr. brugerinddragelse: Der lægges op til flere brugertilfredshedsundersøgelser.

f.eks. har DH og Muskelsvindsfonden været meget med i sagerne vedr. handicapbiler.

På børneområdet er det lidt sværere.

 

Vedr. beskæftigelsesministeriet: Jeg regner med at udvalget følger med og at vi måske også kan mødes under andre former. Vi er på vej. Udvalget her er den bedste garant for fremdrift.

 

Vedr. frit valg: Frit valg er et grundvilkår. Jeg synes det har store kvaliteter at kunne vælge selv og det er med til at synliggøre prisen. Man kan spørge om det frie valg er for dyrt købt – det mener jeg ikke.

Vi skal sikre nogle klare regler der gælder på tværs af det kommunale selvstyre – internt i kommunerne kan der så være noget spillerum. F.eks. skal der være samme ret til førtidspension uanset hvor du bor. Det skal være tydeligt hvad man har ret til, men vi skal også huske at man ikke har ret til alt mellem himmel og jord.

 

Spørgsmål fra RP

Med hensyn til udvalgets rolle, så skal vi nok holde ministeren til ilden.

Kan ministeren komme med konkrete eksempler på nye kontrolkrav?

 

Spørgsmål fra FB

Måske skal vi begynde at finde den rigtige prioriteringsløsning. Skal vi operere med retskrav vedr. hjemmehjælp o. lign.?

 

Spørgsmål fra KB

Vi skal have en accept af at vi også må debattere sociale kriterier, ikke kun retskrav. Større frihed til dem der reelt arbejde derude.

 

Svar fra KJ

Eksempel på konkret kontrolkrav: Skal folketinget bestemme hvor mange sager sagsbehandlerne må have. Det er fordi vi ikke har tillid til at de selv kan styre det.

 

Jeg har sagt at jeg kommer med et forslag til efteråret – regeringen samlede forslag skal ligge i 2009.

 

Det er rart at man ikke er overladt til at skøn. Vi har klarer regler. Borgeren skal vide at det man har stillet i udsigt det får de – også selvom det måske samlet set er mindre de får.

 

Spørgsmål fra RP

Vi (S) vil gerne mere frihed for kommunerne. S har fremsat et konkret forslag 29 frihedsrettigheder – er det noget du kan støtte?

 

Svar fra KJ

Jeg har vist ikke læst dem.

 

Kommentar fra FB

De nævnte konkrete eksempler var ikke et udtryk for kontrol, men for arbejdsforhold.